New Firm, Slaget om København eller blot derby – kært barn har mange navne. Søndag er det tid til årets fjerde kamp mellem Brøndby IF og FC København, og det ligner på forhånd den tætteste af sæsonens opgør. FC København er nemlig kommet i gang på det seneste, og de vil gøre alt, hvad de kan for at spolere ærkerivalernes mesterskabdrømme.

Brøndby har vundet de seneste tre indbyrdes opgør, og Alexander Zorniger er langsomt ved at vende magtforholdet i dansk fodbold. Zornigers tropper er ubesejrede i de seneste 25 kampe i alle turneringer, og de er derfor på vej imod et historisk mesterskab. Det vil være klubbens første i 13 år.

FCK har for længst mistet håbet om genvinde mesterskabet. De hvidklædte vil dog gøre alt for at ødelægge ærkerivalens mulighed. Københavnerne har vundet seks af deres seneste syv kampe, men i sidste weekend blev de slået af FC Midtjylland. FCK spillede ellers godt, men kampen viste også, at københavnerne stadig har det rigtig svært, når de møder gode hold.

På grund af hjemmebanefordelen og de tre indbyrdes sejre i streg er hjemmeholdet selvfølgelig favoritter. Dette ses også tydeligt på bookmakernes odds, hvor man hos bwin får odds 2,05 på en hjemmesejr og odds 3,76 på en udesejr.

De bedste New Firm odds

 

bwin Spil på derbyet hos bwin

Indbetal minimum 100 kr. og modtag et backup-væddemål på 100% op til 1.000 kr. | Kun nye spillere | Tabes backup-væddemålet tildeles et freebet svarende til indsatsen op til værdien af den kvalificerende indbetaling | Backup-væddemål udløber 7 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Brøndby IF – FC København

Brøndby IF

BIF logoMed blot otte kampe tilbage af sæsonen er Brøndby efterhånden så tæt på det danske mesterskab, at de kan smage det. Klubben har ikke vundet det danske mesterskab siden 2005, så der er virkelig mesterskabseufori på Vestegnen for tiden. Faktisk er troen på mesterskabet så stor, at billetterne til klubbens kampe i mesterskabsspillet bliver revet væk. For eksempel har Brøndby allerede solgt 5.100 billetter til udekampen imod AC Horsens i næstsidste spillerunde.

Brøndbys optimisme eksisterer bestemt ikke uden grund. Alexander Zornigers tropper spiller fremragende for tiden, og især offensiven er flyvende. I de sidste to kampe har holdet scoret otte mål, og i forrige weekend smadrede de AC Horsens med 5-1. Horsens gik ellers ind til kampen i god form, men de blev kørt fuldstændig over på Brøndby Stadion.

Rent defensivt er Horsens et hold, der minder lidt om FCK. De forsvarer sig dybt på banen med mange fysiske typer. Dette skabte dog ingen problemer for Brøndby, hvis tekniske og hurtige offensivfolk nemt kombinerede sig i gennem den kompakte defensiv. Dette har Brøndby også gjort i de tidligere opgør imod FCK.

Siden Brøndby sidst slog FCK, er der dog sket en vigtig ændring. De gul-blå angribere er nemlig kommet i gang nu. Teemu Pukki og Kamil Wilczek scorer begge mål på samlebånd, hvilket de ikke gjorde i efteråret. Pukki har scoret syv gange i foråret og Wilczek fem. Samtidig viser Hany Mukhtar gang på gang, at han er en af de allerbedste spillere i den danske liga. Det er altså en toptunet Brøndby-offensiv, der skal forsvare Vilfort Park.

Brøndbys eneste fravær er reserveangriberen Jan Kliment. Hans rolle som indskifter bliver i stedet overtaget af Kevin Mensah, imens unge Andreas Bruus også er med i truppen.

 

FC København

FC KøbenhavnEfter et forfærdeligt efterår er FCK kommet en smule i gang på det sidste. Københavnerne har vundet seks af de seneste syv kampe, og de jagter i øjeblikket FC Nordsjælland på tredjepladsen. Et sæt bronzemedaljer kan redde lidt af FCK’s sæson, men det er en svær opgave. Med otte spillerunder tilbage har FCK seks point op til FC Nordsjælland, så de har ikke råd til ret mange fejl, hvis de vil have tredjepladsen. Netop Nordsjælland blev da også besejret i mesterskabsspillets første kamp.

De point satte FCK dog til igen i sidste weekend, hvor de tabte til FC Midtjylland i Herning. FCK startede kampen som lyn og torden, og det var bestemt fuldt fortjent, da Viktor Fischer bragte dem på 2-0 efter 50 minutter. Herefter fulgte dog en nedsmeltning af tjernobylske dimensioner. Københavnerne glemte fuldstændig at dække op på to dødbolde, hvilket de ellers plejer at være specialister i, hvorefter Midtjylland udlignede til 2-2. I det 78. minut afgjorde midtjyderne så kampen, hvilket gav FCK endnu en gedigen nedtur.

Nederlaget til Midtjylland viste endnu en gang, at FCK har det svært, når de møder kvalitetsmodstandere. I denne sæson er det blot blevet til to sejre over de andre tophold. Størstedelen af FCK’s sejre er altså kommet på en noget billig baggrund, hvilket også var tilfældet i den sejrsstime på seks kampe, der blev afbrudt med nederlaget til Midtjylland. I løbet af denne stime var Nordsjælland det eneste hold fra top seks, imens de andre sejre kom over hold, der nu kæmper for at undgå nedrykning.

På det seneste har Ståle Solbakken eksperimenteret med Rasmus Falk på den centrale midtbane ved siden af Carlos Zeca. Det har skubbet William Kvist ud på bænken, men han vender formentlig tilbage i startelleveren imod Brøndby.

Til gengæld må FCK stadig undvære Pierre Bengtsson, Robin Olsen og Erik Johansson. Derudover er Federico Santander også yderst tvivlsom, da han pådrog sig en skade imod Midtjylland.

 

Spilforslag Brøndby – FCK

Alt tyder på det bliver et målfattigt opgør søndag eftermiddag. De seneste tre indbyrdes opgør er endt 1-0 til Brøndby, og vi skal hele ti Superliga-kampe tilbage for at finde det seneste opgør med flere end to mål.

Det er meget sandsynligt, at FCK kommer til Vestegnen med et defensivt udgangspunkt. Københavnerne vil forsøge at holde kampen tæt og lukke ned for Brøndbys farlige offensiv. Derudover er planen naturligvis at ramme Brøndby på en dødbold eller en omstilling. FC København lider derudover under fraværet af Santander. Uden ham er de markant svagere offensivt, så det vil bestemt kunne mærkes, hvis han ikke bliver klar.

Brøndby har scoret masser af mål på det seneste, men FCK er en ganske anden størrelse end Horsens og AaB. Derfor skal man ikke forvente, at Brøndby går ud og scorer et hav af mål søndag. Vi anbefaler derfor, at man spiller på under 2,5 mål til odds 1,90 hos bwin.

 

bwin Spil på derbyet hos bwin

Indbetal minimum 100 kr. og modtag et backup-væddemål på 100% op til 1.000 kr. | Kun nye spillere | Tabes backup-væddemålet tildeles et freebet svarende til indsatsen op til værdien af den kvalificerende indbetaling | Backup-væddemål udløber 7 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+