AFC SOUTH
Indianapolis Colts
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 11-5
2013 Playoffs: Lavede et af de vildeste comebacks i historien, I Wildcard runden (45-44 over Chiefs), for derefter at blive sat på plads af Patriots i Divisional round (22-43)
Off. Rank: 14th in points, 15th in yards (17th in passing, 21st in rushing), 3rd in TO differential (også en afspejling af forsvaret), 6th in sacks allowed, 29 in QB hits allowed
Def. Rank: 9th in points, 20th in yards (13th in passing, 26th in rusing), 11th in sacks
Colts gjorde det rigtig godt sidste år – de havde nemme betingelser i form af en meget svag division – men de slog altså både 49’ers, Seattle og Denver på deres vej. Uheldigvis gik Reggie Wayne ned med en skade i kampen mod Denver (I week7) og efter det gik luften lidt af ballonen på angrebet.
Luck gjorde det igennem hele sæsonen rigtig flot og tog også et skridt frem – især i crunch-time, men manglede stadig lige det sidste for at være oppe blandt de aller bedste. Noget han meget vel kunne tænkes at lave om på i år. Foruden Lucks fremgang, Waynes skade og Colts’ store sejre, var erhvervelsen af Trent Richardson fra Browns for et 1. runde draft pick, den største og hyppigst tilbagevendende historie i løbet af sæsonen for Colts. Personligt var jeg ekstatisk da han skiftede (havde ham i Fantasy), da jeg var overbevist om at han ville indfri de forventninger der har været til ham siden Cleveland tradede op i draften for at tage ham ca. et år tidligere. Desværre for Colts (og Richardson), skete det på ingen måde. Han snittede 2,9 yds/carry (over 157 carries) med 3 TD’s og 2 Fumbles til følge. Mange har allerede udråbt ham til et stort draft-bust og Colts som kæmpe tabere i den deal. Det er ikke langt fra virkeligheden, men i min bog kan det ikke for alvor afgøres før i næste sæson. Nu har han haft en tæt på en hel sæson, samt en hel off-season med Indy’s komplicerede angreb og blocking-schemes, så nu skal det være.
Richardson var ikke det eneste der ikke fungerede optimalt på Colts’ angreb, også den offensive linje var shaky. De opgav ikke mange sacks, men det er Lucks fortjeneste og ikke linjens. Han er enormt god til at træde op i lommen og til at skille sig af med bolden hurtigt når det er nødvendigt. På trods af Lucks pocket-awareness, var han den QB der blev ramt 3. mest i ligaen. Den er på hans offensive linje, og det er ikke acceptabelt.
Den manglende produktivitet fra holdets lead back, manglende blocking fra den offensive linje samt tabet af Reggie Wayne midt i sæsonen, gjorde at Indy’s offense endte ca. midt i ligaen, selvom potentialet klart er til mere.
På den anden side af bolden gjorde man det rigtig godt i den vigtigste kategori – tilladte point. Det på trods af middelmådige placeringer yardmæssigt. Greg Manusky kørte således et ret solidt ”bend-but-dont-break” forsvar. Colts problem var at det ikke nøjedes med at bøje i PO. Kampen mod Chiefs burde man have tabt, havde det ikke været for Lucks mirakuløse comeback skills (og en kæmpe portion held) – og imod Pats gik den ikke længere – her hjalp det selvfølgelig heller ikke at Lucks magi var forsvundet – han hostede 4 INT’s op.
Især deres løbeforsvar var en svaghed, hvilket i svær grad blev udstillet mod Pats i PO, hvor man opgav 6 TD’s og over 220 yards på jorden – det skal fikses, hvis Colts skal være mere end blot perifere contenders.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Vontae Davis (Re-signing) – CB
2. Arthur Jones – DT
3. Mike Adams – S
4. Hakeem Nicks – WR
5. D’Qwell Jackson – LB
6. Jack Mewhort (Rookie, 2. round) – OT
7. Donte Moncrief (Rookie, 3. round) – WR
Største tab:
1. Donald Brown – RB
2. Antoine Bethea – S
Colts har haft en rigtig stærk off-season. Så simpelt kan det siges. Deres eneste nævneværdige tab er Bethea og Brown. Førstnævnte har aldrig været specielt imponerende, men det har dem de har tilbage heller ikke. Sidstnævnte gjorde det rigtig godt i fraværet af godt spil fra Trent sidste år. Han snittede over 5 yards per carry, og var klart holdets bedste back. Det er tydeligt at Indy tror på at Trent modbeviser alle hans tvivlere og at de derfor intet behov har for Brown. Skulle han ikke gøre det, har de stadig Bradshaw og Ballard til at tage over, hvorfor det var fornuftigt at lade Brown gå (Efter jeg skrev dette er Ballard så gået ned med en skade, hvorfor det nu er endnu mere vigtigt at Trent præstere).
