Hvem bliver Randers FC’s næste træner? Odds her

BioNutria Park Randers

Foto: Asger Nørgaard

Efter en relativt stille vinter eksploderede Randers FC i slutningen af januar. Kort før vinterens transfervindue lukkede annoncerede bestyrelsen, at cheftræner Ricardo Moniz blev fyret. Den hollandske cheftræner nåede blot at stå i spidsen for Randers FC i otte Superliga-kampe, hvor det blot blev til syv point. På trods af dette så han ud til at have klubbens fulde støtte, og mange fans håbede, at Moniz’ kontante stil kunne kopiere Alexander Zornigers stil hos Brøndby IF.

Sådan skulle dog ikke gå. Moniz lod aldrig for alvor til at vinde spillernes gunst, og til sidst tabte bestyrelsen altså  tålmodigheden med ham. Kort før januars transfervindue lukkede blev Moniz fyret, hvorefter assistenten Rasmus Bertelsen blev forfremmet til midlertidig cheftræner. Randers leder dog efter en mere permanent løsning, og hos NordicBet kan man oddse på, hvem det bliver.

Bookmakerens store favorit er den tidligere SønderjyskE-træner Jacob Michelsen, men Glen Riddersholm er efter sigende også et varmt emne.

 

Odds på Randers FC's næste cheftræner

 

Kulturændring på vej til Randers FC

Med Ricardo Moniz forsøgte Michael Gravgaard og resten af Randers FC at vække en underpræsterende spillertrup. Randers havde et decideret horribelt efterår, hvilket bragte dem i overhængende nedrykningsfare. Moniz skulle fungere som en chokkur og få gang i spillerne. Denne proces kunne TV-seerne følge med i i programmet Superliga Backstage, hvor Moniz for mange virkede både usympatisk og utiltalende. Her kunne man også se, at spillerne havde svært ved at acceptere den nye cheftræner og hans mange krav. Dette gjaldt især de danske spillere, der var vant til en helt anden type trænere.

Når Randers FC i den nærmeste fremtid præsenterer en ny træner, bliver det næppe samme type som Moniz. I stedet må man formode, at klubben går efter en mere klassisk dansk træner. Alt tyder på, at Randers vælger en træner med en række bløde værdier, som er god til mandskabsbehandling. Dette kendetegner størstedelen af de nuværende danske trænere, og det vil derfor også være en overraskelse, hvis Randers ansætter endnu en udlænding.

At Randers, efter Lyngby BK’s redning, er i fare for at rykke direkte ned i NordicBet Ligaen gør blot nødvendigheden af stabilitet endnu større. Klubben forsøgte sig med en udefrakommende med Moniz og fejlede fælt, så nu er der brug for en mand, der kender Superligaen.

 

Michelsen og Riddersholm er favoritterne

Disse prædikater passer perfekt på Jacob Michelsen og Glen Riddersholm. Begge trænere har masser af erfaring fra det højeste niveau i Danmark, og de har et indgående kendskab til Superligaen. Derudover står begge trænere i øjeblikket uden job, og de skal derfor ikke købes fri før, de kan komme til Kronjylland.

Michelsen, der ofte betegnes som den danske José Mourinho, er NordicBets favorit til at blive ny Randers træner. Bookmakeren har odds 2,00 på, at Michelsen tager over efter Moniz. Michelsen blev kåret til årets træner i Danmark i 2015 efter, at han førte SønderjyskE frem til en sensationel andenplads i Superligaen i 2015/2016-sæsonen.

Siden fulgte et fornuftigt ophold i Sverige, hvor Michelsen stod i spidsen for Hammarby IF i en sæson. Undervejs blev det til imponerende sejre over ærkerivalerne AIK og Djurgården, og klubbens niendeplads i ligaen var den bedste i ni år. På trods af dette forlod han klubben tidligere på året, da han og Hammarby ikke kunne nå til enighed om klubens fremtidige kurs.

Et nyt job leder Glen Riddersholm også efter. Den tidligere danske mester blev fyret hos AGF i efteråret efter et skuffende ophold i Århus. Riddersholm formåede i sin debutsæson at føre AGF i pokalfinalen, der blev tabt til FC København, men siden har den ene skuffelse afløst den anden. At Riddersholm er en af de bedste danske trænere, kan fyringen dog ikke ændre på. Han har tidligere lavet store resultater med FC Midtjylland, og han har næppe vundet sin sidste titel som træner. NordicBet har odds 3,00 på, at Riddersholm bliver ny Randers-træner.

 

Odds på Jacob Michelsen til Randers FC

 

Mange andre om buddet

Selvom Michelsen og Riddersholm begge står med rigtig gode kort på hånden, er der også en lang række andre kandidater. De to åbenlyse outsidere er Johnny Mølby og Allan Kuhn. Begge står i øjeblikket uden job, og begge har spændende trænerprofiler.

Mølby, der blev fyret i Viborg i starten af sæsonen, har masser af erfaring fra bunden af ligaen. Samtidig har han flere gange vist, at han kan bygge yderst solide hold op. Dette så man bedst i AC Horsens. Spørgsmålet er dog, hvor langt Mølby kan tage klubben. Mølby virker begrænset til den bløde mellemvare i Superligaen, men Randers har ambitioner om at kæmpe med om medaljer. På kort sigt kan Mølby give mening, men Randers leder formentlig efter en mand, der kan tage dem endnu længere op i tabellen.

Dette kan Kuhn formentlig. I sidste sæson vandt han det svenske mesterskab med Malmö FF, hvorefter han dog blev fyret. Derudover har han også tidligere arbejdet for både AaB og FC Midtjylland, og han har dermed masser af erfaring med toppen af skandinavisk fodbold. Kuhn har endda været assistenttræner i Randers i en kort periode, hvilket selvfølgelig også er et plus.

Både Kuhn og Mølby giver odds 12 hos NordicBet.

 

Hvad vil Randers?

I bund og grund kan valget af Randers’ næste cheftræner koges ned til, hvad klubben ønsker. Leder Randers efter en mand, der kan føre dem tilbage til toppen af dansk fodbold, eller er målet at finde en træner, der kan sikre dem overlevelse? Begge valg kan forsvares, men de indeholder vidt forskellige trænertyper.

Tror man, at Randers er ambitiøse, er det folk som Michelsen, Riddersholm og Kuhn, man skal kigge imod. Forudser man til gengæld, at Randers går efter at redde sig på den korte bane, bør man i stedet placere sine penge på for eksempel Ove Pedersen (odds 15,00), Bo Henriksen (odds 25,00) eller måske endda klubikonet Colin Todd (odds 50,00).

Alle NordicBets odds på Randers FC’s næste træner:

Jacob Michelsen 2,00
Glen Riddersholm 3,00
Johnny Mølby 12,00
Allan Kuhn 12,00
Ove Pedersen 15,00
Christian Lønstrup 20,00
Jonas Dal 25,00
Bo Henriksen 25,00
Joakim Mattson 25,00
Ove Christensen 30,00
Colin Todd 50,00
Stig Tøfting 100,00

 

Spil på Randers FC's næste cheftræner

 

Nordicbet Randers FC odds