Der er lagt op til en interessant kamp, når Rafa Benitez vender tilbage til Stamford Bridge lørdag eftermiddag. Den nuværende Newcastle United-manager stod i spidsen for Chelsea i 2012/2013-sæsonen, hvor de vandt Europa League.

Chelsea ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Premier League, og de er resultatmæssigt i god form for tiden. Antonio Contes tropper er ikke sprudlende, men de hiver alligevel den ene sejr ud af ærmet efter den næste. De har således vundet fem af deres seneste seks Premier League-kampe, og i midtugen slog de Swansea City med 1-0.

Hos Newcastle er situationen lidt mere anstrengt. Toons ligger ganske vist på en acceptabel 12. plads i Premier League, men Newcastle har blot vundet en af deres seneste ni ligakampe. Benitez’ tropper fik dog en mindre oprejsning i midtugen, da de hentede 2-2 på udebane imod West Bromwich Albion.

Hjemmeholdet er selvfølgelig store favoritter til at løbe med sejren. Chelsea er stærkere på papiret, i bedre form og så spiller de endda hjemme på Stamford Bridge. Dette ses også på bookmakernes odds. Hos 888sport udbydes en Chelsea-sejr i øjeblikket til odds 1,21, imens der er odds 15 på, at Newcastle tager en overraskende sejr.

Læs vores anmeldelse af 888sport og få 1.000 kroner i velkomstbonus.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: Chelsea – Newcastle United

Chelsea

Chelsea logoDet er ikke altid lige kønt, når Antonio Conte sender sine tropper på banen. Chelsea kæmper hårdt for sejrene i øjeblikket, men de fortsætter alligevel med at rulle ind. Derfor kan fansene også stadig tillade sig at drømme om trofæer, når de forskellige turneringer skal afgøres i foråret.

Chelsea har dog nogle presserende problemer, der skal løses hurtigst muligt. Vigtigst af alt er det for Conte at finde et scoringsalternativ til topscorer Álvaro Morata. Spanieren har lavet otte mål, men han får ikke meget hjælp. Folk som Willian, Eden Hazard, Cesc Fábregas og Pedro, der alle tidligere har været målfarlige, har til sammen scoret færre mål end Morata. Derudover virker reserveangriber Michy Batshuayi ikke til at have niveau til det allerhøjeste niveau, hvilket hans sølle to ligamål også beviser.

Uanset hvad er Chelsea dog et yderst svært mandskab at spille imod. Conte råder over kvalitetsspillere på alle positioner, omend bænken mangler en smule bredde, og især defensivt er Chelsea stabile. London-klubben har således blot lukket et enkelt mål ind i de seneste fem ligakampe. Denne imponerende præstation kan man især tilskrive César Azpilicueta, der har været fantastisk på det seneste. Spanieren er i denne sæson ofte blevet rykket ind i centerforsvaret, hvilket ser ud til at passe ham godt. Han er således den Chelsea-spiller, der har vundet hovedstødsdueller og lavet næstflest erobringer og tacklinger, efter N’Golo Kanté, i denne sæson.

Til kampen imod Newcastle må Chelsea undvære skadede Baba Rahman, Victor Moses, David Luiz og Michy Batshuayi.

 

Newcastle United

Newcastle logoRafael Benitez’ tropper er på det seneste løbet ind i problemer. Efter en flot start på sæsonen, er Newcastle således gået fuldstændig i stå. Derfor er klubben også langsomt raslet ned i gennem Premier League-tabellen, og i stedet for at drømme om europæisk fodbold, skal de koncentrere sig om at overleve i Premier League. Toons har stadig et hul på fem point ned til West Ham United under stregen, men dette kan hurtigt forsvinde, hvis ikke resultaterne forbedres snarligt.

I midtugen fik Newcastle dog endelig en tiltrængt oprejsning. Efter fire nederlag i træk mødte de West Bromwich Albion på udebane. Her kom de bagud 2-0 i starten af anden halvleg, men de fik alligevel kæmpet sig tilbage og sikret 2-2.

Imod West Bromwich startede Benitez med Jonjo Shelvey, Robert Elliot og Javier Manquillo på bænken, men de bør alle vende tilbage til startopstillingen imod Chelsea. Derudover ser det ud til, at serbiske Aleksandar Mitrovic får chancen i front i stedet for Joselu, der endnu ikke har imponeret siden skiftet til klubben før sæsonen.

Benitez må undvære skadede Jamaal Lascelles. Derudover er både Christian Atsu og Paul Dummett tvivlsomme.

 

Spilforslag

Chelsea er kæmpe favoritter imod Newcastle. Gæsterne fik oprejsning i midtugen, men Benitez’ trup mangler bredde, og det hårde kampprogram begynder efterhånden at have sin pris. Den spanske manager har roteret en smule på det seneste, men han har ikke mange esser i baghånden.

Derfor ligner det også, at Chelsea får endnu en sejr lørdag eftermiddag. Antonio Contes tropper er ganske vist ikke helt så farlige foran mål som tidligere, men de bør stadig have kvaliteten til at køre Newcastle over.

Derfor anbefaler vi, at man spiller på, at Chelsea vinder med mindst to mål til odds 1,62 hos 888sport.

 

Bookmaker is inactive

 

888sport logo