Samtidig med at de limiterede deres tab, formåede de at styrke sig på flere vigtige positioner. De re-signede Vontae Davis og på trods af en relativt stor kontrakt, var det et nødvendigt move – han er holdets klart bedste corner, og er endda ikke færdigudviklet endnu.
De nye hoveder der er kommet til via free agency springer også alle direkte ind i start 11’eren. Arthur Jones bidrager til at gøre DE positionen på deres 3 mands linje rigtig stærk, og vil helt sikkert gøre deres svageste led – løbeforsvaret – bedre instantly. En mand der også kommer til at hjælpe på det er D’Qwell Jackson – om end han ikke er taget fra øverste hylde af inside backers, er han en opgradering fra sidste år.
Mike Adams erstatter Bethea i forsvaret – noget der vel nærmest er et wash.
Løbe forsvaret er altså sat i position til at blive betydeligt bedre og hvis kasteforsvaret kan gøre det ligeså godt som sidste år, bør det samlede break-down potentiale på forsvaret være klart minimeret.
Til angrebet får man Reggie Wayne og Dwayne Allen tilbage fra skader. Waynes tilbagevenden er selv-forklarende, han er Lucks sutteklud og beviste sin enorme vigtighed da han gik ned med en skade sidste sæson. Allen er en ung, enormt talentfuld, tight-end – der i kombination med Coby Fleener giver Colts en af de farligste TE tandems i ligaen.
Udover profiler der vender tilbage fra skade, er Hakeem Nicks blevet hevet ind fra Giants. Han har haft 2 halv-dårlige år – til dels han egen skyld men til dels også Eli Mannings meget svingende præstationers skyld. I 2010 og 11, beviste han at han kan være et mareridt for modstandernes forsvar, og med Luck til at kaste bolde til ham, samt Hilton, Wayne og den giftige TE combo til at tage meget af opmærksomheden fra modstandernes forsvar, er jeg overbevist om at han vender tilbage til sit ’10 og ’11 niveau.
Overall er angrebet altså svært forbedret, men den offensive linje er stadig et spørgsmåls tegn. Et spørgsmåls tegn der måske, ligesom i Baltimore, burde have været gjort mere ved. Man har ladet sin center gå og draftet Mewhort – der kan spille flere steder på linjen – men så stopper det også der.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Colts bliver gode, men præcist hvor gode er svært at sige.
Havde den offensive linje fået en overhaling, havde jeg ikke tøvet med at udråbe Colts angreb til en sten sikker top-5 placering i næste sæson. Med tilføjelsen af Nicks og tilbagevenden fra Allen og Wayne er jeg dog ikke i tvivl om, at Luck sender dem i top-10. Kan Trent derudover bevise sit værd, samt fysisk skræmmende Da’Rick Rogers fortsætte det spil han viste i sin debut sidste år, nærmer de sig top-5 på trods af en shaky O-line.
På forsvaret bliver man helt sikkert stærkere mod løbet. Mod kastet bør man kunne blive på niveau, men det kommer til at kræve at sidste års monster-rusher Robert Mathis kan spille på samme umenneskelige niveau. Udover ham flyder de ikke ligefrem i giftige edge-rushers, og det er derfor vitalt at han holder niveau. Ellers bliver det svært for dem at få pres på modstandernes QB, hvilket overfører mere af presset på secondarien, som foruden Vontae Davis, ikke er noget at råbe kæmpe hurra for.
Alt i alt kommer forsvarets præstation altså ned til Mathis (med mindre andre af deres edge-rushers, mod forvetning, stepper op). Spiller han nær sidste års niveau, bliver deres forsvar bedre end sidste år. Formår han ikke at holde niveau, bliver de svagere mod kastet og potentielt svagere overall – pointmæssigt.
Prediction for 2014: 9/13-7/3 – Spændet for Colts er stort. Loftet er højt og sker best-case scenario på både angreb og forsvar, er der ingen grund til at de ikke skulle kunne få 13 sejre. I worst-case scenariet hvor den offensive linje bliver værre end sidste år, Luck ikke tager det forventede næste skridt, og Mathis ikke spiller op til niveau, er det svært at se dem gå over 9 sejre. På grund af deres forholdsvist svage division og deres skræmmende arsenal af offensive våben, ser jeg dem dog heller ikke gå under 9 sejre i noget scenarie der ikke involverer alvorlige skader (til Luck f.eks).
