Hør alle Danmarks slutrundesange gennem tiderne her

I dag udgav Thomas Helmig den længe ventede sang til sommerens VM-slutrunde i Rusland. Den hedder Hele Danmark Op At Stå og er det nyeste skud på stammen. Der er nemlig blevet lavet slutrundesange siden 1984, og nu er det så den århusianske sangers tur til at komme med sit bud på en ørehænger til det danske landshold.

 

Spil på VM i Rusland her

 

For at komme i den helt rigtige stemning til sommerens slutrunde i Rusland, så har vi lavet en playliste med samtlige danske slutrundesange fra 1984 til 2018. De fleste kan nok huske klassikeren Re-Sepp-Ten fra VM i Mexico 1986, men hvor mange kan lige huske rappen fra Gunnar ‘Nu’ Nielsen to år forinden, da der var EM i Frankrig?

Nedenfor kan du komme i stemning ved at høre samtlige af Danmarks slutrundesange. Den eneste vi ikke kunne støve op var sangen fra EM 2004 i Portugal; Hvor Vi Fra? af Birthe Kjær, B-Boys og Safri Duo.

 

De uofficielle slutrundesange

Det er dog ikke kun de officielle danske slutrundesange, som har gået landet rundt. Der er nemlig også et par uofficielle af slagsen. Blandt andet lavede Johnny Reimar en sang ved navn Halli Halli Hallo (Vi vinder i Mexico) i 1985 – altså året inden VM i 1986. Omkvædet er en vaskeægte ørehænger, og det er nok også derfor, at mange stadig kan huske den, selvom den efterhånden har 32 år på bagen.

Du kan høre den uofficielle sang fra VM 1986 i Mexico nedenfor.

Ved Danmarks sidste verdensmesterskab, VM i Sydafrika 2010, var der et par rappere som ville være med til at lave slutrundesange. Den officielle kan de fleste nok huske, da det var Simon Kvamm og Nephew som lavede The Danish Way To Rock, men der var også en rapgruppe ved navn Odense Assholes, der kom med deres bud på, hvordan man skriver en sang til de danske drenge. Den hed Sjålålå, og der blev også lavet en sjov video, som har over en halv million visninger på YouTube.

Se den nedenfor.

Det var dog ikke alle, som var lige optimistiske forud for VM-slutrunden i Sydafrika. En aalborgensisk rapper ved navn McMark udgav sangen Landskold forud for verdensmesterskaberne i 2010, hvor han rappede om, at Morten Olsen havde nået sin sidste salgsdato, og at landsholdet ville ryge ud af gruppespillet med et brag. Desværre fik han ret, og hans sang blev spillet et par gange på P3 i Formiddagen – med Adam & Sara efter at profetien gik i opfyldelse.

Hør den første og hidtil eneste klagesang til det danske landshold nedenfor.

 

Spil på VM i Rusland her