Danske Spil: Oddserne satser på Holger Rune

Allerede inden Holger Runes første kamp ved Australian Open har Danske Spil sænket oddset på dansk finale-sejr. Et afbud fra en konkurrent baner danskerens vej helt til fjerde runde. Samtidig har over halvdelen af væddemålene på turneringen Holger Rune som vinder af hele turneringen.

Holger Rune er den første dansker, der for alvor kan spille med om et grand slam-trofæ siden Caroline Wozniacki lagde ketsjeren på hylden.

Se odds for Holger Rune hos Danske Spil

Og mens hypen om Holger Rune er stor, så bliver oddset på sejr til den danske tenniskomet tilsvarende lavere og lavere. Endda uden, at Holger Rune overhovedet er kommet i kamp.

I sidste uge gav en dansk titel odds 28, men nu giver en Holger Rune-sejr i finalen kun odds 22 hos Danske Spil.

”Vi har justeret oddset på Holger Rune et godt stykke nedad, fordi danskerens vej gennem turneringen ser ud til at blive en lille smule lettere, efter at Nick Kyrgios har trukket sig fra turneringen med en skade. Den australske hjemmebane-favorit var ellers seedet til at møde danskeren i tredje runde,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

Holger Rune Australian Open

Foto: Brenton EDWARDS / AFP

”Som det ser ud nu, så er vejen mere eller mindre banet for danskeren helt til fjerde runde, hvor den femte-seedede Andrey Rublev venter, hvis ellers spillernes seedninger holder hele vejen. Vinder Holger Rune den kamp, så venter Novak Djokovic i kvartfinalen. Det er et par skræmmende modstandere, men glem ikke, at Holger Rune besejrede dem begge i november i Paris Masters,” siger oddssætteren, som kan oplyse, at over halvdelen af alle indskud på samlet vinder af Australian Open er lagt på Holger Rune.

”Vi ved af erfaring, at danskerne spiller med hjertet, når der er danskere i action på de største arenaer: De spiller gerne på det resultat, de ønsker sig. Men det betyder slet ikke, at de ikke også spiller med hjernen, og det er slet ikke usandsynligt, at Holger Rune går hele vejen. Det kræver selvfølgelig både talent, viljestyrke og udholdenhed, og det ved vi, at Holger Rune har masser af: Så mangler han måske kun lige, at heldet også tilsmiler ham lidt af og til, og så er han der næsten,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Spil på Australian Open hos Danske Spil

Holger Runes første kamp mod serbiske Filip Krajinović spilles natten til tirsdag dansk tid.