Så er der ikke længe til VM 2014 i Brasilien er overstået. Kvartfinalerne er netop overstået, og det betyder, at vi har fundet de fire hold, der skal kæmpe om de to eftertragtede finalebiletter. De fire hold, der er gået videre er hhv. Brasilien, Tyskland, Argentina og Holland.

Brasilien, Tyskland og Argentina havde de tre sværeste kampe, men de formåede alligevel alle at spille sig videre i ordinær spilletid. H0lland havde den på papiret letteste opgave, men de endte alligevel med at skulle ud i straffesparkskonkurrence, før de kunne avancere sig til semifinalen.

Odds på VM Semifinalerne her —>

1. Semifinale

 

Tirsdag 08 juli
Kampstart: 22:00
World Cup Semi Finals
Estadio Mineirao
Brasilien Tyskland

 

Den første semifinale bliver et brag af en kamp. Hjemmenationen Brasilien skal møde mægtige Tyskland, og det er meget svært at spå her, hvem der vinder dette opgør. Tyskland bør dog have lidt større chance for at avancere sig end Brasilien har, da hjemmeholdet har mistet to af deres største stjerne. Neymar måtte i går forlade VM pga. en brækket rygsøjle, da Brasilien spillede sig videre mod Colombia. Samtidig modtog Thiago Silva et dumt gult kort, og det betyder, at Paris St. Germain spilleren har karantæne i semifinaleopgøret mod Tyskland. Det er to af Brasiliens absolut vigtigste spillere, og det giver uden tvivl en større fordel til Tyskland. Samtidig har Brasilien været meget svingende i deres præstationer, hvor de var på vippen til at ryge ud mod Chile.

Tyskland har været favoritter til at nå langt i turneringen, og med 4-0 sejren over Portugal lignede Tyskland en nation, der let kunne gå hele vejen. Siden den kamp har Tyskland dog ikke imponeret, og med lidt uheld var Algeriet gået videre i 1/8-finalen. Mod Frankrig scorede Mats Hummels et tidligt mål for Tyskerne, og derfra var det cruise-control og en let sejr til Tyskland. Med lidt skarphed havde især Andre Schürrlle scoret et mål eller to, og det var lige ved at koste i den anden ende, at han ikke scorede. I overtiden kom Benzema nemlig til et meget farligt skudforsøg, som Manuel Neuer dog reddede meget selvsikkert med en strakt arm. Tyskland må være smalle favoritter til at tage den ene finaleplads, og vi forventer en kamp med masser af gang i den.

De to største profiler i kampen kan meget vel blive de to holds målmænd. Begge keepere har stået godt ved dette VM, hvor især Julio Cesar har reddet brasilianerne i mange omgange.

Julio Cesar: Målmanden fra Toronto FC har været en af Brasiliens bedste ved dette VM. Neymar har uden tvivl været den største profil, men hvis ikke Cesar havde stået en pragtkamp mod Chile, hvor han bl.a. reddede tre straffespark, så var Brasilien ikke gået videre. Nu gælder det Tyskland, hvor der kommer tryk på kedlerne, og det forventes, at Tyskland kommer til at skabe flere chancer i kampen, da Brasiliens defensiv ikke har været særlig stærk. Hvis Cesar bare har en af de gode dage, så kan han alene sende Brasilien videre.

Manuel Neuer: Den tysker Bayern München keeper har ikke i samme omfang været ligeså vigtig for tyskerne, som Cesar har været det for Brasilien. I kampen mod Algeriet var Neuer dog fænomenal, hvor han faktisk var en bedre midtstopper end målmand. Intet mindre end fem gange var målmanden ude af sit felt for at cleare bolden. I kampen mod Brasilien får nøjer uden tvivl noget at se til, hvor han især skal være på vagt for David Luiz’s frispark. De to målmænd vil uden tvivl komme i centrum i denne  kamp, og derfor er de valgt som kampens to profiler.

