Jonny Evans transferodds
Jonny Evans under en træning, da han spillede for Manchester United.

West Bromwich Albion har skuffet fælt i denne sæson, men alligevel har Jonny Evans leveret præstationer af absolut topklasse. Den nordirske forsvarsspiller har styret defensiven med hård hånd, og hans tekniske evner har ydermere gjort ham uundværlig i det opbyggende spil. Dette er blevet bemærket rundt omkring i Premier League, og den teknisk dygtige forsvarsspiller er i øjeblikket jaget vildt. Derfor kan den tidligere Manchester United-spiller meget vel skifte til en større klub denne vinter, og det kan man nu oddse på. Bookmakeren 888sport har nemlig udbudt transferodds på, hvor Evans spiller, når transfervinduet lukker. Favoritten er Manchester City, men Arsenal og Everton meldes også interesserede.

 

Bookmaker is inactive

 

Jonny Evans er Guardiolas ønskespiller

Allerede i sommers forsøgte Josep Guardiola at hente 30-årige Jonny Evans til Manchester City. Guardiola var dengang, såvel som i dag, på jagt efter en teknisk velfunderet forsvarsspiller, med evner i begge ender af banen. Samtidig er Evans opfostret i det engelske talentsystem, hvilket betyder, at han tæller som homegrown i Premier League og europæisk fodbold. Det er en fordel for City, der med deres mange udlændinge mangler britiske spillere. Desværre for Guardiola og City havde de ikke råd til Evans i sommers, da West Bromwich-manager Tony Pulis simpelthen forlangte for mange penge.

– Min kollega Tony Pulis forlangte en pris, som vi ikke havde råd til, fortalte Guardiola i september.

I november fyrede West Bromwich dog Pulis, og derfor virker en transfer nu mere realistisk. I dag trænes West Bromwich af Alan Pardew, der er mere åben for at sælge Evans. Faktisk spekulerer flere engelske medier, heriblandt TalkSport, i, at Pardew faktisk har planlagt at sælge Evans for at frigøre midler til at forstærke resten af truppen. West Bromwich ligger i øjeblikket til nedrykning, og truppen har desperat brug for forstærkninger. Bliver Evans solgt, kan de måske gå ud og hente to eller tre nye spillere.

Der er altså meget, der tyder på, at Evans skifter til Manchester City inden måneden er slut. Dette udbyder 888sport i skrivende stund til odds 1,20.

 

Bookmaker is inactive

 

Værdi i Evans hos WBA

Skal Evans sælges, skal der dog ske noget snart. Pardew har nemlig sat en deadline for, hvornår han senest vil sælge sine profiler. Dette skyldes, at han i 2011, da han trænede Newcastle United, mistede Andy Carroll til Liverpool på deadline day. Dengang nåede han ikke at hente en erstatning, og det gik hårdt udover resultaterne.

– Jeg siger tre eller fire dage [før vinduet lukker] afhængig af vores andre handler. Jeg siger ikke, at jeg ikke vil lave nogle transfers med tre dage tilbage, men hvis det er en stor handel med en af vores vigtige spillere, og vi ikke får tid til at udføre vores plan, så nej, udtalte Pardew til TalkSport den 12. januar.

På nuværende tidspunkt mangler de mange rygter også stadig at blive konkrete, og tiden er måske langsomt ved at løbe ud for Guardiola. I forbindelse med West Bromwichs kamp imod Everton blev Pardew spurgt, hvorvidt der var blevet afleveret et bud på Evans.

– Nej. Er det bekymrende, at det trækker ud? Fra mit synspunkt er der intet at diskutere, når der intet bud er, svarede Pardew.

Der er altså blot lidt over en uge til Pardews deadline. Dermed skal de interesserede klubber til at komme i gang, hvis de vil hente Evans. Hos 888sport er der odds 4,50 på, at Evans bliver hos West Bromwich, hvilket bestemt indeholder værdi.

 

Alle oddsene på Jonny Evans’ fremtid

West Bromwich Albion og Manchester City er bestemt ikke Jonny Evans’ eneste muligheder. Den nordirske forsvarsspillere har som bekendt flere bejlere, og her er det især værd at holde øje med Arsenal. Arsene Wenger, Arsenals manager, har åbent indrømmet sin interesse i Evans. Franskmanden har dog også erkendt, at det bliver svært at konkurrere med City rent økonomisk. Derudover er Everton også interesserede i Evans. Everton har gang i et interessant projekt, og her kommer Evans til at spille mere end i City og Arsenal.

Klub Odds
Manchester City 1,20
West Bromwich Albion 4,50
Arsenal 6,00
Everton 26,00

 

Bookmaker is inactive

 

888sport logo