Capital One Cuppen står traditionelt lidt i skyggen af den mere prestigefyldte F.A. Cup, men man behøver blot at kigge på vinderne af Capital One Cup gennem det seneste årti, for at få bevis for at også de store klubber tager dette trofæ seriøst.

I fjor slog Chelsea lokalrivalerne fra Tottenham med 2-0 i finalen på Wembley og i de seneste 10 år har klubber som Manchester United, Tottenham, Liverpool og Manchester City også formået at vinde Capital One Cup-trofæet. Men hvem vinder trofæet i år? Genvinder Chelsea trofæet eller bliver det måske en af de mindre klubber fra lavere rækker som overrasker og går hele vejen på Wembley?

Starten går tirsdag d. 11. august kl. 20.45, og i denne odds-optakt til 1. runde af årets Capital One Cup kan du se odds på udvalgte kampe og et spilforslag på Premier League-nedrykkerne fra Hull City.

 

Spilforslag: Hull City bør vinde denne kamp

Indlæser...

Premier League-nedrykkerne fra Hull City skal på udebane møde Accrington Stanley som i øjeblikket frister en tilværelse i League Two som er Englands fjerdebedste række. I sæsonen 2014/15 sluttede Accrington på en 17. plads ud af 24 hold, og i år er man kommet fra land med en 1-1 løsning i første kamp mod Luton på hjemmebane i lørdags.

Der er to rækker mellem disse to mandskaber på papiret, men måske endnu større forskel på trupperne rent styrkemæssigt, og derfor er Hull naturligvis også at betegne som store favoritter.

Normalt betyder nedrykning fra Premier League også stor udskiftning i truppen, men Hull har ikke smidt mange betydningsfulde spillere på porten, og har i stedet forstærket sig med tilgangen af en række nye spillere heriblandt Isaac Hayden og Chupa Akpom fra Arsenal.

Hulls trup ser bred ud og bør indeholde så meget kvalitet, at man sagtens kan satse på at komme langt i årets Capital One Cup sideløbende med kampen om omrykning til Premier League.

Accrington Stanley vil lure på overraskelsen, men Hull har set stærke ud i deres træningskampe og faktisk har Hull ikke tabt siden 0-2 nederlaget mod Tottenham i næstsidste runde i sidste sæson. I sæsonens første kamp i The Championship vandt Hull med 2-0 hjemme mod Huddersfield.

Det dufter af et 2-tal i denne kamp, selv om det er en pokalturnering, og alt kan ske.

Accrington vs Hull er langtfra den eneste spændende pokalkamp på programmet i England i morgen, og herunder kan du se odds på flere udvalgte kampe i 1. runde af Capital One Cup.

 

Odds på udvalgte kampe i 1. runde

Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...
Indlæser...