Lyngby skal udnytte hjemmebanefordel og Viborgs pokaldrømme
Der er lagt op til en spændende og afgørende kamp på Lyngby Stadion søndag eftermiddag, når De Kongeblå får besøg af Viborg i nedrykningsspillet.
Gæsterne kæmper med Silkeborg om 7. pladsen og dermed en altafgørende kamp om europæisk deltagelse næste år, mens Lyngby nærmer sig den tid på året, hvor kampene er et direkte spørgsmål om liv eller død i Superligaen.
Viborg kommer til opgøret med trætte ben, da de så sent som torsdag aften spillede den første pokalsemifinale mod FC København. Den kamp fandt sted i Viborg, og her vandt gæsterne fra København med 1-0.
Jakob Poulsens mandskab har derfor haft restitutionstræning og måske et enkelt normalt træningspas frem mod dette opgør, ligesom kampens kickoff kl. 14.00 også betyder, at midtjyderne har været tidligt oppe for at spise pasta og siddet i en bus hen over Storebælt først på formiddagen.
Viborg kom med stærkeste mandskab i pokalkampen, men her til eftermiddag er de uden deres største offensive profil, da Serginho er blevet hjemme i domkirkebyen med karantæne.
Lyngby har hentet 14 af deres 23 point i sæsonen på eget græs, og mod Viborg er det også gået ganske godt i nyere tid. Siden begge hold fandt deres vej tilbage til Superligaen i 2022 er det blevet til 2 sejre og 2 uafgjorte kampe mellem de to mandskaber på Lyngby Stadion.
På eget græs har Lyngby dog kun scoret 10 gange i sæsonen, ligesom de også har holdt tæt i egen ende med 16 indkasserede mål i 14 kampe.
Disse kampe – så tæt på sæsonafslutningen – lever dog sit helt eget liv, og Lyngby har i flere sæsoner i streg stået i disse situationer med kniven mellem tænderne.
Viborg har 2 point op til Silkeborg på 7. pladsen, men spiller allerede 4 dage senere i Parken mod FCK, hvilket er en gylden mulighed, som de bare ikke må give afkald på.
Med hovedet et andet sted, en kamp i benene fra torsdag aften og ganske få træningsminutter frem mod dette opgør må simpelthen give Lyngby gunstige forhold i forbindelse med eftermiddagens kamp.
Lyngby slog senest Silkeborg med 2-0 på Lyngby Stadion, inden silkeborgenserne havde en stor pokalkamp mod Brøndby et par dage senere. Altså, et meget sammenligneligt scenarie.
Vi spiller derfor på, at Lyngby som minimum vinder én af de to halvlege mod Viborg FF til odds 1,75 hos Betano.
Væddemålet findes under “Halvleg” – “Vinder en halvleg”.