En kvinde fra Holbæk Kommune oprettede i sidste uge en spillekonto hos Danske Spil, og der har været en god portion begynder-heldig og på blot otte spil har den skarpe tipper samlet et overskud på 115.366,50 kroner.

Bookmaker is inactive

Der blev lagt stærkt ud med at ramme tre kampe lige på: Manchester City ude over Arsenal, Benfica ude over Club Brugge og Real Madrid med mindst to mål hjemme mod Elche. Bang! Tre rigtige ud af tre, hvilket straks gav kvinden et overskud på omkring 1.700 kroner på kontoen, og så var der lidt at spille for.

De næste fire spil gav dog ingenting – blandt andet fordi FC Midtjylland fik point ude mod Sporting fra Lissabon.

Men så, lørdag i sidste uge, ramte kvinden plet igen. Med eftertryk. Hun spillede 40 kroner på fem kampe ligepå, og så var der ellers ikke andet at gøre end at krydse fingre for at:

  • Milan slog Monza med et mål. (Tjek: Milan vandt 0-1)
  • Eintracht Frankfurt slog Werder Bremen med to mål (Tjek: Den endte 2-0)
  • Liverpool slog Newcastle med to mål (Tjek: Den endte også 0-2)
  • Inter slog Udinese med to (Tjek: Den blev 3-1)
  • At Real Madrid slog Osasuna med to mål (Ooooog tjek: Den endte 0-2)

BANG! Fem kampe med handikap-krydser lige på og en kontant gevinst på 114.561 kroner ind på den stadig helt nye konto.

Det lyder overlegent, men der var en smule (begynder-) held med i spillet mod slutningen.

Inter scorede sit sidste mål i det 89. minut, og det var endnu mere nervepirrende i kuponens sidste kamp, den fra Spanien:

Real Madrid skulle vinde med to ude over Osasuna, men Madrid-klubben fik et mål til 2-0 annulleret ganske kort ført tid, takket være indgriben fra var-dommeren.

Men et stykke inde i overtiden scorede Reals Marco Asensio så til 2-0 igen, og denne gang blev målet godkendt – formentlig til stor jubel for kvinden fra Holbæk Kommune, som dermed kunne se saldoen på sin konto svulme til hele 115.366,50 kroner.