Onsdag d. 26. august, 2015 byder først og fremmest på masser af Champions League-action i den afgørende kvalifikationsrunde før gruppespillet. Her skal Manchester United en tur til Belgien for at forsvare en 3-1 føring fra første opgør mod Club Brügge, og i Tyskland er der lagt op til lidt af et brag, når Lazio gæster Leverkusen med en 1-0 føring i bagagen.

Dagens Champions League kampe er de sidste før gruppespillet kan begynde, og der er lagt op til i alt fem spændende Champions League kvalkampe i aften.

Derudover er der dansk 1. division på programmet med Silkeborg vs HB Køge og i England spilles der Capital One Cup, hvor Barnsley tager imod Everton.

På denne uges onsdagkupon runder vi dagens største kampe, og vil du have det komplette overblik finder du det i Dagens Kampe her på Odds.dk.

 

Champions League-kvalifikation

Indlæser...

Første opgør: 3-1 til Man United

Club Brügge chokstartede i det første opgør ved at bringe sig foran på Old Trafford efter bare otte minutters spil, da Carrick sendte bolden i eget net. Men sidenhen kom United godt med i kampen, og havde en fortjent 2-1 føring i sigte, da minutterne på dommerens ur var ved at rinde ud. Et sent mål af Fellaini til 3-1 sikrede dog United en langt bedre udgangspunkt før returopgøret, hvor Club Brügge nu skal frem og score mindst to gange for at kvalificere sig til Champions Leagues gruppespil.

I den belgiske Jupiler Liga er der spillet fem kampe i sæsonen, og Club Brügge har fået en lunken start med 2 sejre, én uafgjort og 2 nederlag. Sejrene er dog netop hentet i egen hule med en samlet målscore på 5-1, og Man United skal være på vagt for ikke at lukke Club Brügge tilbage i opgøret. Man United var senest i kamp i weekenden, hvor man igen holdt nullet da det blev 0-0 hjemme mod Newcastle. Dermed er der stadig ikke scoret mod Man United i Premier League-sæsonens tre første kampe, og defensiven ser umiddelbart ud til at være på plads hos De Røde Djævle.

Odds på Club Brügge vs Man United >>

 

Indlæser...

Første opgør: 1-0 til Lazio

Godt nok vandt Lazio det første opgør i Rom med 1-0, men det var ikke uden lidt slinger i valsen, for Leverkusen var godt med i kampen, og havde blandt andet to forsøg på træværket. Nu venter der os formentlig et klassisk opgør, hvor italienerne skal forsøge at forsvare en spinkel 1-0 føring i 90 minutter overfor et tysk mandskab, som vil komme blæsende fra kampens start.

Lazio kom godt fra land med en 2-1 sejr over Bologna i lørdagens Serie A-kamp, og det samme er Leverkusen kommet i den tyske Bundesliga, hvor der er hentet maks point i sæsonens to første kampe. Der er lagt i kakkelovnen til et brag af en kvalifikationskamp mellem to hold, der vel begge fortjener en plads i gruppespillet.

Odds på Leverkusen vs Lazio >>

 

Indlæser...

Første opgør: 2-1 til Sporting CP

Sporting vandt det første opgør med 2-1 hjemme i Portugal, men havde formentligt håbet på at kunne rejse til Moskva med et bedre udgangspunkt i bagagen. Sporting sluttede sidste sæson som nr. 3 i Portugal og vandt samtidig den portugisiske pokalturnering. Som optakt til den nye sæson slog Sporting endvidere de regerende mestre fra Benfica med 1-0 i Portugals Super Cup, og efter to kampe i Primeira Liga har man vundet en 2-1 ude og senest spillet 1-1 hjemme, hvor Sporting blev reduceret til 10 mand.

CSKA Moskva går ind til aftenens opgør med et godt udgangspunkt og ikke mindst en ordentlig portion selvtillid. Den russiske Premier League er nu seks runder gammel, og CSKA Moskva indtager førstepladsen efter seks sejre og en samlet målscore på 10-2. CSKA eliminerede i sidste runde Sparta Prag med samlet 5-4 (2-2, 3-2) og det kunne tyde på endnu et målrigt opgør i aften i Rusland – særligt hvis CSKA kan komme tidligt på måltavlen og tvinge Sporting fremad banen.

