Christian Eriksen – Fynboen, der nåede verdenstoppen

CHristian Eriksen fra tottenham

Foto: CosminIftode/Shutterstock

Når man ser Christian Eriksen spille, er det svært ikke at blive overrasket over, at han stadig kun er i midten af 20’erne. Den elegante danske midtbanespiller har en ufattelig modenhed i sit spil, og det føles samtidig som om, at Eriksen har været med i evigheder.

Det har han faktisk næsten også. Den sympatiske fynbo fik sin debut for AFC Ajax i 2009/2010-sæsonen, og siden da har han været den helt store danske stjerne. Vejen til succes har dog været lang for Eriksen, der har arbejdet benhårdt lige siden, han rørte en bold for første gang.

 

Eriksen blev presset som barn

Christian Eriksen har haft bolden klistret til fødderne lige siden, han var en dreng. Han var ikke engang tre år gammel, da han begyndte at spille fodbold, og siden da har den ene kamp efterfulgt den anden.

Allerede i en tidlig alder gik det dog op for Eriksen, at fodbold var alvor. På sidelinjen stod hans far, der også var holdets træner, nemlig altid klar med gode råd i løbet af kampene. Disse blev ikke altid modtaget med kyshånd, da Eriksens far var en højtråbende mand.

– Der var nogle dage, der var elendige. Når vi sad i bilen på vej hjem fra kamp, sagde min far om en eller anden situation i kampen: ‘ Hvad fanden lavede du der? Hvorfor gjorde du ikke sådan og sådan? Kraftedeme, nu må du komme i gang!’ Og så sidder man der, som sådan en lille dreng på bagsædet og ryger længere og længere ned i sædet og ved ikke rigtig, hvad man skal gøre, fortalte Eriksen om sin opvækst til magasinet Euroman i 2016.

Tonen var hård, men Eriksen kunne tage det. Faktisk betød de mange tilråb, at han arbejdede ekstra hårdt for at bevise sit værd. Det var den eneste måde, han kunne få faren til at holde sin mund på var ved at spille op til sit absolut bedste.

– Jeg er typen, der aldrig har kunnet lide at lave en fejl, og han lagde meget tryk på, at hvis jeg lavede en fejl, så ville jeg også få det at vide. Den vej i gennem lærte man mange ting, fortalte Eriksen i 2017 til BT.

Som 13-årig skiftede Eriksen til OB, hvorefter hans far ikke længere trænede ham. I årene for OB tog Eriksen kvanteskridt fremad, og han blev en etableret del af de danske ungdomslandshold.

 

Karrieren tager fart i Ajax

Efter tre år i OB tog Eriksen hul på det næste kapitel i sin karriere. Skiftet til Ajax blev annonceret i oktober 2008 i en pressemeddelse på OB’s hjemmeside. Forud for skiftet havde flere klubber henvendt sig til både OB og Eriksen, og det stod klart, at han allerede i en tidlig alder var tabt for den fynske storklub.

– Derfor har vi hjulpet Christian Eriksen og familien med at finde den helt rigtige klub for ham, og det har været vigtigt for os ikke at stå i vejen for hans muligheder. På den måde håber vi, at Christian en dag vender tilbage til OB, udtalte OB direktør Kim Brink.

I Ajax blev Eriksen en del af et elitemiljø med en hård tone.

– Da jeg kom til Ajax som 16-årig, blev der råbt ad dig, hvis du spillede dårligt. Min træner i Ajax, Frank de Boer, gik helt amok, hvis man lavede en fejl. Holdkammeraterne råbte og skreg. De kunne finde på at vælge en spiller ud og sige: ‘Hvad lavede du lige der?’, fortalte han Euroman i 2016.

Eriksen var heldigvis godt klædt på hjemmefra til at overleve den hårde tone.

– Når de råbte, fik jeg det sådan, at nu skal jeg vise dem endnu mere, for det havde jeg vænnet mig til, fra jeg var barn. Hvis jeg ikke havde haft en far, som sagde til mig, at det krævede hårdt arbejde, havde det været et chok at blive professionel, og måske havde jeg ikke klaret det.

Christian Eriksen og Cristiano Ronaldo

Cristian Eriksen i kamp med Cristiano Ronaldo om bolden. Af Rui Alexandre Araujo/Shutterstock

 

Gennembrudet

Efter et år på Ajax’ ungdomshold blev Eriksen rykket op i førsteholdstruppen i januar 2010, hvor han blev tildelt nummer 51, og herefter gik det hurtigt. Kort efter fik han sin førsteholdsdebut for klubben i en ligakamp imod NAC Breda. Eriksen fik efterfølgende stor ros af træner Martin Jol, der sammenlignede ham med Wesley Sneijder og Rafael van der Vaart. Blot en måned senere fik Eriksen debut på det danske landshold i en venskabskamp imod Østrig. Han blev den fjerde yngste debutant for landsholdet nogensinde, og den yngste siden Michael Laudrup.

