AC Milan – Juventus odds: Rossoneri tager imod den gamle dame

Lørdag aften står den på en vaskeægte klassiker i Serie A, når AC Milan og Juventus krydser klinger. Sidst de to mandskaber mødtes i Milano, endte det med en hjemmesejr på 1-0 efter et fantastisk langskudsmål af Manuel Locatelli. Der er altså lagt i kakkelovnen til endnu en enormt spændende dyst mellem de italienske mestre og de syvdobbelte Champions League-vindere.

Juventus udraderede oprykkerne fra SPAL med 4-1 på hjemmebane i sidste kamp. Paulo Dybala scorede blandt andet et fantastisk flot frisparksmål, og mestrene ligger pt. placeret som nummer tre i Serie A med 25 point.

I søndags bankede AC Milan Chievo på udebane med cifrene 1-4. Suso scorede kampens første mål på et brag af et langskud. Rossoneri er nummer otte i tabellen på nuværende tidspunkt med 16 point.

Den gamle dame er bookmakernes favorit til at trække sig sejrrigt ud af opgøret. En udesejr belønnes med odds 1,93 hos Betsafe, og en hjemmesejr giver pengene 4,05 gange igen. Et uafgjort resultat giver odds 3,55.

 

Spil på kampen hos Betsafe

 

Optakt: AC Milan – Juventus

AC Milan

Milaneserne startede sæsonen stærkt ud ved at vinde fire ud af de første fem Serie A-kampe, men derefter er de gået lidt i stå. I de sidste fem kampe er det blevet til tre nederlag, en uafgjort en en sejr. Det betyder, at de er hele 12 point efter Napoli på førstepladsen. En sejr mod de italienske mestre kan dog bringe dem op på en midlertidig sjetteplads, indtil Sampdoria og Fiorentina skal spille mod henholdsvis Chievo og Crotone søndag klokken 15:00.

AC Milan er uden den tidligere Juventus-spiller Leonardo Bonucci, da han har karantæne. Lucas Biglia er tvivlsom til opgøret på grund af en muskelskade. Davide Calabria, Andrea Conti og Giacomo Bonaventura kan ikke deltage i kampen, da de er ude med henholdsvis en hovedskade, en knæskade og en haseskade. Calabria forventes snart tilbage i træning. Bonaventura er tilbage til medio november. Der er længere udsigter for Conti som nok først er tilbage til medio marts.

Milans cheftræner Vincenzo Montella var ude at rose klubbens fans efter den vigtige sejr over Chievo i søndags. Han regner da også med, at de kommer til at spille en kæmpe rolle mod Juventus.

– Vores tilhængere har altid støttet os, både på hjemmebane og udebane, og jeg er sikker på, at de bliver en stor hjælp på lørdag, udtalte cheftræneren til AC Milans hjemmeside efter Chievo-kampen.

 

Juventus

De italienske mestre er kommet tilbage på rette spor med tre sejre på stribe over henholdsvis Sporting i Champions League samt Udinese og SPAL i Serie A. Før det tabte de med 1-2 hjemme mod Lazio og spillede 2-2 ude med Atalanta. Med en sejr kan Juventus komme á point med førerholdet Napoli, inden napolitanerne skal møde Sassuolo på hjemmebane søndag klokken 15:00. Paulo Dybala har været i forrygende form hele sæsonen og står allerede noteret for 11 scoringer i ti ligakampe.

Den gamle dame må klare sig uden Marko Pjaca som er på vej tilbage efter en korsbåndsskade. Derudover er Blaise Matuidi, Mehdi Benatia og Benedikt Höwedes ukampdygtige på grund af skader. De forventes dog alle tre at være tilbage i træning inden så længe.

Juves cheftræner Massimiliano Allegri pointerer, at hans hold ville ligge nummer et, hvis det ikke var for to brændte straffespark i de to førnævnte kampe mod Lazio og Atalanta. Det er i øvrigt Juventus’ eneste to pointtab i denne sæson.

– Vi er på ingen måde mætte. Vores tal (i forhold til spillet, red) viser også fremgang i forhold til samme tidspunkt sidste sæson, og vi har hentet flere point. Napoli er ekstraordinære, men lige nu er forskellen mellem os og dem to brændte straffespark. Mesterskabet bliver først afgjort på sæsonens sidste dag. Vi møder tre af de andre tophold i de sidste fem runder, og de kampe bliver afgørende, udtalte cheftræneren ifølge footballitalia.net.

 

Spilforslag

Selvom AC Milan slog Juventus sidst de to hold mødtes i Milano, bliver det langt fra nogen nem kamp for milaneserne. Juventus har vundet deres sidste tre kampe med en samlet målscore på 12-4. Milan derimod har kun vundet en ud af deres sidste fem opgør. Fraværet af Leonardo Bonucci kommer også til at spille en stor rolle. Derfor anbefaler vi at spille på en udesejr til odds 1,93 hos Betsafe.

 

Følg spilforslaget hos Betsafe