OB og FCM støder sammen i fjerde runde af DBU Pokalen. Begge Superliga-mandskaber har været godt kørende på det sidste, men især Midtjylland virker ustoppelige. Hvis odenseanerne skal gøre sig nogen forhåbning om at sende midtjyderne ud i pokalmørket, skal der virkelig en ekstraordinær præstation til.
I de sidste fem kampe har ulvene fra Herning fejet al modstand af vejen. Især Alexander Sørloth har været i storform, og han blev kåret til månedens spiller i Superligaen i september. I de sidste otte ligakampe har han scoret otte mål samt lavet fem assists.
OB har i deres seneste fem kampe vundet tre og spillet to uafgjort. De har endvidere kun tabt to ud af deres sidste ti hjemmekampe, så det er formstærkt fynsk mandskab, som FC Midtjylland skal op imod.
FCM er klare favoritter hos alle bookmakere. En midtjysk udesejr giver odds 1,88 hos Betsafe, mens en hjemmesejr til OB giver pengene 3,85 gange igen. Uafgjort giver odds 3,45.
Optakt: OB – FC Midtjylland
FC Midtjylland
Midtjyderne har som skrevet før været i fremragende form den sidste måneds tid. En 0-7-sejr ude over Greve i tredje runde af DBU Pokalen blev efterfulgt af en 0-3-sejr i Århus. Derefter vandt de 4-1 hjemme over AaB, 0-1 ude over SønderjyskE og 4-2 hjemme over AC Horsens.
Jess Thorup fortæller til klubbens hjemmeside, at man prioriterer pokalturneringen højt, da både klubben og dens fans har fortjent en succesoplevelse efter fire tabte pokalfinaler.
– Det skal være en turnering, vi prioriterer højt. Det er en turnering som FC Midtjylland, hvis jeg erindrer rigtigt, har været i fire finaler i – dog desværre uden at vinde. Vi skylder FC Midtjylland og fansene at se, om vi ikke kan komme i finalen igen og få hentet pokalen til FC Midtjylland. Jeg ved godt, at vi er i starten af turneringen, og det måske er meget allerede at begynde og snakke om finaler, men det er en vigtig kamp for os, udtaler cheftræneren blandt andet.
OB
I forrige runde af DBU Pokalen vandt odenseanerne 2-3 ude over Fremad Amager. Derefter slog de Randers FC 3-1 på hjemmebane, hvorefter de spillede 1-1 med Hobro på udebane. Det blev fulgt op af en flot hjemmesejr mod mestrene fra FC København på 1-0. I søndags spillede OB 1-1 med Lyngby på udebane.
Til klubbens hjemmeside udtaler Kent Nielsen, at formålet med pokalturneringen er at gå hele vejen. Derfor er der heller ingen tvivl om, at cheftræneren stiller med stærkest mulige startopstilling.
– FC Midtjylland er en stærk modstander, og i pokalturneringen er det noget, der skal afgøres over en kamp. Det er vi godt tilfredse med, og vi er som sagt tilfredse med at have hjemmebane. Vi er i pokalen med et formål, og det er at gå hele vejen, og hvis vi skal det – så skal vi også kunne slå FC Midtjylland ud af turneringen, siger Kent Nielsen blandt andet.
Spilforslag
Selvom OB er på hjemmebane, er der stadig en grund til, at FC Midtjylland er store favoritter. Ulvene fra Herning har set ekstremt stærke ud igennem lang tid, og de burde også ekspedere odenseanerne ud af DBU Pokalen. Specielt Paul Onuachu, Jakob Poulsen og Alexander Sørloth bliver en stor mundfuld for den fynske defensiv.
I de sidste fem kampe har FCM haft en målscore på 19-3, og det er svært at se, hvem der skal sætte en stopper for deres stime. Kaptajn Kenneth Emil og co. burde heller ikke kunne stoppe midtjyderne, og derfor foreslår vi at spille på en udesejr. Det belønner Betsafe med odds 1,88.