Parken giver FCK det nødvendige rygstød
FC København tager hul på et spændende forår her til aften, når de får besøg af tyske Heidenheim i Conference League.
Holdene er nået hertil via placeringer som henholdsvis nummer 16 og 18 i den indledende runde. Begge sluttede af med dårlige kampe og resultater efter 0-3 i Wien mod Rapid og 1-1 hjemme mod St. Gallen for tyskernes vedkommende.
FCK har testet formen af siden begyndelsen af januar. Efter klare sejre over Lyngby, Viborg og Silkeborg, er det blevet til nederlag mod spanske Elche på 0-1, og i weekenden smed man en 3-0 føring over styr mod AGF, og tabte med 3-4 i Aarhus i den sidste test.
De tyske gæster har været i gang i flere uger i Bundesligaen, men her er sensationsholdet fra i fjor skidt kørende og har svært ved at lave mål.
Det er derfor blevet til fire nederlag på stribe i Tyskland, og Heidenheim befinder sig nu tæt på de to nederste pladser, der betyder direkte nedrykning til 2. Bundesliga.
Efter 3-3 kampen mod Werder Bremen i midten af januar har Heidenheim kun scoret to gange i de fire nederlag, og overordnet set har kun St. Pauli, Union Berlin og bundproppen fra Bochum scoret færre mål end Heidenheim.
Tyskerne har haft svært ved at finde erstatninger for profilerne Dincki, Beste og Kleindienst, som man sagde farvel til i sommer, ligesom Paul Wanner, det store offensive omdrejningspunkt fra sidste sæson, har haft svært ved at finde samme niveau i år.
FCK har brugt vinteren på at forstærke sig på keeperpositionen med Diant Ramaj fra Ajax, ligesom man har holdt fast på en række profiler, der ellers var rygtet væk.
Andreas Cornelius er desværre blevet skadet igen, men FCK-truppen besidder stadig masser af kvalitet i alle tre kæder.
FCK har tilmed en langt større international rutine, og selvom flere af spillerne er i gang med deres første europæiske kampagne, betyder det bare en masse, at klubben, stadion og holdets fans har prøvet at stå i lignende situationer tidligere.
Spillere som Rasmus Falk, Thomas Delaney, Lukas Lerager, Viktor Claesson og Mohamed Elyounoussi har stået i disse situationer før, og med 30.000 sultne tilhængere i ryggen, er det fair at argumentere for, at FC København er små favoritter her til aften.
FCK har allerede slået Lincoln, Slovan Bratislava og Hearts på eget græs i denne turnering, og vi tror på, at FCK lever op til favoritværdigheden og sikrer sig et smalt, men godt udgangspunkt her til aften forud for returen i Tyskland næste torsdag.
Vi spiller derfor på en FCK-sejr til odds 1,78 hos NordicBet.