Aftenens opgør på Brøndby Stadion skulle have været en udsolgt guldfest, men sådan går det næppe. Brøndby har nemlig mistet Superligaens førsteplads, og aftenens kamp ligner dermed en gevaldig fuser.

Brøndby blev endegyldigt overhalet, da de fredag aften smed en 2-0-føring væk imod AC Horsens og spillede 2-2. Dermed skal FC Midtjylland smide point for, at de gul-blå kan vinde mesterskabet.

AaB har egentlig ikke noget tilbage at spille for, da femtepladsen for længst er sikret. Aalborgenserne har dog gang i en flot sæsonafslutning med fire point i de seneste to kampe. Hvis de snupper point på Brøndby Stadion for anden gang i træk, kan de gå på sommerferie med god samvittighed.

På trods af de seneste skuffelser er hjemmeholdet dog gedigne favoritter hos internettets mange spiludbydere. Hos NordicBet er der odds 1,23 på, at Brøndby vinder, imens en AaB-sejr belønnes med hele odds 12,00.

 

NordicBet Spil på sæsonens sidste kamp

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

Optakt: Brøndby IF – AaB

Nu skal Brøndby rejse sig

Danske Brøndby IF's officielle logoIgennem det meste af foråret har Brøndbys fans sunget, at “de skal ud og vise, de er mænd” samt, at “mesterskabet skal hjem igen”. Sidstnævnte ser ikke længere ud til at ske, men det førstnævnte gælder stadig. Efter de seneste nedture må spillerne hænge gevaldigt med hovedet, og især kampen i Horsens var hård. Da slutfløjtet lød faldt flere af Brøndbys spillere sammen på banen, og billeder fra efter kampen viser nærmest grædefærdige spillere.

Brøndby har i de sidste tre kampe smidt syv point til FC Midtjylland, og mesterskabet er nu ude af deres hænder. De skal håbe på, at Midtjylland fejler, imens de selv skal slå AaB på hjemmebane. At miste et mesterskab på den måde er utrolig hårdt. Derfor bliver det også interessant at se, hvorvidt Brøndby-spillerne når tilbage på benene.

Samtidig bliver det spændende at se, hvordan de gul-blå fans reagerer. Kampen imod AaB har været udsolgt i ugevis, da fansene ville være med til guldkampen. Nu bliver det formentlig i stedet til sølv, og der kommer formentlig en mærkelig stemning på tribunerne. Efter kampen i Horsens invaderede en gruppe fans banen i utilfredshed med resultatet, og klubbens fanscene er i øjeblikket splittet mellem dem, der vil hylde spillerne for en trods alt flot sæson og dem, der vil give deres utilfredshed over resultaterne til kende.

Flere af Brøndbys spillere får deres afsked på Brøndby Stadion i dag. Det gælder definitivt Frederik Rønnow, der skifter til Eintracht Frankfurt denne sommer. Teemu Pukki, Besar Halimi, Anthony Jung, Johan Larsson og Jan Kliment kan dog også meget vel ende med at sige farvel, omend dette ikke er definitivt endnu.

Alexander Zorniger råder næsten over en trup i fuld styrke. Brøndby må ganske vist undvære angriber Jan Kliment, men han har efterhånden siddet ude længe og vil næppe blive savnet.

 

AaB skal slutte godt af

Fodboldklubben Aalborg Boldklubs logoAaB har haft en besynderlig sæson. Nordjyderne slutter på femtepladsen, hvilket bestemt er godkendt. Alligevel er der massiv utilfredshed i Nordens Paris. Fansene er utilfredse med både cheftræner Morten Wieghorst og sportsdirektør Allan Gaarde.

Utilfredsheden skyldes at AaB, til trods for de gode resultater, simpelthen ikke spiller godt. Sølle 37 mål er det blevet til i denne sæson, hvilket bare ikke er acceptabelt for en klub som AaB. Aalborgenserne er vant til underholdende og offensiv fodbold, og det vil de ikke vil gå på kompromis med. At AaB spiller kedelig og uinspirerende fodbold så man også i sidste uges kamp imod FC Nordsjælland. Her blev det til 0-0, og AaB skabte meget få chancer.

Det er ellers ikke fordi, at aalborgenserne ikke har gode fodboldspillere. Med folk som Yann Rolim, Kasper Kusk og Edison Flores i truppen har de alle forudsætninger for at blæse til angreb. I stedet foretækker Wieghorst dog at fylde holdopstillingen med, hvad nordjyderne kalder for pølere – hårdt kæmpende men teknisk begrænsede spillere. Denne kategori dækker over folk som Kasper Risgård, Rasmus Thellufsen og ikke mindst Frederik Børsting.

Wieghorsts tilgang ser dog ud til at fungere nogenlunde. AaB har fået fire point i de seneste to kampe, hvor især 1-0-sejren over FCK var flot. Dermed har aalborgenserne også gang i en flot sæsonafslutning, som nu altså skal krones af i Brøndby.

De rød-hvide må dog undvære skadede Oliver Abildgaard, Patrick Kristensen, Kasper Pedersen, Marco Ramkilde, Wessam Abou Ali samt Robert Kakeeto.

 

Brøndby – AaB spilforslag

Det bliver ikke nemt for Brøndby-spillerne at rejse sig ovenpå de seneste skuffelser. Alle forventer, at de kører AaB over, men det er langt fra sikkert. Med så store skuffelser i bagagen kan det modsatte meget vel ske faktisk.

Brøndby har ikke været gode på det seneste, og de ved, at mesterskabet næppe kommer til Vestegnen i denne omgang. Flere af dem længes formentlig allerede efter sommerferien, og det bliver ikke nemt at sætte sig op til denne kamp. Samtidig risikerer spillerne at møde mange utilfredse fans, hvilket næppe forbedrer deres præstation.

Det skal også nævnes, at AaB har et fint tag på Brøndby. Lynhurtige Jannik Pohl oppe foran er det perfekte våben imod Brøndbys langsomme forsvarsspillere, og han plejer altid at komme frem til et hav af chancer imod de gul-blå. Desværre for AaB brænder han dem også ofte, men hvis han får tur i den, kan han straffe hjemmeholdet.

AaB har været i god form på det sidste, og Wieghorsts tropper vil formentlig gerne slutte sæsonen godt af. Samtidig vil de rød-hvide nyde at sparke lidt til deres gamle ærkerivaler imens, de ligger ned.

Vi anbefaler derfor et spil AaB (+1,5) til odds 2,32 hos NordicBet. Så længe AaB højst taber med ét mål, går spillet hjem.

 

NordicBet Følg spilforslaget hos NordicBet

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsen er minimum 500 kr. og mindst ét valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

 

odds