Arsenal jagter deres fjerde sejr på stribe i Europa League, mens Røde Stjerne skal forsøge at overraske alt og alle på Emirates Stadium. I det omvendte opgør var det lige ved at ende 0-0 inden Olivier Giroud saksesparkede en 0-1-scoring ind i det 85. minut.
The Gunners var også i problemer mod Swansea på hjemmebane i lørdags, hvor de var bagud med 0-1 i pausen. Sam Clucas bragte waliserne foran efter 22 minutter. I anden halvleg bragte Sead Kolašinac balance i regnskabet. Derefter assisterede han Aaron Ramsey som kunne score sit mål nummer 50 for Arsenal og dermed sørge for en 2-1-sejr til London-klubben. Det betyder, at de ligger nummer fem i Premier League á point med mestrene Chelsea.
Røde Stjerne slog Zemun med 0-1 på udebane i søndags- Richmond Boakye stod for kampens eneste scoring otte minutter før tid. De fører derfor den serbiske liga med 40 point efter 15 kampe.
Englænderne er kæmpe favoritter hos samtlige bookmakere. En hjemmesejr giver pengene 1,33 gange igen, mens en udesejr belønnes med odds 9,15. Et uafgjort resultat giver odds 5,55.
Lær mere om en af Danmarks bedste bookmakere ved at læse vores anmeldelse af Betsafe her.
Optakt: Arsenal – Røde Stjerne
Arsenal
Arsenal er ved at have genfundet formen efter en sløv sæsonstart. De har vundet deres sidste fire kampe i træk. I Premier League er det blevet til en 2-5-sejr ude over Everton og den førnævnte 2-1-sejr hjemme over Swansea. Derudover har man ekspederet Norwich ud af Carabao Cuppen efter en 2-1-sejr på hjemmebane. Det krævede dog 120 minutter og to mål af den 18-årige Eddie Nketiah.
I Europa League har man maksimumpoint halvvejs igennem gruppespillet. Det er blevet til en 3-1-sejr hjemme over FC Köln og en 2-4-sejr ude over BATE Borisov udover 0-1-sejren ude over Røde Stjerne. Med endnu en sejr over serberne vil London-klubben være sikker på at gå videre fra gruppen. The Gunners har dog haft for vane at komme bagud i deres kampe, hvilket således er sket mod både Swansea, Norwich og Everton. Derfor bliver det spændende at se, om det også er tilfældet på hjemmebane mod Røde Stjerne. Arsène Wenger har helt sikkert tænkt sig at rotere en hel del i sin startopstilling.
Calum Chambers, Gedion Zelalem og Shkodran Mustafi er alle tre tilbage i træning efter henholdsvis en lyskenskade, en korsbåndsskade og en haseskade. Det er dog tvivlsomt om nogle af dem kommer til at spille en rolle i kampen. Danny Welbeck, David Ospina, Krystian Bielik, Santiago Cazorla og Sead Kolašinac er ude af opgøret på grund af skader. De forventes dog allesammen at være tilbage i løbet af november måned.
Røde Stjerne
Serberne har været i forrygende form i den hjemlige liga, hvor det er blevet til 13 sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag i 15 kampe. De fører derfor naturligt nok den serbiske liga med fire point ned til mesterene og bysbørnene fra Partizan. De har endvidere vundet deres sidste fire ligakampe i træk med en samlet målscore på 8-1.
I Europa League-gruppespillet har det derimod været en pose blandede bolcher. Efter tre kampe står Røde Stjerne noteret for fire point, da det er blevet til en sejr, en uafgjort og et nederlag. De har spillet 1-1 med BATE Borisov på hjemmebane, slået FC Köln 0-1 på udebane og tabt med 0-1 til Arsenal i det omvendte opgør.
Branko Jovičić er den eneste skadede spiller i serbernes trup. Deres normale højreback Milan Rodić er i karantæne efter han modtog to gule kort mod Arsenal i Serbien for 14 dage siden. Forvent derfor at Srđan Babić kommer ind og spiller højrebacken. Derudover har cheftræner Vladan Milojević frit valg på alle hylder.
Spilforslag
Selvom Arsène Wenger har tænkt sig at rotere en hel del i sin startopstilling, så burde hans reserver være stærke nok til at slå serbiske Røde Stjerne komfortabelt på hjemmebane.
Det helt store spørgsmål er, om Gunners-spillerne er klar fra start denne gang. Eller om de kommer bagud som i deres sidste tre kampe. Vi regner med, at det ikke bliver endnu en sløv start, da rutinerede kræfter som Olivier Giroud, Theo Walcott og Mohamed Elneny forventes at starte inde. Derfor tror vi også på, at The Gunners fører ved pausen, og anbefaler at spille på Arsenal vinder første halvleg til odds 1,72 hos Betsafe.