Atletico Madrid – FCK odds: Farvel og tak til Solbakkens tropper

Efter et skuffende 4-1-nederlag på hjemmebane i den første kamp er FC København rejst til Madrid i jagten på revanche. Intet tyder på, at københavnerne kan gå videre, men Ståle Solbakkens tropper bør i det mindste forsøge at forlade turneringen med stil. Dette bliver dog ikke nemt imod et Atletico Madrid-mandskab, der er fremragende på hjemmebane og i storform for tiden.

Atletico Madrid ligger i øjeblikket på andenpladsen i La Liga, hvor de er syv point efter FC Barcelona. Atletico har dermed stadig muligheden for at blive mestre, omend det selvfølgelig ser svært ud. I weekenden slog hovedstadsklubben Athletic med 2-0, hvorfor de nu har vundet deres seneste fem kampe i alle turneringer.

For den danske hovedstadsklub ser tingene noget anderledes ud. FC København tabte i weekenden med 3-1 til FC Midtjylland i Herning, og de er i overhængende fare for ikke at kvalificere sig til europæisk fodbold. I weekenden venter der FCK en vigtig Superliga-kamp på hjemmebane imod OB, og spørgsmålet er, hvorvidt Solbakken er klar til at sælge Europa League-kampen til fordel for Superligaen.

Det er ingen overraskelse, at Atletico Madrid er kæmpe favoritter til kampen og til at tage billetten til næste runde. Bookmakeren NordicBet giver odds 325,00 på, at FCK går videre, imens der er odds 16,50 på en FCK-sejr i Madrid. Til sammenligning er oddset på en Atletico-sejr blot 1,25.

Læs hvordan du får 1.000 kroner i bookmakerbonus hos NordicBet.

 

Odds på Europa League hos NordicBet

 

Optakt: Atletico Madrid – FC København

Atletico Madrid

Den spanske storklub er blandt de absolutte favoritter til at snuppe den samlede sejr i Europa League. Denne favoritværdighed blev ikke mindre efter den overbevisende sejr i København i sidste uge. Atletico kom ganske vist bagud allerede i starten af kampen, men herefter var det som om, at spillerne vågnede op. Derfor gik Atletico også til pause med en 2-1-føring, og i anden halvleg skruede de for alvor op for gassen. Der var en tydelig klasseforskel på de to mandskaber, og dermed var Atleticos sejr også fuldt fortjent.

På grund af den overbevisende sejr i den første kamp, er det sandsynligt, at Diego Simeone skifter ud på flere positioner i returkampen. Dermed kan man formentlig forvente at se folk som Thomas Partey, Fernando Torres og Vitolo i startopstillingen for en sjælden gangs skyld. Atleticos reserver bør dog stadig være et par niveauer over FC København i deres nuværende forfatning. Samtidig bør reserverne være sultne efter at bevise deres værd overfor Simeone, når de endelig får chancen.

Atletico går ind til kampen med masser af selvtillid. Spanierne har vundet deres seneste fem kampe, og de er i forrygende form. Usikkerheden fra efteråret er pist væk, og de kan faktisk tillade sig at drømme om et spansk mesterskab. I weekenden kørte de Athletic over med 2-0 på hjemmebane, og de spillede rigtig godt. Atletico kom frem til et hav af chancer, og de dominerede kampen fra start til slut.

Spanierne må undvære centerforsvareren Stefan Savid imod FC København. Derudover er Lucas Hernandez yderst tvivlsom efter, at han måtte udgå i pausen af weekendens kamp med en skade.

 

FC København

FC Københavns pinsler fortsatte i weekenden, da de tabte med 3-1 til FC Midtjylland. Dermed forsvandt de positive tanker fra 5-1-sejren over Randers FC ugen forinden også som dug for solen. Københavnerne startede ellers kampen i fin facon, og de fik i perioder lagt midtjyderne under tungt pres. Derfor var det bestemt også fortjent, da Pieros Soteriou i det 23. minut bragte dem på 1-0. Efter føringen gik FCK dog i stå, og i resten af kampen stod, der Midtjylland på det hele. Undervejs lavede FCK flere defensive fejl, og da kampen var slut, var de blevet spillet ud af banen.

Kampen viste endnu en gang, at københavnerne ikke længere kan regne med defensiven. William Kvist holder ikke samme høje niveau som tidligere, og han har efterhånden udviklet sig til et svagt punkt. Det samme kan man sige om centerforsvarerne, hvor især Michael Lüftner har et forfærdelig lavt bundniveau. Solbakkens allerbedste mandskaber var bygget på et fundament af defensiv stabilitet. Holdet kunne altid stille sig tilbage på banen og forsvare sig, hvilket betød, at de kunne drille de bedste, men sådan er det ikke længere. Nu er FC København pludselig dårlige i begge ender af banen, hvilket bliver udstillet af de stærke modstandere.

På grund af den svingende form er FC København også i overhængende fare for at ryge ud af top seks. Med blot fem kampe tilbage af grundspillet ligger københavnerne på femtepladsen, men de har blot to point ned til AaB på ottendepladsen. Solbakkens første prioritet bør altså være at forblive i top seks, og dermed holde drømmen om Europa i live, hvilket kan få ham til at spare profiler imod Atletico. Det bliver næppe et ungdomshold, der løber på banen, men det er ikke urealistisk at Viktor Fischer for eksempel får lov til at sidde over.

Solbakken og FCK må undvære de langtidsskadede Erik Johansson, Aboubakar Keita og Mikael Antonsson.

 

Spilforslag

Dette er en svær kamp at oddse på, da man kan stille spørgsmålstegn ved begge holds motivation. Atletico skal egentlig bare køre sejren hjem og undgå skader, imens FC København formentlig bare vil have opgøret overstået. Alligevel er det dog ikke til at komme udenom klasseforskellen på de to mandskaber. Atletico er simpelthen bare markant bedre end danskerne, og denne forskel kan blive forstørret, hvis Solbakken vælger at spare en profil eller to.

Derfor skal værdien også findes i en sejr på Atletico. Odds 1,25 på det rene 1-tal frister dog ikke for alvor. Det gør odds 1,71 på, at Atletico vinder med mindst to mål til gengæld. De sidste par kampe har vist, at selv et Atletico-hold på halvt gear kan smadre københavnernes svage defensiv.

 

Følg spilforslaget hos NordicBet

 

Nordicbet Randers FC odds