Efter fem runder er topscorerlisten i Superligaen domineret af angribere fra jyske klubber. Spilleselskabet Betsafe forventer, at titlen som sæsonens mest scorende skal fordeles mellem Ronnie Schwartz, Mick van Buren og Morten Duncan Rasmussen, mens Thomas Dalgaard er feltets outsider.

Det er ikke kun i liga-tabellen, at de jyske klubber i øjeblikket giver deres sjællandske konkurrenter baghjul. Også på topscorerlisten har angribere fra jyske klubber indtil videre vist sig markant skarpere end deres kolleger fra øerne. Med en enkelt kasse i gårsdagens kamp mod Esbjerg bragte Ronnie Schwartz sig alene i front at topscorerlisten. Randers-angriberen er da også Betsafes favorit til at løbe med titlen ved sæsonafslutningen til odds 4,00.

“Ronnie Schwartz har formået at fastholde skarpheden fra sidste sæson, og han spiller med en enorm selvtillid i øjeblikket. Samtidig er meget af Randers’ spil lagt op på at sætte ham i scene. Det taler dog imod Schwartz’ chancer, at Randers nok ikke vil stå i vejen for deres guldfugl, hvis en udenlandsk klub melder sig med et godt tilbud”, siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe.

På bookmakerens liste åndes Schwartz da også i nakken af FC Midtjyllands Morten Duncan Rasmussen og Esbjergs Mick van Buren, der begge kan spilles til odds 5,00. Og med sit hattrick i weekenden har Viborgs Thomas ‘Lazy Boy’ Dalgaard pludselig meldt sig som en farlig outsider til odds 9,00.

“Duncan og van Buren er ikke i umiddelbar fare for at blive solgt, så de er bestemt seriøse kandidater. Thomas Dalgaard er en anden historie. Han har under Ove Christensen lagt Lazy Boy-attituden fra sig og arbejder hårdt for holdet. Men Viborg er et forventet bundhold, og det vil ikke overraske mig, hvis de sælger Dalgaard til en anden dansk klub i løbet af sæsonen. Det vil uden tvivl forbedre hans chancer for at tage topscorertitlen”, uddyber oddssætteren.

Betsafes bedste bud på en sjællandsk topscorer er FC Nordsjællands Morten Nordstrand til odds 11,50.

 

Hvilken spiller bliver topscorer i Superligaen 2013/14?

 

knap_odds_her 

 

Ronnie Schwartz                4.00

Mick van Buren                   5.00

Morten Duncan                   5.00

Thomas Dalgaard               9.00

Morten Nordstrand             11.50

Sylvester Igboun                 25.00

Marvin Pourie                      29.00

Simon Makienok                 30.00

Nicolai Jørgensen               30.00

Dennis Sørensen                40.00

Darko Bodul                        40.00

Jeppe Curth                        40.00

Quincy Antipas                   40.00

Cesar Santin                      40.00

Søren Frederiksen             40.00

Osama Akharraz                50.00

Jesper Lange                     50.00

Petter Andersson               50.00

Rasmus Falk                      50.00

Casper Sloth                      50.00

Emil Larsen                        50.00