Kamp: AC Milan – Arsenal
Spilforslag: 1
Odds: 2,13
Bookmaker: NordicBet
AC Milan tager imod Arsenal på San Siro Stadium for første gang siden februar 2012. Dengang bankede milanersene Arsène Wenger og co. med hele 4-0 i Champions League. The Gunners er i forfærdelig form inden dette opgør, så de kunne også godt løbe ind i en ordentlig lussing i aften. De har nemlig svært ved at score mål og endnu sværere ved at holde buret rent. Rossoneri derimod har vundet seks kampe på stribe, så det er med god grund, at de er forhåndsfavoritter til at snuppe sejren.
Apatiske Arsenal
Arsène Wenger og Arsenal har haft et fuldstændig forfærdeligt 2018. Det er blevet til otte nederlag, to uafgjorte og fire sejre med en samlet målscore på 22-25. Som om det ikke var slemt nok, så har The Gunners faktisk kun formået at holde buret rent to gange i år. Det var mod Chelsea på udebane i Carabao Cup-semifinalen (0-0) og mod Östersunds FK på udebane i Europa League (0-3).
Set over hele sæsonen har de også været elendige på udebane. De har rent faktisk kun vundet seks ud 21 opgør, mens fem er endt uafgjort og resten er blevet tabt. Der er altså masser af advarselslamper, som blinker for Arsenal på nuværende tidspunkt, og hvis de vil spille europæisk fodbold i næste sæson, så er de tvunget til at vinde Europa League. Det er der dog ikke nogen særlig stor chance for kommer til at ske med deres nuværende form in mente. Atlético Madrid ligner i øvrigt et meget bedre bud på vinder end The Gunners. Vi har på fornemmelsen, at Arsenal taber deres femte kamp i streg på San Siro Stadium og sætter dem selv i en endnu sværere situation, end de allerede er i.
Derfor anbefaler vi at spille på, AC Milan vinder kampen til odds 2,13 hos NordicBet.
Vores dybdegående analyse af opgøret kan læses lige her.