Selv om SønderjyskE ligger fire placeringer højere i Superliga-tabellen end AGF, er det alligevel De Hviii’e som er sjældne odds-favoritter til dette opgør.

Dette skyldes i høj grad SønderjyskEs miserable start på foråret, hvor det er blevet til to nederlag i de første to kampe. I AGF døjer man med mange skader på nøglepositioner, men viste senest gode takter mod Viborg de mange afbud til trods.

Spiller man odds på AGF vs SønderjyskE hos bet365, er der odds 2.10 på AGF, 3.50 på uafgjort og 3.30 på SønderjyskE netop nu. Kampen starter lørdag d. 4. marts kl. 16.00, og vises på TV3 Sport 1.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

AGF jagter vigtig sejr mod SønderjyskE

AGF er hårdt ramt af skader i øjeblikket, hvor holdet bl.a. er uden Niklas Backman og Mikkel Rask – de to styrmænd i det centrale forsvar. Det har allerede kostet århusianerne dyrt, da man nærmest forærede to mål væk til AaB i 1-2 nederlaget i forårspremieren, og senest lavede et dumt straffespark i 1-1 kampen ude mod Viborg.

Selv om det ikke er blevet til flere end ét point i de første to kampe, har det set fornuftigt ud, hvad De Hviii’e har foretaget sig på banen. Hjemme mod AaB havde AGF fortjent mindst ét point, og i kampen mod Viborg havde AGF chancer til både 0-2 og 0-3 inden det i stedet blev til et klodset straffespark af Alexander Juel Andersen med få minutter tilbage på uret.

Set over hele kampen var AGF dog klart det bedste mandskab mod Viborg, og kan århusianerne finde samme spil frem på Ceres Park mod SønderjyskE, kan det blive en meget svær udekamp for sønderjyderne.

AGF har hårdt brug for den selvtillid og arbejdsro, som tre point vil give, og i klubben har spillerne givet hinanden håndtryk på, at de resterende kampe (efter AaB-kampen) skal spilles som en pokalfinale. Med andre ord kommer spillerne til at dø med støvlerne på i de næste tre kampe, og det kunne også ses i opgøret mod Viborg, hvor AGF’erne fightede heroisk i samtlige 90 minutter.

Morten “Duncan” Rasmussen har endnu ikke scoret for AGF i foråret, men han har ramt træværket to gange mod AaB og Viborg. Han er umiddelbart det bedste bud på en AGF-målscorer i kampen, og Duncan giver odds 5.50 som første målscorer hos bet365.

 

Nul sejre i seks kampe

SønderjyskE sluttede efteråret af med fire uafgjorte på stribe, og med de to nederlag på 3-0 i Esbjerg og 1-2 hjemme mod Brøndby, er det nu seks kampe siden der sidst var tre point på kontoen i Haderslev-klubben.

Sølvvinderne fra i fjor ligner en skygge af sig selv i øjeblikket, og i vinterens transfervindue har man sagt farvel til en ellers vigtig trio bestående af Janus Drachmann, Marc Dal Hende og Simon Kroon. Hvor stor en svækkelse det er for SønderjyskE, vil foråret vise.

De mest spændende nye signinger i Haderslev er forhenværende Randers-angriber Marko Mitrovic samt Simon Poulsen, som er vendt hjem til Danmark fra PSV Eindhoven. Den nu 32-årige forsvarsspiller skal være med til at stabilisere den sønderjyske defensiv, som allerede nu har sluppet fem mål ind i de første to kampe.

Mitrovic danner angrebspar med Mikael Uhre – som lavede målet til 1-0 i 1-2 nederlaget til Brøndby – i front hos sønderjyderne, og de to giver hhv. odds 8.00 og 8.50 som første målscorer i AGF vs SønderjyskE.

Spil på kampen hos bet365.dk >>