Det er top imod bund, når David Nielsen og AGF skal en tur til Herning for at møde Jess Thorup og FC Midtjylland. Århusianere skal forsøge at komme længere væk fra bunden, mens midtjyderne skal prøve på at overhale Brøndby i toppen af tabellen.

FCM vandt i mandags med 0-1 på Aalborg Portland Park over AaB. Der stod ellers 0-0 indtil to minutter før tid, hvor indskiftede Gustav Wikheim dukkede op som en trold i en æske og scorede et solomål. Det betyder, at ulvene fra Herning ligger nummer to i Alka Superligaen med 35 point – et mindre end Brøndby IF.

AGF fik deres første sejr under David Nielsen i lørdags. Det lignede længe 1-1 på hjemmebane mod Silkeborg IF, men indskifteren Mustapha Bundu scorede to mål i de sidste fem minutter og sørgede for en forløsende sejr. De Hvii’e ligger derfor placeret som nummer 11 i ligaen med 17 point.

Hjemmeholdet er store favoritter hos bookmakerne. En FCM-sejr giver pengene 1,45 gange igen hos Danske Spil. En GF-sejr belønnes med odds 6,60. Et uafgjort resultat giver odds 4,70.

Læs vores anmeldelse af Danske Spil her.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: FC Midtjylland – AGF

FC Midtjylland

De midtjyske mesterskabskandidater har været i forrygende form, siden de skiftede til deres nye 3-4-3-system. De scorer mange mål, og deres defensiv ser også bedre ud.

I deres sidste otte Superliga-kampe har de vundet syv og kun spillet en enkelt uafgjort med en samlet målscore på 22-7. Der skal altså noget særligt til for at slå FC Midtjylland på nuværende tidspunkt. Særligt hjemme på MCH Arena i Herning går det rigtig godt for FCM. De har således ikke tabt en hjemmekamp i Alka Superligaen siden den 28. maj, hvor Lyngby vandt med 0-3. I den mellemliggende periode har de spillet 13 kampe, og det er blevet til 11 sejre og to uafgjorte med en samlet målscore på 39-14. Det er altså lidt af et fort, som midtjyderne er ved at få opbygget sig på deres hjemmebane. Hvis AGF skal gøre sig en forhåbning om at få point med hjem til Århus, skal de virkelig bringe deres A-game.

Til dette opgør må Jess Thorup se bort fra Alexander Munksgaard som stadig er ude med en ankelskade. Derudover er Rasmus Nicolaisen ukampdygtig på grund af en knæskade. Rilwan Hassan og Rafael van der Vaart er tvivlsomme på grund af henholdsvis en ankelskade og en hjernerystelse.

 

AGF

De Hvii’e har derimod haft usandsynlig svært ved at kickstarte deres Superliga-sæson. Det endte også med at koste Glen Riddersholm jobbet, men siden David Nielsen har taget over, er der ikke rigtig sket det store. Det er således blevet til fire nederlag samt den førnævnte 3-1-sejr over Silkeborg i lørdags. Det er heller ikke lykkedes for AGF at holde et clean sheet under deres nye cheftræner. Midtjyderne har scoret i deres sidste 22 kampe i træk, så det er nok heller ikke på mandag, at de ender med at holde buret rent.

Det har været lidt af en mareridtssæson for AGF, som allerede har indkasseret ni nederlag i 16 kampe. Derudover har de modtaget flest kort af alle i Alka Superligaen. Det er således blevet til 38 gule og tre røde kort, hvilket er to mere end FC København på andenpladsen. Martin Spelmann er den spiller i GF-truppen som har fået flest gule kort med syv styk. Kun William Kvist har modtaget flere advarsler (8). Hvis ikke De Hvii’e snart strammer op på deres defensive disciplin, kan det ende med at koste dem dyrt.

Den normale førsteholdsmålmand Aleksandar Jovanović er tvivlsom, da han har været ude med en knæskade. Adama Guira er stadig meniskskadet og kommer derfor ikke i spil. Derudover er Alexander Juel Andersen ude med en lyskeskade indtil primo januar. Mustafa Amini har fået for mange strafpoint og er derfor i karantæne.

 

Spilforslag

FCM er ekstremt stærke på hjemmebane, og AGF har set svage ud både hjemme og ude. Det lugter derfor langt væk af en hjemmesejr i mandagskampen, og den bliver nok også komfortabel.

Midtjyderne har massevis af offensiv firepower, og Alexander Sørloth samt Paul Onuachu har scoret masser af mål hele sæsonen. Derudover har AGF som skrevet før endnu ikke formået at holde buret rent, mens David Nielsen har været cheftræner. Derfor anbefaler vi at spille på, FC Midtjylland vinder med mere end et mål til odds 2,10 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive

 

Oddset logo