BATE Borisov – Arsenal odds: Svær kamp venter Gunners i Hviderusland

Efter en fin åbningssejr på 3-1 hjemme imod FC Köln skal Arsenal nu til Hviderusland, hvor BATE Borisov venter. Det er en kamp, Arsenal skal vinde på papiret, men klubben har et pakket kampprogram, og Arsene Wenger sparer måske spillere.

Arsenal er måske favoritter, men man må ikke undervurdere BATE. Den hviderussiske storklub har masser af europæisk erfaring, og de har efterhånden spillet seks kampe i træk uden at tabe.

Englænderne er ligeledes i god form for tiden. Arsenal er oppe på fem kampe i træk uden nederlag, og de er i den grad kommet op på hesten igen efter det pinlige 4-0-nederlag til Liverpool i august. Arsenal spillede dog så sent som mandag aften, og de spiller igen søndag formiddag, så Wenger sparer måske spillere.

Dette afholder dog ikke bookmakerne for at udkåre Arsenal til kæmpe favoritter til sejren. Hos bet365 får man odds 1,50 på, at Arsenal vinder, imens en hjemmesejr belønnes med odds 7,50. 

Læs vores anmeldelse af bookmakeren bet365 her.

 

Spil på kampen hos bet365

 

Optakt: BATE Borisov – Arsenal

BATE Borisov

Ligesom Arsenal er BATE en klub, der har det bedst i Champions Leagues fine selskab. I dette årti alene har de været i Champions League-gruppespillet fire gange, imens det er blevet til to deltagelser i Europa league-gruppespillet.

Klubben blev dannet i sin nuværende form i 1996, men dens rødder går tilbage til 1973, hvor det oprindelige BATE blev dannet. Klubben lukkede dog igen i 1984, før den altså blev gendannet 12 år senere. På trods af at den ikke har en lang historie, har den dog en stolt historie. Klubben har udviklet nogle af de største hviderussiske spillere i Aleksandr Hleb og Vitaly Kutuzov. Derudover har den vundet 13 hviderussiske mesterskaber siden 1999 og syv pokaltitler.

I denne sæson kæmper BATE da også med om mesterskabet. Den hviderussiske liga kører efter kalenderåret, hvorfor den er gået ind i den afgørende fase. Der resterer blot syv spillerunder, og BATE ligger i øjeblikket på tredjepladsen. De har dog blot to point op til Shakhter Salihorsk på førstepladsen og dermed alt at spille for.

BATE har i alt 51 point efter 23 spillerunder, og de har vundet deres seneste fire kampe. I weekenden blev det til en imponerende 6-0-sejr på hjemmebane imod Slutsk, der ligger på femtepladsen. Her scorede ligatopscorer Mikhail Gordeychuk i øvrigt hattrick.

 

Arsenal

Efter sidste sæsons skuffende femteplads i Premier League må Arsenal i denne sæson tage sig til takke med Europa League. Dette er en turnering, som klubbens fans tidligere har hånet på det groveste, men nu ligner det deres bedste chance for at komme i Champions League. Konkurrencen om top fire er nemlig ufattelig hård i Premier League, og Arsenal ligner ikke et hold, der har niveauet til at konkurrere med de bedste.

Faktisk ligner Arsenal et hold, der langsomt er ved at gå i opløsning, og store dele af klubbens fans er i åben krig med manager Wenger. Arsenals trup mangler simpelthen den klasse, der tidligere prægede klubben, og der er langt fra Theo Walcott og Aaron Ramsey til fortidens stjerner som Thierry Henry og Patrick Viera.

Ret skal dog være ret, for the Gunners har gjort det godt på det seneste. De har ikke tabt i deres seneste fem kampe, og i disse har de blot lukket et enkelt mål ind. For to uger siden hentede de ydermere et flot point på udebane imod Chelsea, og de blander sig derfor igen i toppen af ligaen.

Det store spørgsmål forud for kampen imod BATE er, hvordan Arsenal vil stille op. Efter mandagens sejr imod West Bromwich Albion i Premier League udtalte Wenger, at kampprogrammet var brutalt. Han fortalte ydermere, at han ville sende en stærk trup bestående af seniorspillere til kampen men, at bænken ville bestå af unge talenter.

 

Spilforslag

Det virker oplagt, at Wenger spiller med en række reserver og unge spillere imod BATE. Arsenal kom fint fra start med en sejr imod Köln, så de er ikke under pres. Sæsonen er stadig lang på nuværende tidspunkt, og Wenger skal passe på med ikke at slide sine spillere op. Der er nemlig flere kampe i Europa League end i Champions League, så det gælder om at være påpasselig.

For BATE er dette derimod en kæmpe kamp. De spillede uafgjort imod Røde Stjerne i deres første kamp, men de øjner formentlig muligheden for at gå videre fra gruppen. Dette kræver dog point på hjemmebane.

Vi spiller på BATE asian +1,5 til odds 1,675 hos bet365. Det vil sige, at spillet går hjem så længe, at Arsenal ikke vinder med mere end et mål. Ved BATE-sejr, uafgjort og en Arsenal-sejr med et mål er spillet således vundet. Vinder Arsenal med to mål eller mere, er det tabt.

De risikovillige kan også finde pæn værdi i en halvgardering på BATE og uafgjort til odds 2,62 hos bet365.

 

Spil på BATE +1,5 til odds 1,675 hos bet365