Lørdag den 23. februar går det løs i Jyske Bank Boxen, når vi skal have afholdt 2019-udgaven af Dansk Melodi Grand Prix. I sidste uge blev det offentliggjort hvilke ti sange, som vi kommer til at høre i år.

Denne artikel vil give dig en kort gennemgang af alle deltagerne samt deres vinderchancer. Derudover finder du også en YouTube-playlist med samtlige ti sange i deres rigtige rækkefølge, så du kan varme op til showet på den helt rigtige måde.

Bookmaker is inactive

– Du bliver sendt direkte videre til den rigtige side hos Danske Spil

Hvem er de ti deltagere?

Simone Emilie – Anywhere

Den første som går på scenen under Dansk Melodi Grand Prix anno 2019 er debutanten Simone Emilie. Hun er dog ikke noget ubekendt navn i musikindustrien, da hun har rejst sunget i flere lande sammen med Sankt Annæ Pigekor. Det er dog ikke hende selv der har skrevet sangen ‘Anywhere‘. Fredrik Sonefors og Christoffer Stjerne står bag lyrikken. Hos bookmakeren Danske Spil giver hun odds 14, hvis det ender med sejr, så Simone Emilie må betegnes som en dark horse.

Bud på slutplacering: 3-5

Jasmin Gabay – Kiss Like This

Sang nummer to hedder ‘Kiss Like This‘ og bliver fremført af Jasmin Gabay. Hun har tidligere sunget kor ved Eurovision for to år siden, men de fleste vil nok huske hende som finalist ved Den Store Bagedyst sidste år. Jasmin synger et par linjer på spansk i et forsøg på at skille sig ud fra mængden, men hun skal nok ikke regne med at gå hele vejen. Danske Spil giver således pengene 16 gange igen, hvis hun vinder.

Bud på slutplacering: 6-8

Rasmus Faartoft – Hold My Breath

Herefter finder vi aftenens første mandelige deltager. Han hedder Rasmus Faartoft og skal synge sangen ‘Hold My Breath‘ som er skrevet af Tim Schou og Martin Skriver. Rasmus har blandt andet været med i Seebach-musicalen, som endte med at blive en stor succes rundt omkring i det ganske danske land. Der er lidt som tyder på, at han får succes ved Dansk Melodi Grand Prix. Oddssætterne hos Danske Spil har ham i subtoppen af favoritfeltet til odds 12,00.

Bud på slutplacering: 3-5

Marie Isabell – Dancing with You in My Heart

Bagefter går Marie Isabell på scenen med sin sang ‘Dancing with You in My Heart‘. Den er skrevet af hitmageren John Ballard. Han har blandt andet haft en en finger med i et par hits fra Ace of Base og er også en garvet ræv i Eurovision-sammenhæng. Selvom sangen har en rigtig Grand Prix-lyd, så spår bookmakeren den dog ikke store chance for at vinde til odds 35,00.

Bud på slutplacering: 6-8

Sigmund – Say My Name

Midt i feltet finder vi Sigmund som skal synge ‘Say My Name‘. Han fik kæmpet sig hele vejen til semifinalerne ved X Factor sidste år sammen med Sanne Salomonsen. Han er ligesom Rasmus og Marie heller ikke spået de store vinderchancer, da Danske Spil giver pengene 20 gange igen, hvis han ender med at stå øverst på podiet.

Bud på slutplacering: 9-10

Humørekspressen – Dronning af baren

Sang nummer seks er det eneste dansksprogede nummer. Humørekspressen består af Pharfar, Chapper, Klumben og Peber som selv har skrevet og komponeret deres dansktop-sang ved navn ‘Dronning af baren‘. Den minder overhovedet ikke om de andre numre, hvilket både kan være en fordel eller en ulempe. Bookmakeren har placeret dem i subtoppen af favoritfeltet til odds 16,00.

Bud på slutplacering: 3-5

Læs i øvrigt vores fyldestgørende optakt til Vild med dans lige her

Julie & Nina – League of Light

De fleste danskere kender nok Julie, da hun var Popstars-finalist tilbage i det herrens år 2002. Siden da har hun haft en ganske flot solokarriere, og nu vil hun så prøve lykken ved Dansk Melodi Grand Prix. Her stiller hende og veninden Nina op med sjæleren ‘League of Light’ hvor der er en masse grønlandsk skønsang. Den minder en smule om sidste års vinder, hvilket har været med til at gøre den til en af de to forhåndsfavoritter. Danske Spil belønner dig med odds 3,25, hvis du tror, at Julie & Nina vinder.

Bud på slutplacering: 1-2

Teit Samsø – Step It Up

Præcis som Rasmus Faartoft så var Teit Samsø med i Seebach-musicalen, hvor han endda spillede selveste Tommy Seebach. Nu stiller han så op ved Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Step It Up‘. Bookmakeren spår ham dog ikke de store chancer, da det giver odds 60, hvis han skal repræsentere de rød-hvide farver ved Eurovision.

Bud på slutplacering: 9-10

Leonora – Love is Forever

Den helt store favorit til at løbe med sejren er Leonora og sangen ‘Love is Forever‘. Beatet er da også ekstremt catchy, og da hun samtidig skal på som den andensidste artist, så vil folk hjemme i stuerne helt sikkert huske hende. Derudover synger hun endda på både dansk, fransk og tysk, så der kommer til at ske ting og sager, når deltager nummer ni går på scenen. Du kan få odds 1,80 på, at Leonora vinder sangkonkurrencen.

Bud på slutplacering: 1-2

Leeloo – That Vibe

Sidst men ikke mindst finder vi Leeloo og ‘That Vibe‘. Hun er ekstremt garvet og har både været på turné i USA samt skrevet sange til hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen. Derudover er det en kæmpe fordel at slutte showet af, da hendes sang vil stå friskt i erindringen hos både juryen og TV-seerne. Der er odds 35,00 at hente på, Leeloo snupper sejren ved Dansk Melodi Grand Prix.

Bud på slutplacering: 6-8

Bookmaker is inactive

– Du bliver sendt direkte videre til den rigtige side hos Danske Spil

Danske Spils logo og slogan på grøn baggrund