Der er lagt op til et brag af en kamp på Energi Viborg Arena, når VFF, byens stolte sønner, torsdag aften tager imod hårdtprøvede AaB i DBU Pokalen. Det er en kamp i mellem to sårede storhold, der begge er desperate efter oprejsning. Hverken Viborg eller AaB har nemlig fået den start på sæsonen, som de havde håbet, og begge hold har allerede fået fansenes vrede at føle.

Viborg, der rykkede ned fra Superligaen i sidste sæson, ligger på en katastrofal næstsidsteplads i 1. Division med blot seks point i seks kampe. De har allerede fyret cheftræner Johnny Mølby, og de har derfor hårdt brug for en succesoplevelse.

Det samme kan siges om AaB. Morten Wieghorsts trænersæde er i øjeblikket meget varmt, og den stolte nordjyske klub befinder sig i en dyb spillemæssig krise. Syv kampe inde i sæsonen har AaB stadig ikke vundet, og det skal der rettes op på hurtigst muligt.

Krise eller ej så vurderer bookmakerne AaB som favoritter. Hos Danske Spil får man således odds 2,35 på, at AaB vinder kampen, imens der er odds 3,05 på Viborg-sejr.

Spil på kampen hos Danske Spil >>

 

Optakt Viborg FF – AaB

Viborg FF

Sidste sæson udviklede sig til en katastrofe for Viborg, der rykkede ud af Superligaen efter to playoff-nederlag til upåagtede FC Helsingør. I denne sæson var det meningen, at de skulle cruise tilbage i det fineste selskab, men sådan er det langt fra gået. Efter seks spillerunder ligger Viborg næstsidst, og allerede to kampe inde i sæsonen blev cheftræner Johnny Mølby fyret.

Holdet trænes i disse dage af klublegenden Steffen Højer, og det ser da også ud til at være i bedring. Resultaterne er ganske vist stadig yderst svingende, men der har været et par opløftende præstationer på det seneste. For eksempel slog de Vendsyssel med 2-1 på udebane før landskampspausen, og ugen forinden smadrede de Fremad Amager med 6-0 på udebane.

Viborg er dog stadig yderst ustabile, og i mellem de to toppræstationer formåede holdet også at tabe 3-2 på hjemmebane til Fredericia på trods af, at de ellers førte med 2-0 og dominerede kampen.

Den forgange uge har ydermere været begivenhedsrig for viborgenserne. På den sidste dag i transfervinduet fik Mate Vatsadzes og Osama Akharraz deres kontrakter ophævet. Herefter hentede Viborg midtbanespilleren Mikkel Kallesøe på leje i Randers FC, og onsdag gjorde Højer så Jeppe Grønning til ny anfører på bekostning af Jonas Kamper.

AaB

Krisen kradser for alvor i Aalborg. Morten Wieghorst er netop gået i gang med sin første fulde sæson som cheftræner for AaB, men det går bestemt ikke som planlagt. Det var håbet, at han på nuværende tidspunkt ville have implementeret sin spillestil, men spillet er stadig rodet og ineffektivt.

Syv kampe inde i sæsonen har aalborgenserne stadig ikke vundet i ligaen, og de har blot scoret et enkelt mål i deres seneste fire kampe. I alt er det blevet til sølle fem mål i, hvilket kun Randers har gjort dårligere.

Skal man sætte en finger på AaBs største problem, er det netop offensiven. AaB har lagt alle deres æg i en kurv bestående af lottokuponer som Edison Flores og Jakub Sylvestr, der på nuværende tidspunkt begge må betegnes som massive flop.

Defensivt har AaB derimod egentlig været helt udmærket. I alt har de lukket ni mål ind, men syv af disse kom i de to kampe imod SønderjydskE og Nordsjælland tilbage i juli. Siden dengang har de holdt tre clean sheets og blot lukket et enkelt mål ind.

På transfervinduets sidste dag solgte AaB førstemålmand Nicolai Larsen til FC Nordsjælland, og han blev erstattet af den 24-årige svensker Jacob Rinne. Rinne har tidligere været en stor profil i svensk fodbold, men han må forventes at skulle bruge lidt tid på at blive spillet ind på holdet.

 

Spilforslag

AaB har naturligvis et markant stærkere hold end Viborg på papiret, og det er fortjent, at de er favoritter. Viborg er dog bestemt ikke uden chancer, og de har spillet nogle fremragende kampe på det seneste. Derudover skal de togså nævnes, at Viborg har vundet to ud af de seneste tre indbyrdes møder, imens det sidste blev uafgjort.

Danske Spils odds 3,05 på Viborg-sejren er i øvrigt markant over resten af markedets odds på Viborg, så det er et flot værdispil.

Det er dog også en kamp i mellem to hold, der har haft det svært på det seneste, og det vil være naturligt, hvis de begge tager et lidt defensivt udgangspunkt til at starte med. Hvis man så også tager AaBs offensive problemer in mente, ligner odds 1,82 på under 2,5 mål hos Danske Spil et rigtig godt odds.

 

Spil på kampen hos Danske Spil >>