Torsdag aften er det tid til returkamp i Europa League, når CSKA Moskva hjemme tager imod Arsenal. Englænderne vandt den første kamp i London med 4-1. Her var de overlegne i alle spillets aspekter, så meget skal gå galt for, at de ikke går videre.

De russiske værter tabte mandag aften 2-1 til lokalrivalerne Dinamo Moskva. Nederlaget var CSKA’s andet i træk, og hærens klub er i overhængende fare for at miste den Champions League-givende tredjeplads. Det vil være en økonomisk katastrofe for den hårdt prøvede storklub.

For Arsenal ser situationen noget bedre ud. Arsène Wengers tropper har vundet de seneste seks kampe i alle turneringer, og de er dermed ved at slutte sæsonen af med stil. Arsenal har endda scoret et hav af mål i de seneste par kampe.

Udeholdet er bookmakernes favorit til at trække sig sejrrigt ud af dette opgør. Hvis Arsenal vinder kampen giver det således odds 1,95 hos Danske Spil, mens CSKA Moskva giver pengene 3,70 gange igen. Et uafgjort resultat belønnes med odds 3,90.

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: CSKA Moskva – Arsenal

CSKA Moskva

CSka moskva logoDet er ingen hemmelighed, at CSKA er i krise for tiden. Storklubben lider gevaldigt økonomisk, og truppen ser efterhånden ufattelig tynd ud. Cheftræner Viktor Goncharenko råder over en uharmonisk trup, der delvist består af aldrende spillere som Aleksey og Vasily Berezutsky, Sergey Ignashevich og Pontus Wernbloom, der alle er over the hill, og så uprøvede teenagere som Fedor Chalov, Astemir Gordyushenko, Konstantin Kuchaev og Timur Zhamaletdinov. Ingen af dem har det fornødne niveau, og kun Goncharenkos fremragende trænerevner holder CSKA ovenvande for tiden.

Netop Goncharenko har da også gjort et rigtig godt stykke arbejde i denne sæson. CSKA’s præstation i Europa har været den bedste i årevis, og i hjemlandet kæmper de trods alt stadig med om medaljer. Holdet er i øjeblikket på tredjepladsen i den hjemlige russiske liga, hvor de dog har hele otte point op til Lokomotiv Moskva på førstepladsen. I øjeblikket kigger CSKA dog ikke opad i tabellen men snarere nedad. CSKA ligger nemlig á point med FC Krasnodar på fjerdepladsen, imens de også blot har to point ned til Zenit Skt. Petersborg på femtepladsen.

I mandagens nederlag til Dinamo oplevede CSKA ydermere en trist episode. I anden halvleg skiftede Goncharenko stjernen Ahmed Musa ud. Dette frustrerede nigerianeren så meget, at han afviste at give træneren hånden. Dette lagde de russiske medier naturligvis mærke til, og Goncharenko måtte efter kampen forholde sig til sit forhold til stjernen. Træneren afviste, at der var problemer i truppen, men episoden var alligevel uheldig.

Udover sagen med Musa døjer Goncharenko også med mange skader. Til kampen imod Arsenal må holdet definitivt undvære forsvarsspiller Viktor Vasin. Den russiske landsholdsspiller er ude for resten af sæsonen, og han misser derfor også VM. Til gengæld ser det endelig ud til at højreback Mario Fernandes er klar til at spille igen. Den brasiliansk-fødte russer er for nylig vendt tilbage til træningsbanen efter en langvarig skadespause.

 

Arsenal

Arsenal logoThe Gunners havde to virkelig dårlige uger fra den 22. marts til og med den 4. april, hvor de tabte fire kampe i streg til Östersunds FK, Brighton & Hove Albion og to gange Manchester City med en samlet målscore på 2-10. Siden da har de dog taget skeen i den anden hånd. Den seneste måneds er det nemlig blevet til en samlet 5-1-sejr over AC Milan, 3-0-sejre over både Watford og Stoke samt de førnævnte sejre mod CSKA Moskva og Southampton på hjemmebane. Nu skal de så forsøge at udbygge deres sejrsstime yderligere, når de tager en tur til Rusland i returopgøret.

Hvis det skal lykkedes dem at vinde for syvende gang i streg, så skal spillere som Aaron Ramsey og Danny Welbeck præstere på samme høje niveau, som de har gjort i den seneste måneds tid. Førstnævnte har nemlig noteret sig for seks scoringer samt et enkelt oplæg i sine sidste syv kampe for klubben. Sidstnævnte har scoret fire gang og lavet én assist på blot 257 spilminutter. Derudover er den franske angriber Alexandre Lacazette kommet sig over sin skade, og han lavede to mål i det omvendte opgør. Heraf et på straffespark. Der bliver altså nok at se til for det russiske forsvar.

Udover at Arsenals angrebsspillere er begyndt at præstere på et højt niveau, så ser det også ud til, at deres defensiv er begyndt at blive mere stabil. De har således holdt buret rent i tre af deres seks vunde kampe, hvilket er en kæmpe forbedring. Inden da havde de nemlig kun præsteret et enkelt clean sheet i deres sidste elleve forsøg, og det var mod upåagtede Östersunds FK på udebane i en 0-3-sejr, hvor de endda begik straffespark.

David Ospina, Henrikh Mkhitaryan, Gedion Zelalem og Santiago Cazorla når ikke at blive klar til denne kamp.

 

CSKA Moskva – Arsenal spilforslag

I det omvendte opgør anbefalede vi, at Arsenals schweiziske sekser Granit Xhaka ville komme i karambolage med dommeren. Han skuffede ikke, da han endte i den sorte bog efter 57 minutter, hvor han begik et klodset frispark på midten af banen. Det ville overhovedet ikke undre os, hvis han laver noget lignende i Rusland.

Han er det defensive anker på Arsenals midtbane. Det er ham, som skal sætte en stopper for blandt andre lynhurtige Ahmed Musa. Hvis det skal lykkedes for ham, så tror vi også, at han bliver nødt til at trække i en nødbremse eller begå et par professionelle frispark. Selv hvis han ikke giver sig i kast med en af de to ting, så kan han også altid brokke sig til en ostemad. Han har modtaget ni advarsler i denne sæson – heraf tre i sine sidste syv starter for klubben. Vi regner med, at han trækker nummer ti mod CSKA Moskva.

Derfor anbefaler vi at spille på, Granit Xhaka får et kort i kampen til odds 2,75 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive