Silkeborg og AaB støder sammen på JYSK Park i et vigtigt opgør for begge mandskaber. Hjemmeholdet vil gerne længere væk fra bunden af tabellen. Udeholdet kan spille sig i top seks med en sejr. Der er altså meget mere end håneretten på spil lørdag eftermiddag på kunstgræsbanen i bilernes by.

Silkeborg sluttede efterårssæsonen med to sejre i træk over Randers (3-2 på hjemmebane) og OB (1-2 på udebane). Det var seks ekstremt vigtige point. Hvis de to kampe var blevet tabt, havde silkeborggenserne nemlig været på sidstepladsen sammen med randrusianerne. Nu ligger de i stedet for på en tiendeplads i Superligaen med 20 point.

De bolchestribede nordjyder spillede 1-1 på hjemmebane med de danske mestre fra FC København i efterårets sidste kamp. De burde dog nok have vundet 2-1, da Kasper Pedersens scoring kort før tid blev fejlagtigt annulleret for offside. De har dog stadig en fin chance for at slutte i top seks, da de ligger på en delt sjetteplads med 26 point – samme antal som FCK.

Bookmakerne forventer et rigtig tæt opgør, men udeholdet er smalle favoritter til at løbe med sejren. En udesejr giver odds 2,55 hos NordicBet, mens en hjemmesejr giver pengene 2,75 gange igen. Et uafgjort resultat belønnes med odds 3,35.

Lær mere om NordicBet ved at læse vores anmeldelse af dem her.

 

NordicBet Odds på opgøret hos NordicBet

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Silkeborg IF – AaB

Silkeborg IF

Klubben fra Søhøjlandet har ikke haft den store udskiftning i vintervinduet. Robert Skov blev solgt til de danske mestre fra FC København for cirka 7,5 millioner kroner, mens Vladimir Rodić er kommet til fra kriseramte Randers. Henover vinterpausen er det blevet til fire venskabskampe, som har været lidt af en blandet landhandel. De startede ud med at slå AC Horsens med 2-0, men derefter tabte de 2-1 til norske Vålerenga og 2-0 til polske Legia Warszawa. I den sidste testkamp spillede de 2-2 med de randrusianske heste.

Der er rigtig stor forskel på præstationerne, når Silkeborg spiller hjemme på JYSK Park eller rundt omkring i det danske land. På hjemmebane har de været i fin form, da det er blevet til fem sejre, en enkelt uafgjort og tre nederlag med en samlet målscore på 16-15. På fremmed græs er de dog ikke særlig gode, da det kun er blevet til en sejr, et uafgjort opgør og hele otte nederlag med en samlet målscore på 7-22. Det betyder, at de er det dårligste udehold i ligaen sammen med oprykkerne fra FC Helsingør. Derfor er Peter Sørensen nok glad for at starte forårssæsonen ud på kunstgræsbanen i bilernes by.

Dennis Flinta er tvivlsom til dette opgør, da han er ude med en lyskenskade. Gustav Dahl er ukampdygtig indtil ultimo februar med en hofteskade, mens brasilianske Alex er ude indtil ultimo marts på grund af en korsbåndsskade.

 

AaB

De bolchestribede nordjyder har fået sagt farvel til et par spillere i januar måned. Tamati Williams og Jakub Sylvestr havde begge to kontraktudløb, og de er derfor ikke længere at finde i Nordjylland. Marco Meilinger fik ophævet sin kontrakt, og han er taget hjem til Østrig, hvor SCR Altach stod klar med åbne arme. Den unge albanske back Bardhec Bytyqi har ikke fået meget spilletid og er derfor blevet lejet ud til Skive. Den fortabte søn Kasper Kusk er kommet hjem efter to et halvt år i Twente og FC København, og derudover er den talentfulde Wessam Abou Ali blevet rykket op i førsteholdstruppen, så der er også et par nye ansigter i AaB-truppen.

I deres fem venskabskampe har aalborgenserne gjort det ganske glimrende. De slog Randers med 0-1 i den første testkamp for derefter at vinde 1-3 over svenske IFK Göteborg. Mod japanske Shonan Bellmare var man bagud med 0-2, men fik vendt kampen på hovedet med tre scoringer i de sidste ti minutters tid. Selvom AaB var foran med 0-1 mod tjekkiske Slavia Prag blev det til et 2-1-nederlag. Den sidste testmodstander var Thisted, som blev besejret med 2-0. Der er altså blevet tanket en del selvtillid i det nordjyske. Det bliver spændende at se om tilgangen af Kasper Kusk kan give AaB et mere offensivt udtryk, end de havde i efterårssæsonen.

Jakob Ahlmann er et spørgsmålstegn, da han er på vej tilbage fra en knæskade. De to talenter Marco Harboe Ramkilde og Nikolaj Lyngø kommer ikke i aktion, da de døjer med henholdsvis en ankelskade og en lyskenskade.

 

Spilforslag

Vi tror, at dette bliver en rigtig tæt kamp mellem to mandskaber som ikke har råd til at tabe. Derfor bliver det nok lidt låst i kampens begyndelse, og der kan godt gå noget tid før den første scoring kommer. Hvis der overhovedet bliver scoret.

Det er svært at pege på en vinder, da silkeborgenserne er rigtig gode hjemme på JYSK Park, og aalborgenserne ikke ligefrem har været imponerende på fremmed græs det sidste års tid. Vores bud er der ikke bliver scoret i de første 45 minutter.

Derfor anbefaler vi at spille på, første halvleg ender uafgjort til odds 2,14 hos NordicBet.

 

NordicBet Følg spilforslaget hos NordicBet

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+