Skulle jeg mindske spændet en smule, ville jeg skyde på at angrebet bliver RIGTIG nasty, men at forsvaret bliver ringere end sidste år – pointmæssigt – hvorfor et spænd på 10-11 sejre er hvad jeg ser som det mest realistiske.
Houston Texans
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 2-14
2013 Playoffs: 1st overall draft pick…
Off. Rank: 31st in points, 11th in yards (15th in passing, 20th in rushing), 16th in sacks allowed, 2nd in QB hits allowed, 27th in passer rating, 29th in INT’s
Def. Rank: 25th in points, 7th in yards (3rd in passing, 23rd in rushing), 32nd in INTs, 29th in forced fumbles, 32nd in TO diff.
På dette tidspunkt sidste år havde Texans klare superbowl aspirationer – nu skulle det være. Det startede også fint med sejre over Chargers og Titans i de to første uger, men derfra gik det hele galt. Deres record for resten af sæsonen lød på et rungende 0-14 – men hvad gik der galt?
Når det går så galt som det gjorde for Texans sidste sæson, er svaret på ovenstående sjældent ensidigt. Det nemme svar er, at rigtig mange ting gik galt – de væsentligste var dog QB situationen samt forsvarets manglende evne til at kreere TO’s og limitere modstandernes point.
Schaub startede sæsonen under center, for senere at blive skiftet ud med Case Keenum – og for en meget kort bemærkning, T.J. Yates. Ingen af de 3 gjorde specielt god figur – Case Keenum virkede som et dejligt friskt pust, men det havde de fleste gjort, med det spil Schaub præsterede. Realiteten er at Keenums completion % på 54,2 og TD-INT ratio på 9-6, ikke er noget der får folkene i Houston til at tro på ham som fremtidens mand. Med Andre Johnson og DeAndre Hopkins på WR pladserne og nogle solide TE’s, samt en rigtig god RB tandem skulle man ellers synes at våbene var der til at gøre det godt. Ikke engang den offensive linje kan bruges som grund. Godt nok tillod de rigtig mange QB hits, men igen er det mere et resultat af en elendig QB karrusel end af dårligt OL spil.
Udover elendigt QB spil, fungerede et ellers talentfuld forsvar heller ikke godt nok. En placering som nr. 7 i tilladte yards er solidt, men det nytter intet når man lukker så mange point ind som Texans gjorde. Foruden at lukke et hav af point ind var de også alt for dårlige til at kreere turnovers. Sidst i ligaen i INT’s og 3. sidst i ligaen i forced fumbles er bare ikke godt nok.
Da jeg satte mig ned for at kigge tilbage på Texans’ sæson havde jeg egentlig en idé om at tabet af Brian Cushing og Arian Foster havde været ret afgørende, men det er ikke umiddelbart tilfældet. Deres record med de 2 på holdet (gik begge ud i/efter uge 7) var 2-5 og med Cushing i forsvaret tillod man 28, 30, 34 og 38 point mod hhv. Chargers, Ravens, 49’ers og Rams – altså ikke ligaens offensive juggernauts (især ikke Rams og Ravens). Det er muligt at man havde vundet en kamp eller to mere med de to på banen, men i det store hele havde det ingen forskel gjort.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Jadeveon Clowney (Rookie, 1st round) – DE
2. Bill O’Brien – HC og OC
3. Romeo Crennel – DC (tidligere Kansas HC og DC)
4. Chris Clemons – S
5. Ryan Fitzpatrick – QB
6. Xavier Su’a-Filo (Rookie, 2nd round) – OG
7. Louis Nix (Rookie, 3rd round) – DT
8. Kendrick Lewis – S
9. Andre Brown – RB
10. Garett Graham (Re-signing) – TE
11. Akeem Dent – LB
12. Tom Savage (Rookie, 4th round) – QB
Største tab:
1. Ben Tate – RB
2. Antonio Smith – DE
3. Owen Daniels – TE
4. Danieal Manning – S
5. Earl Mitchell – DT
6. Matt Schaub – QB
7. T.J. Yates – QB
Texans har haft en OK off-season, men det er tydeligt at de ikke tænker store tanker om i år og i stedet prøver at bygge til fremtiden – 1-2 år nede af vejen.
Med den sæson Texans havde var behovet for ændringer stort, meget stort. Holdet er fyldt med talent, på mange vigtige positioner – noget man bør udnytte mens det stadig er tilfældet. Derfor var mange også af den overbevisning at de skulle have fat i en ny QB – gerne en stud igennem draften. Det skete ikke. Den aldrende Ryan Fitzpatrick blev hevet ind i stedet, til stor misfornøjelse for mange Texans fans og spillere – især stjerne reciever Andre Johnson havde ønsket sig noget bedre, og bad sågar om at blive traded på grund af den manglende handling omkring spillets vigtigste position.
