Det er en direkte duel om en plads i VM-finalen, når Frankrig og Belgien støder sammen på Sankt Petersborg Stadion tirsdag aften klokken 20:00. Andrés Ismael Cunha Soca skal passe fløjten, og han kommer uden tvivl til at få travlt. Disse to mandskaber vil nemlig kæmpe til sidste blodsdråbe for at vinde kampen.

Franskmændene havde ikke de store problemer med at ekspedere Cavani-løse Uruguay ud af verdensmesterskaberne, da de besejrede dem med 2-0 på mål af Raphaël Varane og Antoine Griezmann. Det er første gang i 12 år, at det franske landshold er blandt de fire bedste ved et VM. Dengang kom de hele vejen til finalen, men tabte til Italien efter straffesparkskonkurrence. Kampen vil nok bedst blive husket for Zinedine Zidane, som der nikkede en skalle til Marco Materazzis brystkasse.

Belgierne tog fusen på de fleste, da de sendte Neymar og Brasilien hjem til Sydamerika. Deres første halvleg var fuldstændig fremragende, og da der blev fløjtet til pause førte de 2-0 på et selvmål af Fernandinho og et flot langskud af Kevin De Bruyne. Selvom Renato Augusto fik udlignet med et kvarter tilbage, så red de stormen af og sikrede sig deres anden semifinale ved et verdensmesterskab. Første gang var i 1986, hvor de måtte se sig slået med 2-0 af Argentina på to scoringer af legenden Diego Maradona.

Diverse spiludbydere på internettet forventer et totalt tæt opgør, hvor Frankrig er smalle favoritter. Hos bookmakeren betfair er der eksempelvis odds 2,55 på fransk sejr. En belgisk sejr giver pengene 3,10 gange igen. Uafgjort belønnes med odds 3,20.

Nye kunder kan i øvrigt få odds 14 på Frankrig vinder slår Belgien.

 

 

Optakt: Frankrig – Belgien

Der skal sættes en stopper for de brandvarme belgiere

Det franske fodboldforbunds logo på hvid baggrundSelvom franskmændene endnu ikke har foldet sig ud i fuldt flor, så står de stadig i VM-semifinalen. Deres tre gruppespilskampe var alt andet end nævneværdige, mens deres 1/8-finale mod argentinere var noget af det allerbedste offensive fodbold, som vi har set ved denne slutrunde. Særligt det unge stjerneskud Kylian Mbappé viste sig flot frem, da han både tilkæmpede sig et straffespark og lavede to mål. Mod uruguayanerne var de hele tiden i kontrol. Derudover var de også bare virkelig kolde og kyniske. Faktisk havde de kun to skud på mål, men det gør ikke så meget, når begge går ind. Scoringen til 2-0 var måske en smule heldig, da Fernando Muslera lavede et kæmpe drop, men det er Antoine Griezmann og de andre franske spillere nok fløjtende ligeglade med.

Nu er spørgsmålet så, om det franske forsvar kan sætte en stopper for Belgiens brandvarme offensiv. Både Romelu Lukaku, Eden Hazard, Kevin De Bruyne og et par andre spillere har været på måltavlen, så de kommer uden tvivl til at få nok og se til. Derudover døjer Barcelona-stopperen Samuel Umtiti med en knæskade, så det er stadig uvist, om det er ham eller Presnel Kimpembe, som der skal spille sammen med Raphaël Varane i midterforsvaret. Uanset hvem Didier Deschamps kommer til at starte med, så er det vigtigt at få lukket ned for belgiernes fronttrio. Lukaku har lavet fire mål og en assist, mens Hazard har noteret sig for to scoringer og to oplæg. Kevin De Bruyne har både scoret og assisteret. De tre spillere skal altså ikke have for meget plads at boltre sig på. Kan Varane og co. lukke ned for dem, så burde de også vinde kampen.

Udover Samuel Umtiti så er der ikke andre skadede spillere i Frankrigs trup.

Forventet startopstilling

Lloris – Pavard, Varane, Umtiti, Hernández – Pogba, Kanté – Mbappé, Griezmann, Tolisso – Giroud

Se hele den franske VM-trup her.

 

Griezmann og Mbappé skal lukkes ned

Det belgiske fodboldforbunds klassiske logoDet belgiske landshold har nok spillet den flotteste form for angrebsfodbold ved denne slutrunde indtil videre. De har således scoret i alle deres fem kampe. Først fik de netmaskerne til at blafre tre gange mod Panama. Derefter scorede de hele fem gange mod Tunesien. Selv da de stillede med et reservehold mod England vandt de med 1-0. Mod Japan var de i kæmpestore problemer, men med tre mål i de sidste 25 minutter fik de alligevel sikret sig sejren. Brasilianernes forsvar havde været bundsolidt hele slutrunden, men det kunne man så sandelig ikke se mod Belgien. Først fik de fremprovokeret et selvmål af Fernandinho, før Kevin De Bruyne udnyttede en flot assist fra Romelu Lukaku til at brage kuglen i kassen fra distancen.

Når man scorer 14 mål i fem kampe ved et verdensmesterskab, så fortjener man uden tvivl at stå i semifinalen. Deres forsvar er dog også til at tale med. Fem gange er der blevet scoret imod dem. Det er simpelthen ikke godt nok, når man tænker på, at fire af målene er blevet scoret af upåagtede modstandere som Tunesien og Japan. Den defensive organisation så god ud mod Brasilien, og det skal den blive ved mod franskmændene, hvis de vil videre til finalen. Der er nemlig absolut ingen tvivl om, at både Antoine Griezmann og Kylian Mbappé vil straffe dem med det samme, hvis de laver personlige fejl eller giver gaver væk. Med andre ord så er der altså overhovedet ikke plads til dumme boldtab og fejlafleveringer midt på banen eller omkring eget felt.

Thomas Meunier har raget for mange gule kort til sig. Han må derfor sidde over med karantæne. Nacer Chadli kommer nok til at spille højre wingback i stedet for.

Forventet startopstilling

Courtois – Alderweireld, Kompany, Vertonghen – Chadli, Fellaini, Witsel, Carrasco – De Bruyne, Lukaku, Hazard

Se hele den belgiske VM-trup her

 

Spilforslag til Frankrig – Belgien

Der er tit tale om taktiske affærer, når to hold mødes i en semifinale. Det tvivler vi dog på kommer til at ske i denne kamp. Belgierne vil angribe fra første fløjt, da det ligger i deres natur, og det betyder, at Frankrig får rig mulighed for at straffe dem på omstillinger.

Begge mandskaber burde score i løbet af de 90 minutter, og det ville heller ikke undre os, hvis et af holdene laver to mål. Vi føler os overbeviste om, at det bliver et brag af en kamp, hvor netmaskerne kommer til at blafre minimum tre gange.

Derfor anbefaler vi at spille på, der kommer over 2,5 mål i kampen til odds 2,15 hos betfair.

 

LeoVegas Spil på over 2,5 mål hos betfair

Spil op til 1.000 kroner og få et freebet af samme værdi op til 1.000 kroner | Kun nye spillere | Min. indbetaling og indsats 100 kr. | Min. odds 1,8. | Kvalificerende væddemål skal være afgjort senest 60 dage efter første indbetaling | Indbetalinger foretaget gennem Skrill eller Neteller, PaySafeCard berettiger ikke til bonussen

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

 

bookmakeren betfairs logo på gul baggrund