Sæsonen sluttede af med, at Eriksen spillede i pokalfinalen imod ærkerivalerne fra Feyenoord, hvor Ajax vandt med samlet 6-1. Herefter blev han belønnet med en plads i Danmarks VM-trup. Han fik spilletid i to kampe ved VM, og blev ovenikøbet den yngste spiller ved turneringen.

Hvor Eriksen havde været god i sin første halve sæson som professionel, trådte han virkelig i karakter i sin første fulde sæson. I 2010/2011-sæsonen spillede han fast for Ajax, og han beviste sit værd gang på gang. Undervejs udviklede han sig fra at være en lovende spiller til at blive en afgørende spiller. Eriksen var ingen stor målscorer, men han havde et fremragende blik for sine medspillere. Dermed spillede han også en nøglerolle, da Ajax vandt klubbens første mesterskab i syv år den sæson.

Eriksen kronede endda sæsonen ved at vinde prisen som årets fodboldspiller i Holland som den blot anden dansker nogensinde. Dermed trådte han i fodsporene på Jon Dahl Tomasson, der vandt prisen i 1996.

– Han er en spiller, som jeg virkelig kan lide med hele mit hjerte, fortalte legendariske Johan Cryuff, der stod for at vælge vinderen.

– Denne kåring er blot begyndelsen. En motivation til at få det maksimale ud af hans karriere. Talentet og anerkendelsen er der, nu er det op til spilleren selv. Han er et typisk produkt af den danske skole. Du kan sammenligne ham med Brian og Michael Laudrup. Kun tiden vil vise, om han kan nå deres niveau, fortsatte Cryuff.

 

En del af verdenseliten

Eriksen nåede yderligere to sæsoner og to mesterskaber hos Ajax før, han drog til Tottenham Hotspur forud for 2013/2014-sæsonen. Eriksen sluttede sig til Tottenham umiddelbart efter, at klubben solgte Gareth Bale til Real Madrid. Salget fik manager André Villas-Boas til at gå transfer-amok, men bortset fra Eriksen, blev hans handler ikke den store succes.

I Eriksens debut lavede han en assist, hvilket skaffe ham stor ros fra Villas-Boas.

– Det var en fantastisk debut for Christian. Han er en ægte nummer ti. En kreativ spiller, og hans individuelle færdigheder gjorde hele forskellen, sagde portugiseren efter kampen.

Denne stil fortsatte Eriksen i. Da sæsonen var slut, havde han scoret ti mål og lavet 13 assists i alle turneringer. Dette sikrede ham titlen som årets danske fodboldspiller samt årets spiller i Totteham.

Eriksens debutsæson var dermed mere end godkendt, men det samme kunne ikke siges om hans holdkammerater. Tottenham fejlede fælt, hvilket kostede både Villas-Boas og hans efterfølger Tim Sherwood deres job. Man kunne derfor frygte, at Eriksen ville få en træner, der ikke kunne bruge ham.

Sådan gik det dog ikke. Tottenham ansatte nemlig Mauricio Pochettino, der viste sig i stand til at løfte Eriksens niveau endnu højere op.  Eriksen nåede op på ti Premier League-træffere i Pochettinos debutsæson, hvor Tottenham sluttede på femtepladsen.

Siden har både Eriksen og Tottenham udviklet sig yderligere, og holdet er nu en del af den absolutte top af engelsk fodbold. Eriksen er uden tvivl en af de allerbedste spillere på sin position, og sammen med Tottenham har han gennemgået en rivende udvikling.

 

Hvad er Eriksens næste skridt?

En vedvarende kritik af Eriksen og Spurs er dog, at de endnu intet har vundet. Sammen har de vundet en masse store kampe, men pokalskabet er tomt. Eriksen gjorde ganske vist rent bord med Ajax, hvor det blev til tre mesterskaber og en pokaltitel. Derudover har han vundet et hav af individuelle priser, og han er den højest scorende dansker i Premier League nogensinde. Han har dog brug for at hente nogle af de helt store titler for at komme op på niveau med de største danske fodboldspillere som Michael Laudrup, Allan Simonsen og Peter Schmeichel.

Det store spørgsmål er, hvorvidt Eriksen kan vinde de titler hos Tottenham, eller om han må videre. Danskeren har flere gange været rygtet til Europas største klubber, og han har uden tvivl evnerne. Indtil videre lader han dog til at have det godt i London, og han nyder at spille under Pochetino. Tingene ændrer sig dog hurtigt i fodboldverden, så måske den store transfer venter lige rundt om hjørnet.