At de ikke tog en QB i draften skyldes flere ting. Romeo Crennel og Texans’ FO har helt sikkert savlet over muligheden for at have Jadeveon Clowney – et af de bedste defensive prospects til at komme ud af draften i lang tid – og J.J. Watt på samme defensive linje. Det er svært at klandre dem for den våde drøm og jeg er da heller ikke i tvivl om at de hurtigt bliver modstandernes QB’s værste mareridt. Det forklarer dog stadig ikke helt hvorfor man venter med at tage en QB til i 4. runde – men her må svaret ganske enkelt være, at de ikke har følt at talentmassen var stor nok, og hellere vil lade O’Brien prøve sig med Fitzpatrick og Tom Savage, og så drafte en af de mange talentfulde QB’s der formegentlig kommer ud i næste års draft.
Den manglende aktivitet på QB var heldigivis for Texans fans ikke en gennemgående trend på holdet – Kubiak og hans assistenter røg ud og ind er kommet tidligere college HC, Bill O’Brien (kendt som lidt af en QB guru) og tidligere Kansas HC (og DC), Romeo Crennel. Førstnævnte har jeg ikke det helt store kendskab til og har derfor svært ved at vurdere om han er det rigtige valg – men om ikke andet skal de have kredit for at have gjort noget. Romeo Crennel derimod ved jeg er et super valg. Han gjorde det super godt som DC i Kansas – som HC var historien en anden, men han er en enormt dygtig DC. Med alt det talent han har at lege med i Houston, er jeg ikke et sekund i tvivl om at deres position som 25. bedste forsvar pointmæssigt, bliver svært forbedret i år.
Udover Crennel er der også hevet en del talentfulde spillere ind på rosteret, til at booste den defensive performance. Udover det fysiske vidunder Clowney til den defensive linje, er de to safeties Kendrick Lewis og Chris Clemons hevet ind. Sidstnævnte er bedst, men Lewis blev signet først – mens Clemons stadig var på markedet, så hvem der starter ved siden af D.J. Swearinger, er der endnu lidt tvivl om. Derudover har man hentet Akeem Dent i Atlanta til at tilføre linebacker corpset noget dybde – samt draftet kæmpe store Louis Nix til den defensive linje. Et solidt value pick i 3. runde i mit hoved. Eneste minus for forsvaret er, at man har ladet Antonio Smith gå. Han har de sidste 4 år været en vigtig del af Houstons defensive linje – men man har åbenbart ment at det var tid til at blive yngre på linjen. Tabet af Manning er ikke af betydning eftersom man har hentet både Lewis og Clemons, og tabet af Mitchell er heller ikke nævneværdigt.
Behovet for opgradering på angrebet har ikke været stort, set bort fra på QB positionen, og derfor er der heller ikke sket det store. Andre Brown er kommet ind som back-up RB i stedet for Tate, et lille tab, men ikke noget der forværrer holdet specielt. I 2. runde af draften tog man en guard til at forstærke den offensive linje. Tabet af Owen Daniels er faktisk det mest signifikante der er sket på angrebet og det desværre ikke i en positiv retning.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Som allerede nævnt, er Texans fyldt med talent – men uden en QB i stand til at putte point på tavlen, er det utroligt svært at vinde i dagens NFL.
Hvis forsvaret kan holde sig nogenlunde skadesfrit bliver det skræmmende under Romeo Crennel – skræmmende! Holder de vigtigste brikker sig skadesfri, kan de uden tvivl bytte deres placering som nr. 25 i tilladte point ud med en placering i den bedste halvdel af ligaen. Var det ikke fordi de havde en elendig QB der ikke kommer til at holde angrebet særlig længe på banen af gangen, ville de stryge direkte i top-10 – men med den tid de formegentlig kommer til at skulle forsvare, er det svært at lukke helt ned.
Bill O’Brien har i mit hoved, for stor en opgave foran sig. Ingen NFL erfaring, en shitty QB situation – og så skal han agere både HC og OC. Ingen tvivl om at de kommer til at løbe bolden ekstremt meget, og hvis Foster kan holdes skadesfri kan de formegentlig også gøre det rimelig succesrigt, men jeg tvivler på at de forbedrer deres placering i bunden af ligaen i points scoret.
Holdets succes hviler således på skuldrene af forsvaret. Angrebet er godt nok til ikke at tabe kampene for dem – og havde de en ordentlig QB var de langt bedre end det – og derfor kan det også lykkes dem at samle en okay slat sejre sammen, hvis Crennel får styr på forsvaret.
