Indlæser...

I den kommende weekend står den igen på FA Cup-bold i England, og vi glæder os. FA Cup’en er – i vores optik – en af de fedeste turneringer i verden, måske specielt hvis man er fan af engelsk fodbold.

Weekenden byder på flere interessante TV-kampe fra den engelske pokalturnering, og starten på FA Cup-weekenden i dit fjernsyn går allerede fredag aften med opgøret Derby vs Leicester.

Derby er godt kørende og bejler til en playoff-plads i Championship, mens de regerende engelske mestre fra Leicester har tabt de seneste to kampe med 0-3. Kan Derby sende mestrene på porten hjemme på Pride Park?

Bookmakeren bet365 giver odds 2.50 på Derby, mens Leicester kan spilles til odds 2.75. Derby er ingen nem nød at knække hjemme på Pride Park, men måske kan Championship-mandskabet ikke finde vejen til sejren og må nøjes med uafgjort. I så fald er der odds 3.30 på x’et.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Leicester kan komme i problemer mod Derby

Derby er ikke så formstærke i øjeblikket, som holdet var tidligere på sæsonen, og det er således kun blevet til 2-1-2 i de seneste fem kampe. Én af sejrene kom dog på imponerende vis i hus på udebane mod Premier League-mandskabet fra West Bromwich i FA Cup’en tredje runde, hvor Derby tog hjem med en 1-2 sejr i bagagen.

Nu venter endnu et Premier League-hold i form af de regerende mestre, og Derby kan måske lugte blod her, da Leicester har tabt deres seneste to kampe med 3-0 til Chelsea og Southampton. I disse kampe var mestrene dog også uden Slimani og Mahrez, som har været bortrejst til African Cup of Nations, men begge kan vende tilbage til Leicester i tide til dette opgør.

Det vil naturligvis være en markant forstærkning af Leicester-holdet, som virkeligt har skrantet i denne sæson. Særligt på udebane har mestrene været uimponerende, og det er kun nogle få uger siden, at Leicester fik sin første udebanesejr på engelsk grund i denne sæson. Det skete netop i FA Cup’en, da The Foxes vandt en højest overraskende sejr over Everton på Goodison Park.

 

Spilforslag til kampen

Leicesters dårlige form indtil videre i sæsonen gør, at man er nødt til at have fuld fokus på kampen i Premier League, hvor mestrene langsomt nærmer sig nedrykningsstregen.

Leicester kan spare spillere her, og det er langtfra sikkert at Slimani og Mahrez bliver bragt i spil til denne kamp. I så fald har vi ekstra svært ved at se Leicester-holdet finde hvad der skal til, for at slå dette Derby-hold som normalt er stærke hjemme.

Det bliver formentligt ikke specielt målrigt i dette opgør, og der er god chance for, at Derby holder nullet. Spiller man Derby vinder og holder nullet, kan man få odds 4.33 på dét udfald.

1-0 til Derby giver odds 7.50, mens 2-0 kan spilles til 12 gange pengene.

Spil på kampen hos bet365.dk >>