Odds på CSKA vs Sporting >>

 

Indlæser...

Første opgør: 1-0 til FC Astana

FC Midtjyllands banemænd fra APOEL Nicosia skal forsøge at indhente et spinkelt 1-0 nederlag fra første opgør mod FC Astana, men statistikken er ikke just med cyprioterne. APOEL har ikke vundet de seneste fem europæiske hjemmekampe, hvor den seneste sejr lød på 4-0 over AaB i 2014/15, men skal den statistik brydes, er muligheden der i dag.

Astana har nemlig ikke scoret i deres seneste tre udebanekampe i Europa, og har kæmpet sig ved til denne play-off runde med tætte samlede sejre over Maribor og HJK Helsinki. Astana er ikke just noget frygtindgydende fodboldhold i Champions League-regi, men APOEL skal alligevel finde fornuftigt angrebsfodbold frem, hvis den kazakhstanske defensiv skal brydes.

Odds på APOEL vs FC Astana >>

 

Indlæser...

Første opgør: 1-0 til BATE Borisov

Mikhail Gordeichuk sendte med et hovedstød i det 75. minut BATE på vinderkurs i det første opgør i Hviderusland, og nu rejser BATE så til Serbien for at gøre arbejdet færdigt. Her venter der dog hviderusserne en hård opgave, for Partizan har vundet alle tre hjemmekampe i den nystartede serbiske Superliga (med en imponerende samlet målscore på 12-1) og har vundet hele fem af de seneste seks hjemmekampe i europæiske kvalifikationskampe. Sulten efter at spille Champions League i år er også enorm hos Partizan, hvor man senest var med i 2011/12 efter sejr over Anderlecht på straffesparkskonkurrence i den afgørende Champions League play-off.

I Hviderusland fører BATE den fornemste række med 13 sejre i 17 kampe og kun ét nederlag, og i lørdagens kamp i den hjemlige liga fik BATE den perfekte optakt til aftenens opgør, da man sønderbankede Neman Grodno med hele 7-1 på hjemmebane. Helt så nemt bliver det dog nok ikke for BATE i aften.

Odds på Partizan vs BATE Borisov >>

 

Dansk 1. division

Indlæser...

I den danske 1. division er der opgør fra midten af rækken på programmet, når Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg hjemme tager imod HB Køge. Silkeborg er storfavoritter til at sikre sig en af de i alt tre oprykningspladser til Superligaen i år, men har fået en skidt start med kun 2 sejre i fem kampe, hvilket kun er godt nok til en skuffende syvendeplads. De to sejre er dog hentet på hjemmebane, og det skal helst blive til tre i træk for Silkeborg, hvis man skal sætte jagten ind på de eftertragtede oprykningspladser.

HB Køge indtager før kampen en sjetteplads i 1. division, og har ligesom dagens midtjyske modstandere kun fået to sejre i de første fem kampe.

Odds på Silkeborg vs HB Køge >>

 

Capital One Cup

Indlæser...

I England er der Capital One Cup på programmet, og her tager League 1-mandskabet fra Barnsley imod Everton. Barnsley frister en tilværelse som nr. 10 i den tredje bedste række, hvor det i årets fire første kampe er blevet til to sejre, en uafgjort og et nederlag. Everton har også fået en lunken start på den nye Premier League sæson med én sejr, en uafgjort og et nederlag. Mens dette er Evertons første kamp i Capital One Cup i år, har Barnsley tidligere været i kamp mod Scunthorpe. Her måtte Barnsley ud i straffesparkskonkurrence for at hive en 8-7 sejr hjem efter 1-1 i ordinær spilletid.

Everton er naturligvis favoritter til dette opgør, men Capital One Cup er altid god for overraskelser, fordi Premier League-klubberne ofte sparer de største profiler i disse opgør og i stedet giver mere spilletid til unge talenter. Hvorvidt Everton stiller i stærkeste opstilling er endnu uvist.

Odds på Barnsley vs Everton >>