Prediction for 2014: 6/8-10/8 – 8 sejre må være det absolutte loft for et hold anført af Fitzpatrick. Det kan lade sig gøre hvis forsvaret bliver dominerende, og angrebet formår ikke at smide kampene væk. Jeg tror dog ikke på at Fitzpatrick er holdets QB ved sæsonens ende, jeg tror at Bill O’Brien kommer til at prøve et par forskellige QB’s af – med samme resultat for angrebet, som i den forgangne sæson – hvorfor 6 sejre, via et super solidt forsvar, virker som det mest realistiske.
Jacksonville Jaguars
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 4-12
2013 Playoffs: 3rd overall draft pick…
Off. Rank: 32nd in points, 31st in yards (22nd in passing, 31st in rushing), 31st in sacks allowed, 27th in INT’s, 30th in passer rating
Def. Rank: 28th in points, 27th in yards (25th in passing, 29th in rushing), 32nd in sacks, 28th in passer rating allowed
Det kan godt være at de ikke endte med 1st overall draft pick, men set over hele sæsonen var Jaguars klart det dårligste hold. Modsat Houston var der dog heller ikke mange der havde forventet at de skulle være gode.
På QB sejlede både Henne og Gabbert rundt – og det på trods af et egentlig ganske udmærket reciever corps med Blackmon og Cecil Shorts som headliners. Den offensive linje var ligeledes elendig – og man må håbe for Jax at deres 1. runde valg fra sidste år, Luke Joeckel, opper sit spil gevaldigt i den kommende sæson. Heller ikke på RB positionen fungerede tingene. Den aldrende Maurice Jones-Drew (MJD) formåede kun lige over 800 yards på jorden, på hele 234 carries. Backuppen Todman var omtrent ligeså dårlig og præsterede nøjagtig samme yds/carry; 3,4.
Forsvaret var stort set ligeså elendigt som angrebet, og det er egentlig utroligt at de formåede at skrabe 4 sejre sammen. Hverken løbet eller kastet kunne de stoppe, turnovers kunne de ikke kreere og samtidig var de det dårligste hold til at få QB’en ned at ligge.
Normalt når et hold har så elendig en sæson, er det eneste rigtige et trænerskifte. Det er dog undtagelsesvis ikke tilfældet for Jax. HC Gus Bradley og hans team gik ind til en umådelig svær opgave, og forventninger var helt sikkert ikke at der skulle vindes med det samme. Jaguars er i rebuilding mode, og for at rebuilde ordenligt kræver det at man har kontinuitet i trænerstaben – såfremt de har en solid plan selvfølgelig.
Det virker til at planen er på plads i Jax, og de 4 sejre de fik skrabet sammen kom da også alle i den sidste halvdel af sæsonen, hvilket indikerer en hvis fremgang – om end på en billig baggrund, mod nogle elendige hold. Ingen tvivl om at det er fornuftigt at vedholde trænerteamet og jeg synes også det er nogle fine moves de har lavet i indeværende off-season.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Chris Clemons – DE
2. Red Bryant – DE
3. Blake Bortles (Rookie, 1st round) – QB
4. Marqise Lee (Rookie, 2nd round) – WR
5. Allen Robinson (Rookie, 2nd round) – WR
6. Toby Gerhart – RB
7. Zane Beadles – OG
8. Brandon Linder (Rookie, 3rd round) – OG
8. Ziggy Hood – DT
Største tab:
1. Maurice Jones-Drew – RB
2. Jason Babin – DE
Win. Blaine Gabbert……. (kæmpe gevinst at få et draftpick ud af ham) – QB
Jaguars har haft en rigtig solid off-season – men det værende sagt, så hav i ménte at de stadig er i rebuilding-mode, det er ikke et hold der kan contende nu – måske om et år, men ikke nu.
Deres største svaghed på forsvaret var, at de ikke kunne komme efter QB’en. Det problem har de tacklet head-on, med tilføjelsen af de to Seahawks ends, Clemons og Bryant. Begge var solide i Seahawks rotation sidste år, og det bliver spændende, at se hvad de har i tanken som fulltime startere. Ziggy Hood er også blevet signet, men med det spil han har vist er han knap nok en opgradering – selv på Jaguars ellers elendige D-line. De har ladet Jason Babin smutte, hvilket virker meget naturligt givet hvad han havde at byde på Jaguars uniformen.
