Bournemouth – Chelsea odds: Kan Conte klare sig uden Kanté?

Eddie Howe og AFC Bournemouth tager imod Chelsea og Antonio Conte på hjemmebane. Begge mandskaber har vundet deres sidste to kampe i træk, så der er håb at spore hos både The Cherries og The Blues. Før de to sejre havde begge hold tabt to og spillet én uafgjort.

De engelske mestre er placeret på en fjerdeplads med 16 point. Bournemouth er helt nede som nummer 19 med syv point, og de ligger pt. til nedrykning.

The Cherries vandt deres sidste Premier League-kamp med 1-2 ude over Stoke City. I tirsdags slog de Middlesbrough ud af Carabao Cuppen med en hjemmesejr på 3-1.

The Blues slog Watford med 4-2 på hjemmebane efter at have været bagud med 1-2 kort inde i anden halvleg. I onsdags ekspederede de Everton ud af pokalen med en 2-1-sejr på Stamford Bridge.

Mestrerne er favoritter hos bookmakerne. En udesejr giver odds 1,64 hos Betsafe, mens en hjemmesejr belønnes med odds 5,60. Uafgjort giver pengene 4,30 gange igen.

Læs vores anmeldelse af Betsafe her.

 

Spil på kampen hos Betsafe

 

Optakt: Bournemouth – Chelsea

Bournemouth

Eddie Howes tropper har blot vundet to Premier League-opgør i denne sæson. Derudover har de spillet én enkelt uafgjort og tabt seks kampe. Deres målscore er 6-13, så en sejr ville være virkelig tiltrængt for både cheftræner, spillere og fans.

Bournemouth må undvære venstrekanten Brad Smith, angriberen Jermain Defoe og venstrebacken Rhoys Wiggins som er ude med henholdsvis en hofteskade, en haseskade og en knæskade. Endvidere er både målmanden Adam Federici og forsvarsspilleren Tyrone Mings ude til primo december med henholdsvis en meniskskade og en rygskade.

I midtugens 3-1-sejr var specielt Callum Wilson, som lige er vendt tilbage fra skade, i storform med både et mål og en assist. Cheftræneren overvejer da også, om han skal have chancen igen mod mestrene.

– Det største kompliment som jeg kan give Callum er, at han spillede 90 minutter, og det så ikke svært ud for ham fysisk. Jeg synes, at hans overordnede præstation giver mig noget at tænke over. Vi har helt sikkert en del konkurrence på angriberpladserne. Jeg kommer til at have et par søvnløse nætter, hvis alle er kampklar, når jeg skal vælge et hold og en bænk, men det er sådan, man som cheftræner gerne vil have det. Jeg var meget tilfreds med ham, og han har ikke skadet sine chancer for at spille, udtalte Eddie Howe efter Middlesbrough-kampen.

 

Chelsea

Antonio Contes mandskab har vundet fem kampe i Premier League. De har spillet uafgjort én gang og lidt tre nederlag. Deres målscore er 17-10, og hvis Chelsea vil følge med de andre tophold, er dette en must win-kamp for dem.

N’Golo Kanté er tilbage i træning, men når ikke at blive klar til opgøret. Antonio Conte har tidligere udtalt, at franskmanden er umulig at erstatte, og The Blues har da også set shaky ud uden deres foretrukne sekser. Det bliver sandsynligvis nyindkøbte Tiémoué Bakayoko som skal spille på den defensive midtbane i stedet for Kanté.

Derudover er højrebacken Victor Moses og venstrebacken Baba Rahman ude til medio november med henholdsvis en korsbåndsskade og en haseskade. Det burde dog ikke være noget stort problem, da cheftræneren har Marcos Alonso, Kenedy, Davide Zappacosta og César Azpilicueta at vælge imellem på de to wingback-positioner.

Álvaro Morata er ved at være tilbage i kampform, men i hans fravær har Michy Batshuayi gjort det glimrende. I 4-2-sejren over Watford lavede reserveangriberen halvdelen af Chelseas mål, så det bliver spændende at se, hvem Conte vælger at starte med på toppen mod Bournemouth. Det bliver dog nok Morata, da Batshuayi spillede i midtugens cup-kamp mod Everton.

Spilforslag

Der er god grund til, at de engelske mestre er favoritter hos bookmakerne. Selv uden N’Golo Kanté burde det ikke være noget problem for The Blues at slå The Cherries på Dean Court. Mod Watford var Chelsea i problemer i starten af anden halvleg, da de kom bagud, men det fik Michy Batshuayi hurtigt ændret på, efter han blev skiftet ind i stedet for Álvaro Morata. Det vidner om god bredde på angriberpladsen. Vi anbefaler derfor at oddse på en udesejr til odds 1,64 hos Betsafe.

 

Følg spilforslaget hos Betsafe