Tour de France er nået til Champs Elysees. Det har været en lang Tour og mange interessante taktikker undervejs. Angreb på nedkørsler og flade veje. Det har på mange måder været utraditionelt. Bortset fra Chris Froome, så har det også været tæt. Alle de andre pladser i klassementet blev rokeret rundt på efter nærmest hver eneste etape.

Hvad der er endnu mere positivt er, at der ingen positive dopingprøver har været i år. Der har været meget snak om doping, men det har udelukkende været fordi Chris Froome har været så suveræn. Reelle dopingskandaler er vi sluppet helt for 🙂

Som noget nyt er antallet af runder på Champs Elysees øget fra 8 til 10 for at få lidt mere cykelløb. Der er traditionen tro aldrig gang i den, før rytterne kommer derind, og så vil man gerne have lidt mere cykelløb ud af det.

Læs også: Stor guide til Asian Handicap

Runderne gik som altid i et rasende tempo med en masse små udbrud. Millar og Flecha havde eksempelvis 35 sekunder på et tidspunkt, og det er meget på Champs Elysees i forhold til normalt. 1 runde før tid blev de dog hentet.

Årets sidste etape endte som næsten altid med en massespurt. Da røgen havde lagt sig, så var det en dobbelt tysk triumf. Marcel Kittel vandt endnu en gang spurtopgøret. André Greipel blev nr 2, og de sidste mange års vinder på Champs Elysees Mark Cavendish måtte nøjes med en tredjeplads. Netop Mark Cavendish havde en punktering midt i det høje tempo. Om det har kostet kræfter at komme tilbage i feltet og det har været udslagsgivende skal være usagt.

Touren er slut og trøjerne blev fordelt således:

Trøjerne i Tour de France efter 21.etape:

Gul førertrøje: Chris Froome
Grøn pointtrøje: Peter Sagan
Prikket bjergtrøje: Nairo Quintana
Hvid ungdomstrøje: Nairo Quintana

Derudover vandt Team Saxo-Tinkoff holdkonkurrencen.