På den anden side af bolden har de forstærket sig endnu mere. Draft bust Blaine Gabbert blev sendt til 49’ers for et late-round draft pick, og Blake Bortles blev taget i toppen af 1. runde i årets draft. Når man drafter en QB så højt er det uden tvivl fordi man forventer at han kan blive en franchise-saviour, og det er lige hvad Jaguars har brug for. På nuværende tidspunkt er det godt nok Henne der er øverst på holdets depth chart, og Bortles har måske også brug for et red-shirt år, men som jeg ser det er det kun et spørgsmål om tid før Bortles får nøglerne til angrebet. Om han så bliver den frelser som de helt sikkert håber på, kan kun tiden fortælle os – men uanset hvad, er det svært ikke at se ham som en upgrade over Henne, og det selvom han skulle komme i ilden fra dag 1 af, uden nogen erfaring overhovedet.
Det man altid bør gøre når man drafter en ny QB, er at give ham nogle våben at lege med – og det er præcis hvad Jaxs FO har gjort. I 2. runde af draften nappede de Marqise Lee og Allen Robinson. Førstnævnte havde en knap så god sidste sæson i college, hvor han var lidt skadesplaget – men er i mine øjne et klart 1. runde talent. Sidstnævnte har jeg ikke det store kendskab til, men han er en stor reciever der bliver talt rigtig godt om. Med Justin Blackmon ude pga. off-field problemer, er der ingen tvivl om at de begge kommer til at få en masse spilletid, allerede fra dag 1 af.
Toby Gerhart – Petersons back-up i Minnesota – har erstattet MJD i backfielden og med den nedadgående trend fra ham, er det om ikke andet et wash. Gerhart har lært fra en af de bedste backs ligaen nogensinde har set, og har faktisk gjort det rigtig godt, når han har været på banen i hans fravær. Han er en old-school bellcow som uden tvivl kommer til at se et TON af carries, så det vil hurtigt vise sig om han har suget godt nok til sig fra Peterson.
Det sidste der skal nævnes, som også var en klar nødvendighed, var opgraderingen af deres elendige O-line. Her har man hentet Zane Beadles i Denver og draftet store Brandon Linder, til at spille hver sin guard-position. Det er en klar opgradering – problemet er bare at linjen som helhed, stadig er et stort spørgsmålstegn.
Alt i alt har holdet altså fået tilført en god portion talent, men især forsvaret mangler stadig en infusion eller to for at kunne hoppe ud af bund-10 i de vigtigste kategorier.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Hvis jeg var coach i Jaguars ville jeg uden tvivl starte Chad Henne, med det ene formål at finde ud af om den offensive linje er forbedret – og hvor meget den i så fald er det. Er den ikke forbedret nok ville Henne således få lov at spille sæsonen ud, nærmest ligegyldigt hvor elendigt han gør det. Noget af det værste man kan gøre er at smide en rookie QB ind der måske ikke er helt klar, og så bede ham udvikle sig bag en O-line der ikke kan holde ham ren om det så gjaldt deres liv.
Ovenstående scenarie er dog ikke specielt realistisk, hvis Henne spiller elendigt kommer Bortles på banen uanset hvad. Derfor komme angrebets succes i første omgang ned til om den offensive linje kan tage sig sammen eller ej. Hvis de igen ligger sidste i ligaen i tilladte sacks, er det ligegyldigt om Henne eller Bortles spiller – så taber de. Formår de derimod at holde lommen nogenlunde tilgængelig og Bortles at vise hvorfor han skulle være et 3rd overall valg, så kan angrebet godt putte nogen point på tavlen.
Forsvaret bliver måske lidt bedre, men det er svært for mig at se en signifikant forbedring – der mangler simpelthen bare for mange brikker.
Prediction for 2014: 2/5-14/11 – desværre, for Jaguars fans, tror jeg at de igen næste år kommer til at vælge højt i draften. Selv i et best-case scenarie hvor den offensive linje klikker og Bortles kommer ind og gør det godt (ja, jeg afskriver fuldstændig ideén om at Henne skulle kunne gøre noget som helst) – er det svært at se dem vinde mere end 5 kampe, med så mange huller og nye spillere på rosteret. Mere realistisk er det nok også at den offensive linje spiller knap så godt, hvilket resultere i at Bortles får en hel del growing pains og holdet ender på 3-4 sejre.
Tennessee Titans
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 7-9
2013 Playoffs: Ikke rigtigt en contender
Off. Rank: 19th in points, 22nd in yards (21st in passing, 14th in rushing), 9th in sacks allowed, 20th in passer rating
Def. Rank: 16th in points, 14th in yards (11th in passing, 20th in rushing), 21st in sacks, 13th in passer rating allowed
Titans placering og stats fra sidste år matcher hinanden meget godt – begge ca. midt i feltet.
