FA Cuppen rangerer som den mest prestigefulde pokalturnering i hele verden, og det er ikke uden grund. Turneringen indeholder simpelthen en helt særlig magi, so1m ingen andre turneringer kommer i nærheden af. Selvom alle de store hold går benhårdt efter at vinde turneringen, har man altid fornemmelsen af, at overraskelsen lurer. Det er dog svært at forestille sig i denne kamp.
Liverpool havde før sidste mandags kamp imod Swansea City spillet hele 18 kampe i streg uden at tabe. Denne stime fik Swansea dog godt og grundigt sat en stopper for, da de hjemme i Wales hev en flot 1-0-sejr i land.
Swanseas sejr har formentlig inspireret West Bromwich Albion, der har fået en opblomstring i de seneste par måneder. Faktisk har West Bromwich blot tabt en af de seneste seks kampe, og klubben fra Birmingham nærmer sig stregen.
På trods af de seneste resultater er Liverpool kæmpe favoritter til kampen her. Det vil faktisk være en massiv skuffelse for Jürgen Klopps mandskab, hvis ikke de får sejren. At hjemmeholdet forventes at vinde ses også tydeligt på bookmakernes odds. Hos NordicBet udbydes en Liverpool-sejr til odds 1,28, imens en West Bromwich-sejr udløser hele odds 10,50.
Hvis du opretter dig hos NordicBet i løbet af januar, kan du få 2.500 kroner i transfer window bonus.
Optakt: Liverpool – West Bromwich Albion
Liverpool
De røde fra Merseyside tabte i weekenden vigtige skridt i Premier Leagues topstrid med nederlaget til Swansea. Liverpool er i øjeblikket på ligaens fjerdeplads, men de er blot seks point efter Manchester United på andenpladsen og kun to point foran Tottenham Hotspur på femtepladsen. En sejr over waliserne ville altså have bragt dem op i den absolutte top, men nu er de i stedet faretruende tæt på at ryge ud af top fire.
Kampen imod Swansea afslørede Liverpools allerstørste svaghed under Jürgen Klopp. Holdet er simpelthen ikke kynisk nok, hvilket gælder både imod store og små modstandere. Liverpool sad fuldstændig på opgøret og havde i alt 21 afslutninger imod Swanseas tre. Gang på gang brændte Klopps tropper dog, hvilket tillod Swansea at tage sejren. Hvis Liverpool skal med helt op i toppen og kæmpe med om trofæer, skal de for det første blive bedre til at tage sejren på de dage, hvor tingene ikke spiller, og for det andet at lukke deres kampe. Klubben har simpelthen smidt alt for mange unødvendige point væk i denne sæson.
På trods af utallige chancer har Liverpool endnu ikke vundet et trofæ under Jürgen Klopp. Dette virker både tyskeren og spillerne dog opsatte på at ændre. Da Liverpool mødte Everton i FA Cuppen i starten af måneden, stillede de således i stærkeste opstilling. Det er ikke sikkert, at Klopp gentager dette, da Liverpool spiller Premier League på onsdag igen allerede, men han vil sende et yderst slagkraftigt mandskab.
Imod Swansea sad både Jordan Henderson, Daniel Sturridge og Alberto Moreno over med skader, men trioen er tilbage på træningsbanen. De kan derfor komme i spil til kampen imod West Bromwich. Dermed er Nathaniel Clyne, der har været ude i månedsvis, igen Klopps eneste skadede spiller.
West Bromwich Albion
Med rutinerede Alan Pardew på sidelinjen er West Bromwich nu igen et yderst fornuftigt fodboldhold. Den aldrende englænder fik en hård start, da han måtte vente længe på sin første sejr, men lige siden hans tiltræden i november har West Bromwich været svære at slå. Faktisk er West Bromwich blot blevet slået med mere end et mål en enkelt gang i de seneste 13 kampe. Undervejs har de endda formået at spille uafgjort med Tottenham Hotspur, Liverpool, Arsenal og Everton, imens det også er blevet til et smalt nederlag imod Manchester United.
Pardew har altid været en manager, der har sat hårdt arbejde og defensiv stabilitet højt. Det er netop disse dyder, der har forvandlet West Bromwich fra prügelknabe til skrækmodstander. Holdet forsvarer sig dybt på banen, og modstanderne skal arbejde hårdt for at komme frem til chancer. Det er præcis den spillestil, man skal have, hvis man skal overleve i Premier League, hvilket Pardew er specialist i. Han ved, hvad det kræver for at blive oppe, da han så ofte har været en del af nedrykningskampen.
Hvis West Bromwich skal overleve i det fineste selskab, kræver det dog fuld fokus på ligaen. Derfor er det nærliggende at tænke, at spillerne og Pardew nedprioriterer FA Cuppen en smule. Den kan ganske vist give spillerne lidt frirum fra problemerne i ligaen, men den er også en luksus, som West Bromwich simpelthen ikke har råd til.
Det er altså ikke utænkeligt, at Pardew vælger at spare et par af sine vigtigste spillere. Allerede på onsdag venter der dem nemlig en svær udekamp imod Manchester City, og derefter en altafgørende hjemmekamp imod Southampton i næste weekend. Holder Pardew et par spillere på tribunen, kan de se kampen sammen med skadede Nacer Chadli og James Morrison.
Spilforslag
Liverpool er kæmpe favoritter hjemme på Anfield Road. Det kan selvfølgelig tænkes, at Klopp vælger at spare en spiller eller to, men umiddelbart tyder alt på, at han sender et stærkt hold på banen. Gør han dette, bør Liverpool være i stand til at hive en sejr i land. Det bliver dog næppe nemt for Liverpool, da West Bromwich er en hård nød at knække. Dette beviste Pardews tropper senest i december, hvor de spillede 0-0 imod Liverpool.
Vi anbefaler derfor, at man spiller på en Liverpool sejr og under 3,5 mål til odds 2,10 hos NordicBet.
