Det er et vaskeægte topbrag, når Bayern München hjemme på Allianz Arena tager imod PSG. Sammen med de to spanske hold Real Madrid og Barcelona, er tyskerne og franskmændende de helt store favoritter til at nå langt i dette års Champions League. Det bliver derfor spændende at se styrkeforholdet mellem de to klubber tirsdag aften.
Bayern vandt 3-1 på hjemmebane over Hannover i lørdags. Arturo Vidal, Kingsley Coman og Robert Lewandowski stod for de tre scoringer. De tyske mestre ligger nummer et i Bundesligaen med 32 point.
I lørdags tabte Paris SG noget overraskende med 2-1 på udebane til Strasbourg. Nuno Miguel da Costa Jóia bragte hjemmeholdet foran efter et kvarters tid. Kylian Mbappé fik dog udlignet kort før pausefløjtet. Stéphane Bahoken scorede sejrsmålet 20 minutter inde i anden halvleg. PSG fører dog stadig Ligue 1 med 41 point.
Bookmakerne forventer, at det bliver en ekstremt tæt kamp. En hjemmesejr giver odds 2,45 hos Danske Spil, mens en udesejr belønnes med odds 2,75. Et uafgjort resultat giver pengene 3,60 gange igen.
Læs vores anmeldelse af Danske Spil her
Optakt: Bayern München – Paris Saint-Germain
Bayern München
De tyske mestre har efter fyringen af Carlo Ancelotti fået styr på sagerne. I deres sidste ti kampe er det således blevet til ni sejre og et enkelt nederlag med en samlet målscore på 22-7. Særligt Robert Lewandowski har været i stormform. Han står allerede noteret for 16 scoringer i 18 kampe, og det er helt sikkert ham, som Paris SG skal passe på i dette opgør.
I Champions League-gruppen står de noteret for fire sejre og et enkelt nederlag. Nederlaget kom i Paris, hvor Bayern tabte med 3-0. Dani Alves, Edinson Cavani og Neymar stod for de tre scoringer. Det var faktisk også denne kamp, som endte med at koste Carlo Ancelotti jobbet. De tyske mestre vil derfor være revanchelystne, og vi regner med, at de vil gøre, alt hvad de kan for ikke at tabe til PSG endnu en gang.
Juan Bernat og Arjen Robben er tvivlsomme til dette opgør på grund af henholdsvis en lårskade og en haseskade. Manuel Neuer og Thiago Alcântara er definitivt ude med henholdsvis en brækket fod og en lårskade. Førstnævnte er ude indtil ultimo april, mens sidstnævnte er tilbage i træning om et par uger.
Paris Saint-Germain
Udover nederlaget til Strasbourg har Paris SG været i forrygende form denne sæson. De har således vundet otte ud af deres sidste ti kampe samt spillet en enkelt uafgjort med en samlet målscore på 35-6. Edinson Cavani har bombet løs hele sæsonen, og han har indtil videre lavet 23 mål i 20 kampe. Hvis Bayern vil vinde denne kampe, skal de sætte en stopper for den brandvarme uruguayaner.
De fører Champions League-gruppen og har vundet alle deres fem kampe med en samlet målscore på 24-1. Hvis de kan undgå at tabe med fire mål eller mere til Bayern München, er de også sikre på førstepladsen i gruppen. De har derfor ikke det store at spille for i denne kamp, men derfor vil de nok stadig gerne tilbage på sporet efter nederlaget til Strasbourg i lørdags.
Thiago Motta og Lucas Moura må sidde over på grund af henholdsvis en meniskskade og rekonvalescens. Førstnævnte forventes tilbage i træning i starten af det nye år, mens sidstnævnte snart er fit for fight igen.
Spilforslag
Det bliver en kamp med rigtig mange dueller på midtbanen, og det er her, hvor kampen bliver vundet eller tabt. Derfor forventer vi også, at en af de utallige kampe i kampen bliver Arturo Vidal mod Marco Verratti. Den iltre chilener fra Bayern München og den bidske terrier fra PSG kommer uden tvivl til at give den gas i alle 90 minutter, og derfor regner vi også med, at mindst en af dem trækker et kort. Hvis det da ikke ender med, at de begge to gør det.
Hvis man tror. at Arturo Vidal får et kort i kampen, så kan man få odds 2,75. Hælder man derimod mere til, at det bliver Marco Verratti, så giver det odds 3,00. Vi hælder mest til at sidstnævnte ender med at lave et dumt frispark eller brokke sig for meget til dommeren.
Derfor anbefaler vi at spille på, Marco Verratti får et kort i kampen til odds 3,00 hos Danske Spil.
