Cykelløbet Schweiz Rundts officielle logo

Mellem lørdag den 9. juni og søndag den 17. juni køres cykelløbet Schweiz Rundt, også kendt som Tour de Suisse. Løbet er det suverænt største i Schweiz, og sammen med Criterium du Dauphiné rangerer det som det vigtigste opvarmningsløb til sommerens Tour de France. Derfor vil alle stjernerne også være samlet ved årets Schweiz Rundt. Richie Porte er bookmakeren Unibets store favorit til at tage den samlede sejr, men han ventes at få kamp til stregen fra Wilco Kelderman, Ion Izagirre, Nairo Quintana og selvfølgelig danske Jakob Fuglsang.

 

Odds på Schweiz Rundt her

 

Schweiz Rundt bliver benhårdt

Det siger sig selv at et cykelløb i alpenationen Schweiz bliver hårdt. Rytterne skal over et hav af stigninger, hvoraf flere af dem er blandt Europas hårdeste. Dermed kan stjernerne ikke gemme sig, og løbet kommer uden tvivl til at give en masse svar på, hvordan de står inden Tour de France.

Løbet starter med en holdtidskørsel, hvorefter der venter feltet syv hårde etaper med masser af stigninger, hvoraf to har bjergafslutninger. På sidste etape skal rytterne ud på en 34 kilometer lang enkeltstart.

 

Etapeprofiler Schweiz Rundt

1. etape: Frauenfeld – Frauenfeld, 18,3 kilometer (holdtidskørsel)

Etapeprofil for første etape ved Schweiz Rundt 2018

Første etape af Schweiz Rundt 2018 er en holdtidskørsel på lige over 18 kilometer. Ruten indeholder to mindre stigninger, der næppe får den helt store betydning. Det er en rute for specialister, og de dygtige hold kan lave nogle pæne tidsforskelle her. Det er dog ikke en etape, der kan afgøre løbet på nogle måder.

Spil på vinderen af 1. etape her.

 

2. etape: Frauenfeld – Frauenfeld, 155 kilometer

Etapeprofil for anden etape af Schweiz Rundt 2018

På anden etape skal rytterne igen rundt i det smukke område omkring Frauenfeld i Thurgau-kantonen. Rytterne er her ude på en rundstrækning, som de skal igennem fire gange. Hver eneste omgang indeholder fire stejle stigninger, så det bliver en hård etape. Den sidste stigning krydses dog med cirka 15 kilometer til mål, så man må forvente, at en større gruppe kommer til mål samlet. Favoritterne vil næppe røre sig her, da etapen ikke giver mulighed for de helt store tidsforskelle.

Spil på vinderen af 2. etape her.

 

3. etape: Oberstammheim – Gansingen, 182,8 kilometer

Etapeprofil for 3. etape af Schweiz Rundt 2018

Tredje etape sparker for alvor Schweiz Rundt 2018 igang. Her går det op og ned hele dagen, og flere af stigningerne er decideret drabelige. Det er ganske vist ikke de længste bjerge i verden, men de er vanvittig stejle, så der kan stadig komme rigtig store tidsforskelle. Etapen passer perfekt til en type som Alejandro Valverde, der kan vinde en spurt, hvis en mindre gruppe kommer fælles til finalen.

Spil på vinderen af 3. etape her.

 

4. etape: Gansingen – Gstaad, 189,2 kilometer

Etapeprofil for 4. etape af Schweiz Rundt 2018

På fjerde etape skal rytterne endnu en gang ud og klatre. Etapen starter med små 170 kilometer på relativt flad vej inden etapens afgørelse skal findes. Det går i alt opad i 8,1 kilometer, men selvom det er stejlt, skal man ikke forvente et festfyrværkeri. Rytterne vil godt nok komme friske til afslutningen, men den lange nedkørsel til Gstaad efter stigningens top betyder, at det ikke kan lade sig gøre at lave de helt store tidsforskelle. Samtidig vil mange af rytterne formentlig gemme deres kræfter til den hårde femte etape.

Spil på vinderen af 4. etape her.

 

5. etape: Gstaad – Leukerbad, 155,7 kilometer

Etapeprofil for 5. etape af Schweiz Rundt

På femte etape venter Schweiz Rundts kongeetape. Her skal rytterne over tre kategoriserede stigninger, og etapen slutter med to hårde bjerge. For første gang i løbet slutter en etape på en stigning, og her bliver der hård kamp om etapesejren. På grund af det lange falde stykke mellem det første og andet bjerg kan man forvente, at feltet kommer samlet til de afgørende to stigninger. Herefter vil der blive åbnet op fra alle de store kanoner, der kæmper for at tage både etapesejren og den samlede sejr.

Spil på vinderen af 5. etape her.

 

6. etape: Fiesch – Gommiswald, 186 kilometer

etapeprofil for 6. etape af Schweiz Rundt 2018

På sjette etape venter der rytterne to hårde stigninger, når de skal over først Kurkapass og bagefter Klausenpass. Desværre er der cirka 60 kilometer fra Klausenpass til mål i Gommiswald, så favoritterne kommer ikke til at røre sig på denne etape på trods af de hårde bjerge. Dermed er det også en etape, der indbyder til udbrud. Finalen skal stå på en lille og eksplosiv stigning i Gommiswald, der fører op til målstregen.

