Rusland fik en drømmestart på VM, da de i åbningskampen smadrede Saudi Arabien med 5-0 på Luzhniki. I anden runde står de så overfor Egypten i en vaskeægte nøglekamp. Russerne kan sikre avancement med en sejr, imens egypterne har ryggen imod muren efter åbningsnederlaget til Uruguay. Det er derfor en rigtig sekspointskamp.

Russerne var yderst imponerende i åbningskampen imod Saudi Arabien. Der var dog skår i glæden, da stjernen Alan Dzagoev måtte udgå med en skade, der formentlig holder ham ude i resten af slutrunden. Han erstattes formentlig af Denis Cheryshev, der scorede to mål imod Saudi Arabien.

Egypten tabte som ventet i deres åbningskamp imod Uruguay. Nordafrikanerne leverede dog en rigtig god indsats på trods af, at de måtte undvære skadede Mohamed Salah. Nu er Liverpool-stjernen dog tilbage i startopstillingen efter en langvarig skade, og det er et kæmpe boost.

Salahs tilbagevenden ændrer dog ikke på, at Rusland er favoritter. De har masser af selvtillid og ovenikøbet hjemmebanefordel. Det ses også på bookmakernes odds. NordicBet er markedsførende med odds 2,15 på russisk sejr og odds 4,10 på tre point til Egypten.

 

NordicBet Odds på Rusland - Egypten her

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Rusland – Egypten

Kan Rusland følge op på åbningssejr?

Det russiske fodboldforbund, RFS', officielle logo på transparant baggrundDet russiske landshold tog det meste af fodboldverden på sengen, da det udraderede Saudi Arabien i åbningskampen. Fra start til slut stod der Rusland på det hele, og der var aldrig rigtig tvivl om kampens udfald. De to mest imponerende spillere på banen var unge Aleksandr Golovin, der scorede et fremragende frisparksmål, og Denis Cheryshev, der lavede to mål. Der var dog også malurt i bærret.

For det første skal det nævnes, at Saudi Arabien var overraskende dårlige. Juan Antonio Pizzis tropper imponerede i træningskampene før VM med smalle nederlag til Tyskland og Italien, men den gode organisation var pistvæk imod Rusland. De sejlede simpelthen rundt i begge ender af banen, og det store nederlag var i højere grad deres skyld end Ruslands.

Rusland måtte også se stjernen Alan Dzagoev udgå med en skade efter blot 24 minutter. Han kommer næppe i kamp igen ved denne slutrunde, og han er et enormt tab. Dzagoev er hjernen og styrmanden på den russiske midtbane, og de har ingen, der kan erstatte ham.

Cherchesov vil formentlig rykke Golovin ind centralt i stedet for Dzagoev og så smide Cheryshev på fløjen ligesom imod Saudi Arabien. For Cheryshev er det en stor mulighed. På trods af sin flotte karriere i Spanien har han aldrig slået sit navn fast på landsholdet, så han har ikke råd til at fejle nu. Han skal simpelthen slå sit navn fast som en vigtig del af det russiske landshold og fortsætte sin gode form.

Selvom Rusland scorede fem mål i åbningskampen, var de ikke prangende rent offensivt. Angriber Fedor Smolov lå ofte meget alene oppe foran, og de skabte kun få chancer. Imod en kvalitetsmodstander som Egypten, kan de løbe ind i problemer, og sejren over Saudi Arabien er måske en lille sovepude.

 

Forventet startopstilling

Akinfeev – Zhirkov, Ignashevich, Kutepov, Fernandes – Gazinsky, Kuzyaev – Cheryshev, Golovin, Zobnin – Smolov

Se hele Ruslands VM-trup her

 

Salahs tilbagevenden øger Egyptens chancer

Logoet for det egyptiske landshold i fodboldEgypten var som sagt få øjeblikke fra at få point, da de i åbningskampen tabte med 1-0 til Uruguay. De sydamerikanske storfavoritter scorede først i det 89. minut. Selvom sejren var fortjent, beviste de egyptiske faraoer, at de har meget at byde ind med. De er mere end blot Mohamed Salah, og de kan sagtens skabe problemer for de gode hold.

Imod Rusland ser det dog ud til, at Salah vender tilbage fra sin skade. Liverpool-stjernen har siddet ude siden Champions League-finalen, hvor han blev brutalt tacklet af Sergio Ramos. Derfor har han heller ikke medvirket i nogle af egypternes opvarmningskampe. Man kan med rette frygte for Mohamed Salahs kampform, men han er så stor en stjerne, at det ikke betyder noget. Hvis Salah er bare tæt på at være klar, kommer han til at starte inde for Egypten. Og hvis han starter inde, kommer han også til at skabe kæmpe problemer for den russiske defensiv.

De russiske forsvarsspillere er alle nærmest skræmmende langsomme og en mand som Salah, kan virkelig gøre ondt på dem. Imod Saudi Arabien viste den russiske defensiv, at den sagtens er til at tale med, saudierne var bare for dårlige til at straffe det.

Salah er dog ikke Egyptens eneste offensive våben. Også fløjspilleren Trezeguet er dødsensfarlig. Han spillede en fin kamp imod Uruguay, hvor han kom frem til to afslutninger og formåede at komme i et par farlige situationer. Han manglede desværre den sidste skarphed, men med Salah på banen igen vil han få mere plads. Dermed kan han sagtens komme til at straffe den sløje russiske defensiv hårdt.

Forventet startopstilling

El Shenawi – Abdul Shafy, Hegazi, Gabr, Ibrahim – Hamed, Elneny – Hassan, Bekhit, Salah – Mohsen

Se hele Egyptens VM-trup her

 

Rusland – Egypten spilforslag

De russiske VM-værter er storfavoritter, men det bør de ikke helt være. Mange overvurderer russerne baseret på en utrolig tynd åbningssejr. Egypterne kommer til at give dem kamp til stregen, og de er både bedre defensivt og offensivt end Saudi Arabien. Derudover har Egypten flere spillere, der er vant til at spille på et markant højere niveau end både Rusland såvel som Saudi Arabien. De kan spille på et højere niveau, og det har man tidligere set skabe store problemer for Rusland ved slutrunder.

Salahs tilbagevenden giver Egypten endnu et våben at spille ud. Salah er en af verdens allerbedste spillere, og han bliver svær at håndtere for Ruslands sløje defensiv. Samtidig kommer hans tilstedeværelse til at trække en del opmærksomhed væk fra især Trezeguet, men også angriber Marwan Mohsen.

Vi anbefaler derfor, at man spiller på Egypten-sejr til odds 4,10 hos NordicBet. Er man den forsigtige type, man kan eventuelt vælge X2-garderingen, der findes til odds 1,75.

 

NordicBet Følg spilforslaget hos NordicBet

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Nordicbets logo og slogan på blå baggrund