Bethard og Zlatan indgår samarbejde
Zlatan skriver under med Bethard

Store nyheder fra vores svenske naboer! Superstjernen Zlatan Ibrahimović har nemlig sat sin signatur på en aftale med bookmakeren Bethard ifølge den svenske bettingsite Betting.se. Selvom de endnu ikke har sikret sig en dansk licens hos Spillemyndigheden, så forventes den at komme i løbet af dette kalenderår. Indtil videre har Bethard erhvervet sig licens i både Sverige, Norge og Finland, men de arbejder også på at komme til Storbritannien, hvilket man kan læse mere om hos BetXpert.com.

 

Hvordan er aftalen kommet i hus?

Grundlæggeren af Bethard, Erik Skarp, er ikke i tvivl om, hvorfor den svenske superstjerne valgte netop hans bookmaker som samarbejdspartner. Det var på grund af måden, hvorpå Bethard rekrutterede ham samt deres fælles interesser.

“Vores samarbejde med Zlatan handler ikke kun om penge, og jeg tror, at det handler om måden, hvorpå vi kontaktede ham, Bethard-måden, folkene, vores tankegang og vores aspirationer. Det er her, jeg tror, at vi formåede at skabe en fælles interesse, selvom han ikke kendte Bethard til at begynde med,” udtaler grundlæggeren til betting.se.

Erik Skarp har været fan af Zlatan Ibrahimović i næsten to årtier, så det var en stor ære endelig at få lov til at møde ham. Samtalerne startede i Manchester, mens Zlatan var knæskadet, og derfra har det udviklet sig til det nye spændende samarbejde.

“Jeg er en trofast Malmø FF-fan, som har fulgt Zlatan i næsten 20 år. Jeg har set ham så mange gange på TV, læst hans bog og på en eller anden måde følt, at jeg havde et forhold til ham. Så snart døren åbnede, og han stod lige foran mig, kan jeg ikke beskrive mine følelser. Det føltes specielt,” siger han endvidere.

 

Hvorfor har Zlatan valgt Bethard?

Det er en kæmpe signing for den svenske bookmaker, og Erik Skarp er sikker på, at det vil tage firmaet til det næste niveau og sikre deres position som en af de førende skandinaviske bookmakere. Han nævner blandt andet deres slogan “Winners Dare More” som en af hovedårsagerne til, at Zlatan valgte Bethard som sin samarbejdspartner.

“Da Zlatan hørte om vores vindere tør mere-attitude, ønskede han øjeblikkeligt at høre mere om vores historie og vores vision. Han kan relatere til vores historie, og jeg tror, at det var altafgørende i vores samtale. Zlatan ønsker at beskytte sit brand og har ekstremt høje forventninger, når han går ind i et samarbejde,” siger Erik Skarp til betting.se.

Det var dog ikke kun Erik Skarp, som var begesejret over samarbejdet. Han husker tydeligt tilbage på, hvordan Zlatan reagerede lige efter, at han havde skrevet under på aftalen.

“Jeg er vant til at vinde, jeg har vundet meget, og jeg ser frem til at vinde endnu mere med Bethard. Bethard er den eneste bookmaker som har fanget min opmærksomhed. Vil du vide hvorfor? Fordi jeg er enig i, at vindere tør mere,” udtalte Zlatan Ibrahimović ifølge Erik Skarp.

 

Begivenhedsrig uge for Zlatan

Det har været en begivenhedsrig uge for den svenske superstjerne. I torsdags ophævede han sin kontrakt med Manchester United, og allerede dagen efter havde han sin fremtid på plads. Han skal nemlig tørne ud for Los Angeles Galaxy i den amerikanske MLS indtil udgangen af 2020. Nedenfor kan du se en video, hvor Zlatan forklarer hvorfor han valgte netop LA Galaxy.

Der er altså virkelig sket ting og sager for Ibrahimović. Det har ellers været en svær sæson for ham med begrænset spilletid i Manchester United på grund af skader. Han fik således kun syv kampe og 187 spilminutter, hvor det blev til et enkelt mål mod Bristol City i Carabao Cuppen. Nu ser tingene dog en hel del lysere ud for ham med en ny klub og et svensk samarbejde med Bethard. Vi er sikre på, at det også kommer danskerne til gode, så snart den danske licens kommer i hus.

 

Hvad kommer det til at betyde for Bethard?

Bethard er sikre på, at denne signing kommer til at være langsigtet, og at det kan hjælpe dem med at underbygge deres status som en stor bookmaker i Skandinavien. Zlatan skal dog ikke kun være ansigtet udadtil – han skal også hjælpe firmaet med at vokse sig endnu større.

“Zlatan er vores partner, og forudsat at vi gør store ting sammen, så vil det forhåbentlig vare for evigt. Han er ikke vores poster boy, men han vil være en del af os og udvikle firmaet, frem for alt, til et brand som man skal tage yderst seriøst,” siger Erik Skarp afslutningsvist til betting.se.

Nedenfor kan du se den nye Bethard-reklame med Dragomir Mrsic og Zlatan Ibrahimović i hovedrollerne. Den er sprængfyldt med masser af action og er krydret med en hel del god humor.