Søndag er det tid til jordens største fodboldkamp, El Clasico. Det er en kamp med dybe politiske undertoner, men søndagens opgør bliver alligevel en smule underlig, da der ikke er andet end håneretten på spil. Barcelona har for længst sikret sig mesterskabet, imens Real Madrid er fokuserede på den kommende Champions League-finale.

Barcelona har været suveræne i La Liga i denne sæson, hvor de stadig er ubesejrede. Derfor har de for længst også sikret det spanske mesterskab og endda pokaltitlen. Alligevel har sæsonen ikke været helt tilfredsstillende, og cheftræner Ernesto Valverdes fremtid er tvivlsom.

Real Madrid kvalificerede sig i midtugen til den tredje Champions League-finale i træk efter en samlet sejr over Bayern München. Real kæmper stadig med Atletico Madrid om andenpladsen i ligaen, men den primære motivation er at bryde Barcelonas ubesejrede stime.

Det får Real Madrid dog svært ved, vurderer internettets bookmakers. bwin giver for eksempel hele odds 4,50 på, at Real Madrid vinder, imens en Barcelona-sejr er nede i 1,67. 

Livestream El Clasico gratis

 

bwin Spil på kampen hos bwin

Indbetal minimum 100 kr. og modtag et backup-væddemål på 100% op til 1.000 kr. | Kun nye spillere | Tabes backup-væddemålet tildeles et freebet svarende til indsatsen op til værdien af den kvalificerende indbetaling | Backup-væddemål udløber 7 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: FC Barcelona – Real Madrid

Barcelona skal slutte af i stil

FCBFor Barca handler alt om at komme i gennem sæsonens resterende fire kampe uden at tabe. I så fald vil klubben blive den første nogensinde til at gå ubesejret i gennem en La Liga-sæson. Holdet har allerede sat rekord for flest kampe i træk uden nederlag med 41, og nu skal kronen altså sættes på værket.

Selvom dette vil være en imponerende bedrift, er det ikke sikkert, at Ernesto Valverde kan holde motivationen høj hos sine spillere. Mange af dem skal endda til VM senere på sommeren, og de kan få brug for at hvile en smule, nu hvor der ikke længere er det store på spil.

Ernesto Valverde selv kæmper også med motivationen. Ifølge flere medier overvejer han, hvorvidt han har lyst til at fortsætte i Barcelona. Cheftræneren føler, at han mangler opbakning fra klubbens ledelse, hvilket gør det svært for ham at præstere. Hvorvidt Valverde vil være et tab for Barcelona, er svært at sige. Han er uden tvivl en dygtig træner, men han har ikke for alvor formået at udvikle holdet. I denne sæson har de udnyttet Real Madrids dårlige form til at sikre mesterskabet og Copa del Rey, men spillet har ikke været godt. Barcelona er for afhængige af Lionel Messi, og uden ham er de ofte tandløse.

Søndagens kamp bliver Andres Iniestas sidste Clasico. Den lille midtbanetroldmand stopper nemlig i Barcelona efter sæsonen efter hele 24 år i klubben. Iniestas fremtid er endnu ikke fastlagt, men han bliver uden tvivl et stort tab. De spillere, der gjorde Barcelona til et af de mest succesfulde hold nogensinde i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne er langsomt på vej væk, og Iniesta vil uden tvivl blive savnet både på og udenfor banen.

Iniesta har døjet med en lyskenskade på det seneste, men han forventes at blive klar til kamp og starte inde. I så fald vil midtbanereserven Sergi Samper være Barcelonas eneste fravær til El Clasico.

 

Kan Real Madrid forpurre festen?

Spansk fodboldReal Madrid er i øjeblikket fire point efter Atletico Madrid på andenpladsen i La Liga, men de har en kamp i baghånden i forhold til lokalrivalerne. Derfor kan kongeklubben også stadig nå at kravle op på andenpladsen med tre point i Barcelona og lidt held. Det betyder dog næppe det helt store for Real Madrid, da andenpladser alligevel ikke er noget, klubben samler på.

En sejr over Barcelona vil dog sætte en stopper for catalanernes imponerende stime. Det er til gengæld noget, Real Madrid sagtens kan bruge. Det vil give fansene noget at glæde sig over, og det vil samtidig give spillerne et skud ekstra selvtillid inden Champions League-finalen i slutningen af måneden.

Netop den europæiske finale er da også det vigtigste i Madrid i øjeblikket. Det er den, alle snakker om. Det vil være en historisk bedrift, hvis Real går hen og vinder turneringen for tredje år i træk. Omvendt vil sæsonen også være en kæmpe fiasko, hvis Real taber finalen. Derfor er det også naturligt, at Zinedine Zidane har fuldt fokus på finalen. Han kommer næppe til at løbe nogle chancer med sine spillere, da han ikke har råd til skader.

Der er dog så lang tid til finalen, at man må forvente et Real Madrid-mandskab i stærkeste opstilling. Det vil blandt andet betyde Cristiano Ronaldo og Karim Benzema på toppen. Den franske angriber har været meget udskældt i denne sæson, hvor han simpelthen ikke har scoret mål nok. I alt er det blot blevet til fem mål i La Liga, hvilket er katastrofalt. Benzema fik dog oprejsning i midtugens kamp imod Bayern München, hvor han scorede begge Real Madrids mål og dermed spillede en afgørende rolle. Kampen var måske hans bedste i hele sæsonen, og han bør være opsat på at fortsætte den gode stime.

Real Madrid må undvære højreback Daniel Carvajal, der er skadet. I hans fravær vil unge Lucas Vazquez formentlig starte på højrebacken. Det er ikke hans vante position, men han leverede en fin præstation imod Bayern i midtugen. Derudover er Raphael Varane og Isco begge tvivlsomme, men sidstnævnte forventes alligevel at starte inde.

 

Barcelona – Real Madrid spilforslag

Kampene mellem Barcelona og Real Madrid har det med at være målrige. Det er to af verdens allerbedste fodboldklubber, og de har begge nogle af klodens bedste offensive spillere på deres holdkort. Samtidig er det to hold, der har deres styrker i det fremadrettede spil, og ikke evner at lukke af bagude. Derfor skal de simpelthen fremover stepperne for at sikre sejren.

Det er også to hold, der kan tillade sig at spille relativt frit. Der er ikke længere det helt store på spil i ligaen, og alt de skal gøre nu er simpelthen bare at begejstre og underholde deres fans. Det kan betyde en mere actionfyldt og underholdende kamp.

Derfor forudser vi også, at der bliver scoret mange mål i denne opgør. Der er så mange kampafgørende spillere på banen, at der nok skal komme masser af chancer. Vi anbefaler derfor, at man spiller på over 3,5 mål til odds 1,87 hos bwin.

bwin Følg spilforslaget hos bwin

Indbetal minimum 100 kr. og modtag et backup-væddemål på 100% op til 1.000 kr. | Kun nye spillere | Tabes backup-væddemålet tildeles et freebet svarende til indsatsen op til værdien af den kvalificerende indbetaling | Backup-væddemål udløber 7 dage efter tildeling

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

bookmaker bwin logo