Der har været stor debat om Qatar og menneskerettigheder samt arbejdsforhold for de mange migrantarbejdere, der er kommet til Qatar for at gøre den lille ørkenstat klar til den store VM-slutrunde. Danske Spil har også en klar udmelding med kritik af Qatar.

Bookmaker is inactive

DANSKE SPIL: VORES HOLDNING TIL VM I QATAR

I Danske Spil mener vi også, at forholdene omkring VM i Qatar er dybt kritisable. Vi har siden 2017 været stolt sponsor af de danske fodboldlandshold, og i Danske Spil støtter vi op om DBU’s kritiske dialog for at skabe forandringer i Qatar.

Danske Spil har som sponsor og som dansk spilleselskab gjort os en række etiske overvejelser omkring vores tilstedeværelse og markedsføring ift. slutrunden.

Vi er et dansk spilselskab med danske kunder, og kommer til at markedsføre og udbyde væddemål på VM hjemme i Danmark, samtidig med, at vi støtter op om DBU’s kritiske dialog. Og vi har valgt ikke at være til stede i værtslandet.

Vi ønsker at støtte og bakke op om vores fantastiske landshold og de mange danske fodboldfans, som gerne vil følge VM, men samtidig ønsker vi ikke, at vores forretning skal støtte værtslandet Qatar.

Vi har derfor valgt ikke at være kommercielt eller på anden måde til stede i Qatar. Det betyder blandt andet, at vi afgiver vores logo eksponering på landsholdets pressevæg i Qatar, og at vi ikke sender repræsentanter til landet. Det er atypisk for os, da vi ved andre slutrunder har været til stede i værtslandene både fysisk og kommercielt, som vi for eksempel var det ved VM i Rusland i 2018 og ved landsholdets kampe uden for Danmark under EM i 2021.