Indlæser...

Lørdagens mest interessante kamp i Premier League spilles velnok på Stamford Bridge, hvor Chelsea tager imod Everton. Kampen vises på 6’eren, og du finder gode odds på Chelsea vs Everton hos bookmakeren bet365.

Her er Chelsea storfavoritter til odds 1.53, mens en Everton-sejr giver odds 7.00. Gæsterne vil nok stille sig tilfredse med et point mod formstærke Chelsea i London, og skulle kampen slutte uafgjort, får du pengene 4.33 gange tilbage på dét hos bet365.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Forneden i denne odds-optakt til Chelsea vs Everton kan du se udvalgte odds på kampen hos bet365, og læse mere om det seneste nye fra begge klubber.

Indlæser...

 

Optakt: Chelsea vs Everton

chelsea-everton-logo

Chelsea ligger før denne spillerunde på fjerdepladsen i Premier League, hvor man efter en god stime af resultater på det seneste, har spillet sig tilbage i topkampen. Everton er dog nr. 6 i Premier League, og slog senest West Ham med 2-0 hjemme på Goodison. Der venter os forhåbentligt et brag af en kamp, hvor Chelsea ikke nødvendigvis får den walkover som odds 7.00 på Everton antyder.

Chelsea er dog inde i en fantastisk stime, hvor de fire seneste Premier League-kampe er vundet med en samlet målscore på 11-0. Undervejs har Chelsea slået Leicester og Man United med 3-0 og 4-0 hjemme på The Bridge, og i sidste weekend blev det 0-2 ude mod formstærke Southampton.

Lige nu ligner Chelsea et seriøst bud på en mesterskabskandidat, hvis man kan opretholde formen i de kommende to måneder, som traditionelt har det med at sortere fårene fra bukkene i kampen om det engelske mesterskab.

Se også: Odds på vinderen af Premier League

Chelseas styrke understreges også ved, at det er en bred vifte af spillere, som har banket kasserne ind hos Chelsea i de seneste fire kampe; både Eden Hazard, Diego Costa, Willian, Victor Moses, Pedro Rodriguez, Gary Cahill og såmænd N’golo Kanté har alle scoret for The Blues på det seneste. Eden Hazard og Diego Costa er brandvarme med 3 mål hver i de fire seneste kampe.

Både Hazard og Costa er da også glimrende bud på en første målscorer i kampen mod Everton, og hos bet365 er der odds 6.00 på Hazard som første målscorer og odds 4.33 på Costa.

 

Everton er stærkest hjemme

The Toffees har gang i en fortrinlig sæson indtil videre, hvor man har hentet fem sejre og kun to nederlag i 10 kampe. Det er dog primært på hjemmebanen Goodison Park, at Everton har været i forrygende form. Hjemme i Liverpool har Everton nemlig ikke tabt endnu, men derimod hentet 11 point af 15 mulige. Anderledes ser det ud på udebane, hvor Everton er 2-1-2 for sæsonen med en målscore på 7-5.

Det hører også med til historien om Everton, at det kun er blevet til én sejr i de seks seneste kampe, nemlig 2-0 over West Ham hjemme i sidste uge. I den seneste udekamp mod Burnley tabte Everton med 2-1 og man har også for nyligt tabt med 1-0 ude mod Bournemouth.

En god start på sæsonen er blevet afløst af en dårlig stime på det seneste, men måske var sidste weekends 2-0 sejr over The Hammers nok til at sætte Everton i gang igen. Det bliver dog svært, at få noget med fra Stamford Bridge mod Chelsea, som altså ikke har sluppet et mål ind – ude eller hjemme – i de fire seneste Premier League kampe.

Lukaku var manden bag Evertons seneste sejr, hvor han scorede et mål og lagde op til et andet, og hvis han æsker igen som første målscorer i kampen mod Chelsea, er der odds 8.00 på Lukaku. Han kan også spilles til odds 3.10 som målscorer når-som-helst i kampen.

 

Spilforslag til Chelsea vs Everton

Everton har været i forrygende form, men er det ikke mere. Slet ikke på udebane, hvor det på det seneste er blevet til nederlag mod lavere rangerende hold. Chelsea har slået Leicester med 3-0 og Man United med 4-0 i de to seneste hjemmekampe, og bør kunne straffe et formsvagt udehold på Stamford Bridge.

Det lugter unægteligt at en Chelsea-sejr her, og det kan også sagtens blive “one to remember” med masser af mål til hjemmeholdet.

Vi tror på en handicap-sejr til Chelsea, og hos bet365 er der netop nu odds 2.25 på Chelsea -1, hvilket vi synes er et flot odds på favoritterne.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Stillingen i Premier League:

Indlæser...