Kamp: Arsenal – Manchester United
Spilforslag: Granit Xhaka får et kort i kampen
Odds: 3,00
Bookmaker: Danske Spil
Hjemme på Emirates Stadium tager The Gunners imod Manchester United i et opgør som kommer til at blive præget af mange dueller på midtbanen. Det bliver uden tvivl et opgør med masser af tænding og sikkert også en del kort. Midtbanemotorerne fra de to mandskaber kommer helt sikkert til at begå en masse frispark. Derfor er det også de mest oplagte spillere at oddse på får et kort i kampen.
Stenhårde Granit
Arsenals Granit Xhaka er lidt af en kortkonge. I sin karriere har han nemlig fået 47 gule kort og otte røde kort i 197 kampe for Basel, Borussia Mönchengladbach, The Gunners og det schweiziske landshold. I sin Arsenal-tid er det indtil videre blevet til 11 gule kort og to røde kort. Han får altså sådan cirka et gult kort hver fjerde kamp. Da han ikke har fået et kort i sine sidste to kampe, så er sandsynligheden rimelig høj for, at han trækker et kort mod Manchester United. Derudover er det som regel mod de øvrige tophold, at han får et kort. De sidste to kort som han har modtaget var således mod Manchester City på udebane, hvor The Gunners tabte med 1-3, og Tottenham på hjemmebane, hvor Arsenal vandt med 2-0.
I denne kamp skal Granit Xhaka op imod Paul Pogba, Ander Herrera, Juan Mata og måske endda også Nemanja Matić samt Marouane Fellaini, hvis de når at komme sig over deres småskader. Der er altså massevis af gode spillere på Manchester Uniteds midtbane, og derfor tror vi også på, at Xhaka kommer til at lave en svinestreg eller to i løbet af kampen.
Derfor anbefaler vi at spille på, Granit Xhaka får et kort i kampen til odds 3,00 hos Danske Spil.
Læs hele vores optakt til kampen