Spilforslag hver dag

Kamp: Barcelona – Manchester United
Spilforslag: Kun Barcelona scorer i kampen
Odds: 2,60
Units: 3/5
Bookmaker: Danske Spil

 

Bookmaker is inactive

 

Manchester United var langt fra at true Barca-keeper ter-Stegens mål i første opgør i Champions Leagues kvartfinaler, og det er svært at se argumentet for, at de skulle blive meget skarpere i returopgøret på Camp Nou. Barcelona har kampen, hvor de vil have den, og kampbilledet kommer sandsynligvis ikke til at være meget anderledes end i det første opgør med Barcelona meget på bolden. Det er samtidig svært at forestille sig, at et rystende usikkert United-forsvar kan holde Barcelona og især Messi fra store målchancer.

 

Manchester United kan ikke ramme målet

De Røde Djævle leverede et forrygende comeback i Paris i 1/8-finalerne i Champions League, og med et 0-1-nederlag i første kamp mod Barcelona, synes manuskriptet for endnu en fantastisk europæisk udebanetur for Manchester United-fans skrevet. Men flere ting taler for, at Solskjær og co. må rejse tomhændede hjem fra Catalonien. Barcelonas boldbesiddende spillestil tillader sjældent modstanderen ret mange muligheder, og når det alligevel sker, har spanierne en af verdens bedste målmænd i buret i tyske Marc André ter-Stegen.

Samtidig ville det være synd at kalde Manchester Uniteds offensiv for sprudlende i europæisk sammenhæng. Uniteds udtryk under Solskjær har overordnet set og især i starten været offensivt men på det seneste er de blevet mere menneskelige, og i Champions League har de været decideret tandløse. Hjemme i 0-2-nederlaget mod Paris havde de et sølle skud indenfor rammen, og i den mirakuløse 1-3-sejr i returopgøret blev det til i alt fire afslutninger indenfor rammen: De tre scoringer, som alle kom efter tvivlsomt defensivt arbejde af franskmændene, samt det forkølede langskud fra Marcus Rashford, som Buffon tabte ud i fødderne på Lukaku til Manchester Uniteds anden scoring. I resten af kampen havde Manchester United lige nøjagtigt 0 (nul!) afslutninger inden for rammen.

Og i opgøret mod Barcelona på Old Trafford fortsatte den tendens med kønsløs offensivt spil. I alle 90 minutter ramte Manchester United målet i alt 0 (nul!) gange. En af årsagerne skal findes i Barcelonas kontrollerende spillestil, hvor de er meget i boldbesiddelse og derved forhindrer, at modstanderen kommer til mange chancer. Det virker sandsynligt, at Valverde sætter sit hold op til at køre kampen hjem på den måde – der er ingen grund til at tage chancer, når man står med mere end det ene ben i Champions League-semifinalen.

Manchester United er presset til at skulle score, og det kommer med alt sandsynlighed til at give blottelser bagude. I forvejen er Manchester Uniteds forsvar absolut ikke holdets stærkeste kæde, og selv ellers uovervindelige David de Gea har spillet en sæson langt under det niveau, han har leveret de seneste seks-syv år. Samtidig har Barcelona Messi. Verdenshistoriens måske bedste fodboldspiller, der bare bliver ved med at levere – også i Champions League, hvor han er delt topscorer. Det virker usandsynligt, at Victor Lindelöf og Chris Smalling kan pacificere ham, når ingen andre kan.

Alt i alt er det svært at forestille sig, at Barcelona ikke kommer på tavlen – og mod en sløj Manchester United-offensiv lugter det af værdi, at Barcelona vinder og holder buret rent.

Derfor anbefaler vi at spille på, Barcelona er det eneste hold der scorer i kampen til odds 2,60 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive

 

Oddsets logo på blå baggrund med hvid skrift