Kamp: CD Numancia – Málaga CF
Spilforslag: 2
Odds: 2,90
Units: 2/5
Bookmaker: NordicBet
Både CD Numancia og Málaga CF har haft mere end svært ved at snuppe sejr det sidste stykke tid. Der er altså virkelig tale om et vitalt opgør på Nuevo Estadio Los Pajaritos i aften klokken 21:00. Værterne har ikke smagt sejrens sødme siden den 24. februar, hvor de slog Extremadura UD med 0-1 på fremmed græs. Gæsterne har spillet uafgjort i fem ud af deres seneste syv forsøg, så de leder også med lys og lygte efter tre point. Vi tror, at de kommer i aften.
Adrián bliver matchvinder
Numancia er faldet helt ned på en 14. plads efter deres dårlige stime. De står indtil videre noteret for 35 point, som er blevet skrabet sammen via otte sejre, elleve pointdelinger og ti nederlag med en samlet målscore på 34-35. De kan dog trøste sig med, at deres topscorer Pape Maly Diamanka har været kold og kynisk foran kassen det sidste stykke tid. Han har rent faktisk noteret sig for seks scoringer i sine seneste ni kampe, hvilket må siges at være mere end godkendt for en central midtbanespiller.
Málaga spiller alt for meget uafgjort, hvilket har gjort, at de er røget ned på en delt tredjeplads – á point med Albacete Balompié. Der kan ikke være den store tvivl om, at de snart skal tilbage på sporet, hvis de vil rykke direkte op i La Liga ved hjælp af en top to-placering. I skrivende stund er der seks point op til Granada CF på andenpladsen, mens CA Osasuna er syv point foran. Umiddelbart kan vi godt se dem tre point i aften. Også selvom de i bookmakernes øjne er underdogs. Adrián González Morales er klart bedste bud på en potentiel matchvinder, da han har garnet fem gange i ni opgør.
Derfor anbefaler vi at spille på, Málaga CF vinder kampen til odds 2,90 hos NordicBet.