Spil på vinderen af 6. etape her.

 

7. etape: Eschenbach/Atzmännig – Arosa, 170,5 kilometer

Etapeprofil for 7. etape af Schweiz Rundt 2018

Den sidste store bjergtest står på syvende etape, hvor rytterne skal til Arosa. Efter en blød afslutning venter der feltet en fuldstændig vanvittig afslutning. Det går opad i de sidste 30 kilometer, og størstedelen af disse er utrolig stejle.

Godt og vel halvvejs oppe af bjerget venter der rytterne et plateau, hvor de kan få vejret igen og restituere en smule inden de sidste kilometer, der er vanvittig stejle. Etapen er afgørende, og for de rendyrkede klatrere er det her, de skal ud og hente tid inden den afgørende enkeltstart på sidste etape.

Spil på vinderen af 7. etape her.

 

8. etape: Bellinzona – Bellinzona, 123,8 kilometer

etapeprofil for 8. etape af Schweiz Rundt 2018

Løbets næstsidste etape ligner endnu en oplagt mulighed for de angrebslystne. Etapen er blot 120 kilometer, hvilket nok skal gøre den actionfyldt. Rytterne følger en rundstrækning omkring Bellizona, som de skal igennem fem gange. På hver rundstrækning er der fire stigninger, men man skal ikke regne med, at der kommer de store forskydninger i klassementet her.

Spil på vinderen af 8. etape her.

 

9. etape: Bellinzona – Bellinzona, 34,1 kilometer (enkeltstart)

Etapeprofil for niende etape af Schweiz Rundt 2018

Schweiz Rundt 2018 afsluttes med en 34,1 kilometer lang enkeltstart. Det er her løbet bliver afgjort, og på grund af den flade rute, kan der komme store tidsforskelle. Ruten er simpel, og etapen vil derfor blive vundet af en specialist som for eksempel Richie Porte. De mere klassiske klatrere skal fokusere på at begrænse deres tidstab og så håbe på, at de kan holde deres placeringer i klassementet.

Spil på vinderen af 9. etape her.

 

Hvordan går det Jakob Fuglsang?

I sidste sæson vandt Jakob Fuglsang Criterium du Dauphine på imponerende vis. I år kører han altså Schweiz Rundt, hvilket han gør med forhåbning om at tage den samlede sejr. Fuglsang er fremragende i disse korte etapeløb, hvor han har udviklet en fremragende næse for at slå til, når de største favoritter sover. Det så man blandt andet, da han vandt fjerde etape af Romandiet Rundt tidligere på sæsonen.

Det er det samme han skal gøre i Schweiz Rundt for at kunne levere en toppræstation. Han kan klatre lige op med de bedste, og han har samtidig en ganske fin enkeltstart. Man kan dermed sagtens tillade sig at have høje forventninger til Fuglsang, og odds 23 på ham som samlet vinder er bestemt godkendt.

 

Odds på vinderen af Schweiz Rundt

 

Schweiz Rundt odds

Feltet til Schweiz Rundt er virkelig stærkt. Størstedelen af de ryttere, der håber på at køre med om sejren i Tour de France er med, og der er lagt op til en hård kamp om den samlede sejr. Schweiz Rundt er naturligvis et opvarmningsløb, så rytternes primære fokus er på at forberede sig til Touren. Derfor ser man næppe rytterne grave helt dybt. Schweiz Rundt er dog et stort løb, og en god præstation vil give momentum forud for Touren.

Årets løb har to helt store favoritter, Nairo Quintana og Richie Porte. Førstnævnte er den bedste bjergrytter, men sidstnævnte er den bedste tidskører og kan udnytte de to etaper imod uret til sin fordel.

Der er dog mange andre ryttere om buddet. Det er værd at holde et vågent øje med især Wilco Kelderman, Ion Izagirre og selvfølgelig Jakob Fuglsang. De tre har alle flotte forår bag sig, og de går efter at levere topresultater i Tour de France senere på sommeren. De er nok alle lige et niveau under Quintana og Porte, men disse opvarmningsløb bliver ofte vundet af outsiderne, hvilket Fuglsang selv beviste i sidste sæson.

Det skal også blive interessant at se, hvordan Movistar-holdet fungerer. Udover Quintana har de også Alejandro Valverde og Mikel Landa med, der begge kan køre med om sejren. De har alle personlige ambitioner, og det er bestemt ikke sikkert, at Valverde og Landa vil finde sig i at køre som hjælperyttere for Quintana.

Blandt outsiderne til årets sejr finder man folk som Steven Kruijswijk, Rigoberto Uran og Bauke Mollema.

 

Spilforslag til Schweiz Rundt

Schweiz Rundt 2018 ligger rigtig godt til Richie Porte. Han er den næstbedste klatrer i løbet efter Quintana, og han er samtidig fremragende i kampen imod uret. På en 34 kilometer lang enkeltstart kan Porte tage rigtig meget tid på Quintana, så man bør helt sikkert oddse på den dygtige australier. Han udbydes til odds 1,5 som vinder hos Unibet, hvilket er mere end godkendt.

