Der findes ingen større favoritter til at tage tre point i første runde end Frankrig. Lørdagens kamp er simpelthen Davids kamp imod Goliath, og australierne spås ikke mange chancer.

Fodbold-Frankrig blev skræmt fra vid og sans tirsdag eftermiddag, da stjernen Kylian Mbappe blev skadet under træningen. Vidunderdrengen er dog blevet klar til kamp, og Frankrig er derfor i stærkeste opstilling. Alt andet end en sejr vil være en massiv fiasko.

For Australien ser det stikmodsat ud. The Socceroos vil være tilfredse så længe, de ikke bliver kørt over, da de er dårligere end franskmændene på samtlige positioner. Australien har dog gjort det rigtig fint i de seneste træningskampe, så de er rejst til Rusland med masser af selvtillid.

Selvtillid er dog næppe nok for australierne, og derfor forventer alle bookmakers da også, at Frankrig vinder. Hos Unibet er der odds 1,27 på en fransk sejr og odds 13,00 på Australien. 

 

Unibet Odds på kampen hos Unibet

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Frankrig – Australien

Kun sejr kan gøre det for kræsne franskmænd

Det franske fodboldforbunds logo på hvid baggrundDet er ingen hemmelighed, at franskmænd har sans for kvalitet. Det gælder mad og kultur men så sandelig også fodbold. Frankrig har dog ikke vundet et trofæ siden EM i 2000, og det begynder at gå det stolte land på. De sidste to finaler, VM i 2006 og EM i 2016, endte med nederlag, og den trend skal stoppes nu. Franskmændende er blandt VM’s absolutte favoritter, og kun en sejr kan stille dem tilfreds.

Frankrig bør da også starte VM med en sejr. Didier Deschamps, der var med til at vinde VM i 1998 som spiller, har udtaget en yderst slagkraftig trup, hvor især offensiven er skræmmende. Det er få hold, der kan stille en fronttrio med navne som Dembele, Griezmann og Mbappe på banen på samme tid.

Det er dog ikke alt, der er helt rosenrødt hos franskmændene. Holdet har ikke udviklet sig som forventet siden nederlaget i EM-finalen for to år siden, og de er stadig meget afhængige af individuelle præstationer. Det franske bundniveau er skræmmende lavt, og balancen på holdet mangler. Franskmændene er for skrøbelige, og de mangler den aura af uovervindelighed, der kendetegner de rigtig store hold. Generelt virker Les Bleus som et korthus, der er lige ved at falde sammen.

Dette så man blandt andet, da Frankrig blev kørt over på hjemmebane af Colombia i marts. Dengang tabte Frankrig med 3-2, men det kunne have endt meget værre. Colombianerne vadede i chancer, og franskmændenes defensiv var decideret horribel.

Det er også bekymrende, at Deschamps ikke lader til at kende sin optimale opstilling. Han har på det sidste skiftet meget rundt mellem 4-4-2 og 4-3-3, men uden for alvor at lægge sig fast på en formation. Det betyder, at Frankrig ikke har et taktisk fundament at falde tilbage på, når det virkelig bliver svært.

 

Forventet startopstilling

Lloris – Mendy, Umtiti, Varane, Pavard – Pogba, Kante, Tolisso – Dembele, Griezmann, Mbappe

Se Frankrigs VM-trup

 

Kan Australien redde æren?

Det australske fodboldforbunds officielle logoDer er ikke de store forventninger til det australske landshold. The Socceroos mangler simpelthen klasse, og de er langt fra fordums styrke. Ved de sidste par slutrunder har Australien vist sig som et rigtig solidt mandskab, der altid er svære at slå. Med hårdt arbejde og god holdånd leverede de store resultater, men sådan er det ikke længere.

Den australske talentudvikling har fejlet massivt, og der er ikke blevet udviklet nok dygtige spillere til at tage over efter den generation, der skrev landet på fodboldkortet. Det ses også ved, at 38-årige Tim Cahill stadig er en vigtig del af landsholdet på trods af, at han ikke har haft niveau til topfodbold i årevis.

På trods af de manglende stjerner må man dog ikke afskrive Australien. I landstræner Bert van Marwijk har de en rutineret træner, der kan få meget ud af lidt. Han førte i 2010 Holland frem til VM-finalen, og han har leveret fine resultater for Australien allerede. I marts spillede de 0-0 med Colombia, og kort før VM smadrede de først Tjekkiet med 4-0 inden, de slog Ungarn 2-1. Omend de lande ikke er i Frankrigs klasse, er det solide resultater, der fortjener respekt.

Van Marwijk stopper som landstræner efter VM, så hans eneste mål er at levere så gode kortsigtede resultater som muligt. Han har ingen ambitioner om at udvikle australsk fodbold på lang sigt, så han kommer til at spille defensiv fodbold. Det er en fornuftig tilgang, der passer fint til det nuværende holds potentiale, eller mangel på samme. Australien skal simpelthen bare forsøge at få et par hæderlige resultater, og så slippe videre fra VM med æren i behold og skindet på næsen.

 

Forventet startopstilling

Ryan – Behich, Sainsbury, Degenak, Risdon – Jedinak, Mooy – Kruse, Rogic, Leckie – Juric

Se hele Australiens VMtrup

 

Frankrig – Australien spilforslag

Frankrig er kæmpe favoritter i denne kamp, og vi forventer ingen slinger i valsen. Oddset på en fransk sejr er dog desværre også derefter, og 1,27 gange pengene igen er bestemt ikke fristende.

Det er straks mere fristende med en målrig kamp. Frankrig har en dødbringende offensiv, der kan komme til at gøre rigtig ondt på det australske forsvar. Selvom Van Marwijk har sat et defensivt dygtigt hold op, har australierne stadig svaghedstegn. De er nemlig dårlige, når de står overfor hurtige og tekniske angribere som de franske. De kan klare sig imod de mere stationære frontløbere og indlæg ind i feltet, men driblere har de det rigtig svært med.

Vi anbefaler derfor, at man spiller på over 2,5 mål til odds 1,82 hos Unibet.

 

Unibet Følg spilforslaget her

Få 100 % op til 1.000 kr. i bonus | Kun nye spillere | Bonussen skal gennemspilles 8 x til min. odds 1,40 indenfor 60 dage | Minimumindbetaling: 40 kr.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Bookmakeren Unibets logo på grøn baggrund