Man kan ikke komme uden om, at TV2s populære danseprogram Vild med dans er en popularitetskonkurrence. Dette blev tydeligt understreget i tiende sæson i 2013, hvor fodboldlegenden Allan Simonsen uge efter uge blev stemt videre på trods af mildest talt tvivlsomme danseevner. Derfor er det vigtigt at holde øje med de forskellige deltageres popularitet blandt seerne, hvis man vil forudsige vinderne.

Det bedste sted at gøre dette er på de sociale medier. Det er her, deltagerne mobiliserer deres støtter til at stemme på dem, og det er her, forskellene bliver skabt. I denne analyse ser vi nærmere på de sidste fem deltagere af årets konkurrences indflydelse på sociale medier. Dette kan bruges, når man oddser på Vild med dans hos Danske Spil, der hver uge udbyder spil på hvem, der ryger ud, hvem der kommer i omdans, og hvem der ender som samlet vinder.

 

Bookmaker is inactive

 

“Vild med Allan”-feber ændrede reglerne

Allan Simonsens deltagelse i tiende sæson af Vild med dans udviklede sig til en regulær farce. Den tidligere fodboldspiller viste sig nemlig som en håbløs danser, men han var ufattelig populær blandt seerne. Uge efter uge haglede dommerne ham ned og sendte ham i omdans, hvorefter seerne brugte tusindvis af kroner på at redde ham. I løbet af konkurrencen ændrede TV2 endda reglerne for at få Simonsen ud, hvilket skabte et ramaskrig blandt de mange Simonsen-fans, der pludselig gik op i Vild med dans med hjerte og sjæl. I sidste ende røg Årets fodboldspiller i Europa anno 1984 dog ud, hvormed TV2 kunne drage et lettelsens suk.

De lærte dermed deres lektie på den hårde måde, og i sæsonen efter blev reglerne ændret. I disse dage deler seerne og dommerpanelet magten ligeligt i mellem sig, hvorfor det er sværere at gå videre på en bølge af popularitet.

Dette ændrer dog ikke på, at seernes støtte er altafgørende for at vinde konkurrencen.

Læs i øvrigt vores fyldestgørende optakt til Vild med dans lige her

 

Dak Lappadorn

Den 30-årige kok er den svageste af de resterende dansere på de sociale medier. Før Vild med dans startede var Dak Lappadorn kun at finde på Instagram, hvor hun i skrivende stund har lige under 3.500 følgere. Siden Vild med dans startede har Dak Lappadorn dog også fået oprettet en Facebook-side for hende og dansepartneren Thomas Evers Poulsen. Den har på nuværende tidspunkt godt og vel 2.500 fans.

 

Vi har stadig brug for alle i skjønne mennesker😍 #knækcanserblomst #knækcancer #vildmeddans2017 #vmd17 #teamjadak #gamlescenedetkongeligeteater

 

Antal følgere på sociale medier:

Facebook: 2.445
Twitter: 0
Instagram: 3.476
YouTube: 0

 

Daniel Svensson

Den tidligere håndboldspiller og nuværende sportsvært er en populær herre på de sociale medier. Som den eneste af de fem tilbageværende deltagere bruger han Twitter, hvor han pt. har 4.254 følgere. Derudover har han en velbesøgt Instagram-profil med hele 15.300 følgere.

På trods af Svenssons store popularitet på Twitter, er han ikke specielt aktiv på mediet, og han bruger det ikke til at få stemmer. Siden konkurrencen startede har han faktisk blot tweetet om Vild med dans tre gange.

Allerede før Vild med dans oprettede han en Facebook-side, der for nylig krydsede 1.000 følgere. Derudover har han sammen med partneren Karina Frimodt også en Facebook-side. Denne halter dog gevaldigt efter de andre deltageres Vild med dans-sider popularitetsmæssigt.