Et andet godt bud på et Schweiz Rundt odds er Wilco Kelderman til at køre i top tre, hvilket udbydes til odds 1,60. Løbet passer nemlig godt til hollænderen, der både kan klatre og køre enkeltstart. Kelderman kan, ligesom Fuglsang, lukrere på, at favoritterne holder øje med hinanden og dermed snige sig væk og tage tid. Hvis det lykkes ham, bliver det utrolig svært for favoritterne at tage tiden tilbage igen.

Sidst men ikke mindst kan man ikke komme udenom et odds på Fuglsang. Det er ikke de rød-hvide følelser, der taler men simpelthen bare det, at Fuglsang er en fremragende cykelrytter. Gang på gang har han vist sig frem som en stjerne i de korte etapeløb. Derfor er odds 23 også mere end godkendt. Hvis man er lidt mere forsigtig, kan man oddse på, at Fuglsang kører i top tre til ods 4,50.

 

Følg spilforslagene her

 

TV-guide

Alle etaperne sendes på TV2 Sport live med danske kommentatorer.

 

Alle rytterne

AG2R La Mondiale

Mathias Frank, Nico Denz, Silvan Dillier, Nans Peters, Ben Gastauer, Cyril Gautier, matteo Montaguti

Astana Pro Team

Jakob Fuglsang, Omar Fraile, Oscar Gatto, Dmitry Gruzdev, Jesper Hansen, Magnus Cort Nielsen, Artem Zakharov

Bahrain Merida Pro Cycling Team

Ion Izagirre, Enrico Gasparotto, Gorka Izagirre, Sonny Colbrelli, Kristijan Koren, Mark Padun, Hermann Pernsteiner

BMC Racing Team

Richie Porte, Simon Gerrans, Stefan Küng, Rohan Dennis, Michael Schar, Greg Van Avermaet, Tejay van Garderen

Dimension Data

Julien Vermote, Nick Dougall, Reinardt J. van Rensburg, Merhawi Kudus, Lachlan Morton, Tom-Jelte Slagter, Scott Davies

Groupama – FDJ

Arnaud Demare, davide Cimolai, Jacopo Guarnieri, Ignatas Konovalovas, Olivier Le Gac, Ramon Sinkeldam, Arthur Vichot

Lotto Soudal

Tim Wellens, André Greipel, Bjorg Lambrecht, Nikolas Maes, Maxime Monfort, Marcel Sieberg, Jasper De Buyst

LottoNL-Jumbo

Steven Kruijswijk, Enrico Battaglin, Koen Bouwman, Tom Leezer, Bert-Jan Lindeman, Bram Tankink, Maarten Wynants

Mitchelton-Scott

Michael Albasini, Jack Bauer, Luke Durbridge, Alexander Edmondson, Jack Haig, Mathew Hayman, Roman Kreuziger

Movistar Team

Nairo Quintana, Daniele Bennati, Mikel Landa, Nelson Oliveira, Andrey Amador, José Joaquin Rojas, Alejandro Valverde

Quick-Step Floors

Philippe Gilbert, Fernando Gaviria, Tim Declercq, Iljo Keisse, Yves Lampaert, Enric Mas, Maximiliano Richeze

Team EF Education First – Drapac p/b Cannondale

Joe Dombrowski, Nathan Brown, Hugh Carthy, William Clarke, Matti Breschel, Taylor Phinney, Sep Vanmarcke

Team Katusha – Alpecin

Simon Spilak, José Goncalves, Nathan Haas, Reto Hollenstein, Maurits Lammertink, Willie Smit, Steff Cras

Team Sky

Sergio Henao, Owain Doull, Tao Geoghehan Hart, Sebastian Henao, Philip Deignan, David Lopez, Diego Rosa

Team Sunweb

Wilco Kelderman, Simon Geschke, Lennard Kämna, Niklas Arndt, Søren Kragh Andersen, Michael Matthews, Edward Theuns

Trek – Segafredo

Bauke Mollema, John Degenkolb, Michael Gogl, Koen de Kort, Gregory Rast, Peter Stetina, Jasper Stuyven

UAE – Team Emirates

Rui Costa, Filippo Ganna, Alexander KRistoff, Jan Polanc, Ben Swift, Oliviero Troia, Diego Ulissi, John Darwin Atapuma

Aqua Blue Sport

Stefan Denifl, Mark Christian, Edward Dunbar, Conor Dunne, Aaron Gate, Daniel Pearson, Larry Warbasse

Direct Energie

Lilian Calmejane, Thomas Boudat, Fabien Grellier, Paul Ourselin, Perrig Quemeneur, Romain Sicard, Rein Taaramäe

Nippo – Vini Fantini – Europa Ovini

Damiano Cunego, Michael Eduard Grosu, Sho Hatsuyama, Alan Marangoni, Masakazu Ito, Ivan Santaromita, Filippo Zaccanti

 

Odds på vinderne af Schweiz Rundt

 

Bookmakeren Unibets logo på grøn baggrund