På angrebet, hvor man egentlig var lidt dårligere end midt i feltet, skyldes resultatet primært en ustabil QB situation, med skader i flere omgange til Jake Locker. Fitzpatrick gjorde det OK i Lockers fravær, men begge var alt for svingende.
Det hjalp heller ikke at Chris Johnson igen skuffede – godt nok kom han over 1.000 yards, men med et avg. på kun 3,9 yds/carry er det ikke noget at råbe hurra for. Shonn Greene gjorde det ikke bedre i back-up rollen, og RB-duoen hjalp således overhovedet ikke med at tage presset af QB-karrusellens skuldre.
På WR positionen var holdet heller ikke loaded, men Kendall Wright viste rigtig gode takter i store dele af sidste sæson, og det virker til at han er på vej til at udvikle sig til et ligeså farligt våben som han var for Baylor (og Robert Griffin) i college. Rookie Justin Hunter gjorde også en god figur og har de fysiske mål og egenskaber til at blive en rigtig giftig WR.
Forsvaret var meget middel, men har brikkerne til at være bedre end det. Jason McCourty og Altteraun Verner (der nu desværre er smuttet) dannede sammen en solid CB duo, der sammen med Pollard og Griffin på safety positionerne gjorde at kasteforsvaret rangerede lige uden for top 10. På trods af en god secondary var holdet ikke i stand til at komme seriøst efter modstandernes QB’s og det er noget der skal arbejdes på hvis top-10 skal crackes forsvarsmæssigt.
Vigtigste tilføjelser:
1. Ken Whisenhunt (tidligere HC i Ari og OC i SD) – HC
2. Ray Horton (tidligere DC i Cle og Ari) – DC
3. Shaun Phillips – LB
4. Wesley Woodyard – LB
5. Taylor Lewan (Rookie, 1st round) – OT
6. Bishop Sankey (Rookie, 2nd round) – RB
7. Dexter McCluster – RB/WR
8. Michael Oher – OT
9. Zach Mettenberger (Rookie, 7th round) – QB
Største tab:
1. Alterraun Verner – CB
2. Chris Johnson – RB
3. Kenny Britt – WR
4. David Stewart – OT
Ligesom 6 andre hold i ligaen valgte Titans at skille sig af med deres HC (og begge deres coordinators). Ud med Mike Munchak og ind med Ken Whisenhunt. Det var som sådan ikke isoleret set sidste sæson der fik Ttians til at skille sig af med Munchak. Med det roster han havde til rådighed var 7-9 egentlig OK. Problemet var bare at det ikke var hans første år som HC, han havde således haft siden 2011 til at få bygget et ordentlig roster sammen og begynde at spille i januar. Det præsterede han ikke, og det lå ikke rigtigt i kortene at det var noget han kunne lave om på – og så måtte han ud. Ind er i stedet kommet det skarpe offensive hoved, Ken Whisenhunt, der har vundet en SB med Arizona tidligere i sin karriere. Efter en sæson som OC i Chargers sidste år, var han igen klar til en HC rolle. Jeg tror signingen af Whisenhunt bliver godt for Titans offense og for Jake Locker – som må formodes at være på vej ind til hans sidste chance som starting QB, medmindre Whisenhunt kan få noget godt ud af ham.
Whisenhunt er ikke den eneste dygtige træner der er kommet til Titans. Ray Horton, der flere gange har været i tale til HC positioner, er blevet ind til at få lidt mere liv i et ellers udmærket forsvar. Han har erfaring som secondary coach i Steelers (under Dick LeBeau) og som DC i Cardinals (hvor han gjorde det rigtig godt) og Browns. I mit hoved er han en af de mest spændende DC’s i ligaen – på trods af et knapt så godt år i Cleveland i den forgange sæson, og jeg tror han kan få Titans forsvar op på næste niveau.
Godt nok er det et stort minus for Horton, ikke at have Verner i secondarien – han er uden tvivl en af de aller bedste unge CB’s – men det er samtidig et stort plus at have fået både Shaun Phillips og Wesley Woodyard fra Denver. Phillips er forbi sine bedste år, men i en rotation med Derrick Morgan, Kamerion Wimbley og Akeem Ayers på outside backer positionerne kan han blive giftig. Wesley Woodyard springer direkte ind i en startrolle midt i forsvaret, ved siden af den unge talentfulde Zach Brown. Med det arsenal af dygtige linebackers, bagved en linje hvorpå undervurderede Jurrell Casey skaber store mængder ballade, kan ikke være andet end guf for Horton – og skræmmende for angrebene på den anden side af bolden. Secondarien har som sagt taget et hug og her vil det være op til Horton at få gang i sidste års rookie Blidi Wreh-Wilson, som uden tvivl har potentiale.