Antal følgere på sociale medier:

Facebook: 1.118 + 1.539
Twitter: 4.254
Instagram: 15.300 
YouTube: 0

 

Julia Sofia Aastrup

19-årige Julia Sofia Aastrup er den helt store stjerne på sociale medier. Bortset fra Twitter, hvor hun har en profil men ingen tweets, er hun aktiv på alle de store sociale medier, og hun har tusindvis af følgere på allesammen. På Instagram har hun næsten 300.000 følgere imens hun nærmer sig de 200.000 følgere på YouTube.

Aastrups problem er dog, at hun primært er kendt blandt unge mennesker på hendes egen alder, hvilket ikke helt er Vild med dans’ målgruppe. Blandt de ældre generationer var hun stort set ukendt før dansekonkurrencen startede.

Antal følgere på sociale medier:

Facebook: 19.754 + 3.133
Twitter: 18
Instagram: 278.000
YouTube: 182.623

 

Iben Hjejle

Klovn-stjernen Iben Hjejle er den mest kendte af deltagerne i årets Vild med dans, men hun er dårligst på sociale medier. Iben Hjejle har hverken Twitter, Instagram eller YouTube og hendes Facebook-side blev først sat op efter Vild med dans startede. Derfor kan hun ikke mobilisere sine fans på samme måde som mange af de andre deltager.

Hun har dog en fanside på Facebook med 5.500 følgere, men den styrer hun ikke selv, og den bruges ikke til at promovere hendes Vild med dans-deltagelse.

Dette ændrer dog ikke på, at Iben Hjejle er en yderst populær kvinde. På trods af hendes manglende fokus på sociale medier er hun uden tvivl den mest genkendelige deltager i årets konkurrence, hvilket nok skal give hende masser af stemmer.

Antal følgere på sociale medier:

Facebook: 2.005
Twitter: 0
Instagram: 0
YouTube: 0

 

Sofie Lassen-Kahlke

Skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke er en stjerne på Instagram, hvor hun næsten har 60.000 følgere. Hun er dog hverken på Twitter eller YouTube, og hendes Facebook-side blev først sat op efter Vild med dans startede. Dermed er hendes indflydelse primært begrænset til Instagram.

Ligesom Iben Hjejle har hun en fanside på Facebook, som hun ikke selv styrer. Den har 6.900 fans men er ikke blevet opdateret siden august. Den har derfor ingen indflydelse på hendes stemmer i Vild med dans.

Lassen-Kahlke er dog stadig en populær deltager, og den næststørste stjerne efter Iben Hjejle. Hun har medvirket i et hav af populære film og serier, og hun appellerer derfor til danskere i alle aldre.

Hun er derudover dygtig til at holde sine mange følgere på Instagram opdateret om, hvordan danseforberedelsen går. Nærmest dagligt hiver hun folk ind bag kulissen, hvilket er yderst populært.

Antal følgere på sociale medier:

Facebook: 2.056
Twitter: 0
Instagram: 59.900
YouTube: 0

 

Hvem skal man så oddse på?

Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvem man skal placere sine hårdt tjente penge på. På grund af regelændringerne fra 2010 handler det ikke længere udelukkende om popularitet men også om danseevner.

Dette ændrer dog ikke på, at de mest populære deltagere som regel enten vinder eller i hvert fald går langt.

Baseret på denne analyse ligner Sofie Lassen-Kahlke det bedste bud på en vinder. Ligesom Iben Hjejle er hun et kæmpe navn, der er kendt af folk i alle aldre. Hun er derudover højt respekteret for sit arbejde som skuespiller. Hun skiller sig dog ud ved at have en yderst aktiv Instagram-profil med næsten 60.000 følgere, hvilket giver hende en massiv fordel i forhold til Iben Hjejle.

Hos Danske Spil får man odds 2,20 på, at Sofie Lassen-Kahlke ender som vinder af Vild med dans, og det ligner et rigtig godt spil. 

 

Bookmaker is inactive