2. Semifinale

 

Onsdag 09 juli
Kampstart: 22:00
World Cup Semi Finals
Arena Corinthians
Holland Argentina

 

Den anden semifinale ved VM 2014 i Brasilien er Holland – Argentina. En kamp der ligesom den første semifinale, vil blive enormt underholdende, da begge mandskaber er meget lige. Det er næsten umuligt at forudsige en vinder, da begge mandskaber svinger en del ved denne slutrunde. Der er dog ingen tvivl om, at både Argentina og Holland har haft den letteste vej til en evt. finale, mens Tyskland og Brasilien har været ude i kampe, der på papiret har været langt bedre modstandere. Det skal dog ikke ændre på, at det er flot af begge nationer, at de har formået at spille sig til VM semifinalen.

Holland er nok den største overraskelse af de fire mandskaber, da de fleste havde dømt Holland ude, allerede inden turneringen gik i gang. Men efter 5-1 sejren mod Spanien er der ingen grænser for, hvor langt Holland kan gå, og på trods af lidt svingende præstationer, har de alligevel spillet sig frem til semifinalen mod Argentina. Det krævede dog en del unødvendige kræfter, da man skulle ud i forlænget spilletid og efterfølgende straffespark mod VM’s største overraskelse fra Costa Rica. Holland var dog langt det bedste mandskab igennem hele opgøret, og det havde været et kæmpe tyveri, hvis Costa Rica var endt i semifinalen mod Argentina. Holland er dog videre, og de producerede masser af chancer, men i mål ville bolden bare ikke. Det skal den komme, hvis de vil have forhåbninger om at slå Argentina, der har lukket meget få mål ind ved dette VM.

Argentina har været et meget mærkeligt hold at se på ved dette VM. De har superstjernen Lionel Messi på holdet, og uden ham, så var Argentina ikke nået til semfinalen. Barcelona troldmanden har været Argentinas bedste mand, og det er uden at spille prangende. I kvartfinalen mod Belgien var Messi næsten usynlig, men bare det, at han er på banen, koster en masse fokus fra Belgiens spillere, og det giver plads til eks. en spiller som Higuain, der var kampens helt store oplevelse. Et flot mål og efterfølgende en flot solotur, som endte med et skud på overliggeren. Argentina har generelt været ret sløje ved det her VM, men de står altså i en VM semifinale, og mon ikke argentinerne er ret så ligeglad med, hvordan de så har spillet fodbold. Det bliver en rigtig underholdende kamp med to mandskaber, der er på ca. samme niveau. Holland virker dog en tand bedre i offensiven, mens Argentina lukker godt af. Det kan sagtens blive en underholdende tæt affærer

Kampens to største profiler:

Arjen Robben: Arjen Robben har været Hollands bedste spiller ved dette VM, og den mand er uden tvivl en af de bedste spillere i verden. Han kan nogle ting på egen hånd der gør, at modstanderen bliver nød til at satse alt. Det har i flere omgange givet hollænderne straffespark, som i 1/8-finalen sikrede dem sejren mod Mexcio. I gårsdagens kamp mod Costa Rica tiltrak han igen meget opmærksomhed, og han tilkæmpede sig flere farlige frispark på kanten af Costa-Ricanernes felt. Hvis Robben er i hopla i morgen, vil Argentina få det rigtig svært, og så er det ikke usandsynligt, at Bayern München spilleren vil sende bolden i netmaskerne bag Romero i Argentina målet.

Lionel Messi: Igen kan vi ikke komme uden Lionel Messi. Argentina har masser af andre spillere med kvalitet, men når man har vundet fire Ballon d’Or titler i træk, så er det svært ikke at være kampens største profil. Hvis Messi bare har en semi-god dag, så er han alligevel banens bedste. Den lille argentinske troldmand, vil gøre hvad han kan, for at sikre guld til Argentina og samtidig give ham selv det stempel, der i sidste ende kan være med til at kalde ham den største fodboldspiller nogensinde. Lionel Messi og Arjen Robben er uden tvivl de to spillere, som man bør holde mest øje med i semifinalen.

Alle kampene kan selvfølgelig følges på livescore, hvis du ikke har mulighed for at se dem i fjernsynet.