Secondarien tager nok et skridt tilbage, men alt i alt bliver forsvaret klart bedre, hovedsageligt på grund af tilgangen af Horton – det er jeg overbevist om.
På angrebet er den offensive linje blevet forstærket, via Michael Oher til RT og rookie Taylor Lewan, der som udgangspunkt ligner en rotations spiller i hans første sæson – men som uden tvivl har et kæmpe potentiale. De er kommet videre fra Chris Johnson, hvilket jeg synes er super fornuftigt – han har intet vist siden sin 2k sæson. Bishop Sankey blev taget i draften og jeg tror hurtigt at han bliver lead-back, med Greene som backup. Dexter McCluster er også blevet signet, hvilket tilfører et giftigt våben, hvis brugt korrekt. Han er lyn hurtig og super god til at undvige tacklinger, men han skal have bolden ”in space” før han for alvor for noget ud af det – hvis Whisenhunt bruger ham rigtigt, bliver han en vigtig brik i angrebet.
Tabet er Britt er næsten ikke værd at nævne – jovist har han talent, men med alle hans off-field problemer og hans kæmpe ego, er det godt for organisationen og resten af holdet, at være fri for ham. Zach Mettenberger blev taget som QB sent i draften, og har, ifølge mange, talent til at kunne være gået så højt som i 2. runde. Han er dog også plaget af off-field problemer som han skal have styr på, før han bliver til noget. Med hans talent og muligvis som Whisenhunts ”guy”, er det dog ikke umuligt at han kan få spilletid hvis ikke Locker tager det næste skridt, eller igen ikke kan holde sig skadesfri.
Alene ved Whisenhunts tilkomst må angrebet formodes at blive bedre, lig dertil en ny frisk back og en opgraderet O-line, og du har noget der bør være et bedre angreb en hvad Titans kunne præstere i sidste sæson – hvis altså Locker kan bære det.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Som jeg allerede har været inde på, er jeg sikker på at Titans’ forsvar vil være forbedret – hvorfor de bør kunne snige sig op omkring en top-10 placering i tilladte point.
Angrebet er derimod lidt sværere at udtale sig om. Whisenhunt bringer noget godt til bordet, men i bund og grund kommer det – ligesom for så mange andre hold – ned til om QB situationen fungere. I Titans tilfælde betyder det at det kommer ned til om Jake Locker projektet lykkes. Hvis han endelig kan spille en hel sæson – og spille på det niveau han har vist små glimt af, så kan de blive ret solide – hvis ikke, kan det blive grimt. Bliver Locker skadet er det lige pt. Whitehurst der står først i rækken, og han er IKKE nogen NFL QB. Skulle Mettenberger overhale ham på depthcharten, er det formegentlig lidt bedre, men det virker ikke til at han er helt NFL klar endnu.
Prediction for 2014: 6/9-10/7 – situationen er egentlig meget lig Houstons, loftet er bare en anelse højere. Hvis Locker blomstre under Whisenhunt kan Titans sagtens gå hen og blive PO contenders, med det forsvar de har sig. Lykkes det ikke for Locker – enten på grund af skade, eller fordi han bare ikke er god nok – bliver angrebet ikke specielt kønt, men så bør forsvaret stadig være godt nok til at skrabe 6 sejre sammen. Jeg kan egentlig godt lide Locker, og hvis han kan holde sig skadesfri tror jeg vi ser ham udvikle sig og Titans være wild-card contenders.
Samlet prediction for divisionen
1. Colts – PO (9-13 W’s, 7-3 L’s)
2. Titans – Wild-card contender (6-9 W’s, 10-7 L’s)
3. Texans – (6-8 W’s, 10-8 L’s)
4. Jaguars – (2-5 W’s, 14-11 L’s)
Colts på toppen af AFC south, og med gode chancer for at spille football dybt i januar. Hvis alt klikker for Titans og worst-case scenariet udspiller sig for Colts, kan vi få et upset at se – men jeg ser det som meget usandsynligt.
Texans er et år – eller en QB – væk fra at kunne blive RIGTIG gode. Jaguars er lidt længere væk end det, men får muligheden for at nuppe et af de bedste college prospects igen næste år.
Har man hang til langtidsvædemål ser Jaguars under 4,5 til 2,65 (set på bet365) ganske saftigt ud.
Endnu engang tak fordi i læste med – jeg håber i vil gøre det samme, når næste preview i serien kommer online