Indlæser...

Der er topbrag på programmet i Serie A lørdag aften, hvor Juventus hjemme i Torino tager imod Napoli. Juventus er fire point foran Napoli og to point foran Roma i tabellen efter 10 kampe, så Napoli har brug for at hive en overraskelse op af hatten, hvis man vil hale ind på Juventus fremfor at blive distanceret med syv point i topstriden.

Der er gode odds på Juventus vs Napoli at hente hos bookmakeren bet365, som tilbyder et flot odds 1.80 på Juventus, der kun sjældent afgiver point på hjemmebanen.

Tror man mere på gæsterne er der odds 4.75 på Napoli. Uafgjort er bestemt et tænkeligt scenarie i et klassisk italiensk topopgør, og hvis dét bliver udfaldet her, kan du få 3.50 på krydset.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Kender man italiensk fodbold ret, venter der os et dramatisk opgør, med masser af nerve og intensitet. Der er masser af små sidehistorier i kampen, som f.eks. den om Gonzalo Higuain, som før sæsonen forlod netop Napoli til fordel for Juve, og det gør at denne kamp med garanti bliver seværdig.

Du kan se kampen direkte på TV på Canal 9 med kampstart 20.45 lørdag d. 29. oktober, og forneden kan du læse mere om Juventus vs Napoli i vores optakt til kampen.

Indlæser...

 

Optakt: Juventus vs Napoli

serie-a-logoHvis Juventus ikke skal vinde det 33. mesterskab gennem tiderne, og det sjette i træk, er det i kampe som denne, at Napoli skal være med til at spænde ben for Allegris mandskab. Der står nemlig Juventus vs Napoli på plakaten lørdag aften i Torino, hvor Napoli, med fire point op til Juventus, får en kærkommen lejlighed for at hale helt ind på mesterskabsfavoritterne.

Læs også: Odds på vinderen af Serie A

I fjor vandt Juventus dette opgør med 1-0, mens Napoli vandt det omvendte opgør med 2-1. Higuain lavede dengang målet til 2-0 for Napoli, men han er som bekendt i dag udråbt til den store Judas af napolitanerne, efter Higuain – som lavede 36 mål for Napoli i fjor – skiftede til netop Juventus i sommers.

Kommer Higuan på tavlen i opgøret kan du få pengene 1.90 gange igen som målscorer når-som-helst, mens der er odds 3.75 på Higuain som første målscorer.

 

Juventus

Juventus_logoHiguain bliver naturligvis det centrale omdrejningspunkt i denne kamp, men ikke alene pga. sin fortid i Napoli. Higuain er allerede noteret for 6 sæsontræffere for sin nye klub, og han er da også et særdeles godt bud på en matchvinder lørdag aften på Juventus Stadium, hvor hjemmeholdet indtil videre har en perfekt sæson.

Fem hjemmekampe er alle vundet med en samlet målscore på 15-4, hvilket viser, hvor svært udeholdene har det i Torino.

Til gengæld har Juventus allerede tabt to kampe på udebane i Serie A i år, begge i Milano, hvor Inter og Milan sænkede mestrene med 2-1 og 1-0. Det beviser også, at Juventus kan overvindes på banen, selv om de naturligvis er favoritter i samtlige kampe i Serie A.

I Champions League har Juve nu spillet tre gruppekampe, hvor man lagde fra land med 0-0 hjemme mod Sevilla. Herefter vandt Juve med 0-4 ude mod Dinamo Zagreb og 0-1 ude over Lyon.

 

Napoli

Napoli_logoI Napoli var det store spørgsmål før sæsonen, hvem der skulle erstatte Higuain i angrebet for napolitanerne. Ind blev hentet polske Milik, som ovenpå et fortræffeligt EM havde vundet indpas hos italienerne der købte ham i Ajax. Milik startede flot ud hos Napoli med fire mål, men blev i begyndelsen af oktober langtidsskadet med et overrevet korsbånd, hvilket formentligt holder ham ude helt frem til foråret.

Topscoreren hos Napoli hedder Jose Maria Callejon, som med sine seks træffere i Serie A helt er på højde med Higuain på topscorerlisten i år. Også Dries Mertens har vist målfarlighed med tre scoringer for Napoli i år.

I forrige uge vandt Napoli 1-2 ude mod Crotone, hvor Callejon bragte Napoli foran kort inden holdet blev reduceret til 10 mand, da angriberen Gabbiadini tabte hovedet og sparkede ud efter en Crotone-spiller. Alligevel øgede Napolis 10 mand til 0-2, og så gjorde det ikke noget at Crotone fik reduceret til 1-2 i de sidste minutter.

I sidste weekend vandt Napoli en sikker 2-0 sejr hjemme mod Empoli, hvor Maurizio Sarri stillede op med Callejon, Mertens og Lorenzo Insigne på toppen. Mertens lavede målet til 1-0, mens centreback Vlad Chiriches nettede til 2-0 kort før tid på en assist af Marek Hamsik.

De to sejre var vigtige for Napoli, da de bragte holdet ud af en dårlig stime på tre nederlag i træk. Her tabte Napoli først 1-0 ude til Atalanta, dernæst 1-3 hjemme til topholdet Roma og 2-3 til Besiktas i Champions League. Særligt nederlaget til Besiktas skabte negative overskrifter om forfærdeligt forsvarsspil, men siden har Napoli altså vundet deres seneste to kampe.

 

Spilforslag

Hvis Napoli vil spille med om guldet, får de ikke bedre chancer for at hale ind på Juventus, end i de direkte opgør. Mens vi mener Napoli kan matche Juventus på en god dag, tror vi dog alligevel Juventus er for stærke på hjemmebane for dette Napoli-hold, som på det seneste har udvist manglende disciplin i forsvaret.

Vi tror dog ikke det ender med en storsejr til Juventus, for Napoli er et kompetent mandskab, som har midlerne til at drille Juventus. Derfor forventer vi en tæt sejr til Juventus i ægte italiensk stil, hvor “Den Gamle Dame” vinder med præcist ét mål – sat ind af Higuain.

Der er odds 3.50 på Uafgjort (Napoli +1) hos bet365, hvor du altså også kan få odds 3.75 på Higuain som sidste målscorer i kampen.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Se stillingen i Serie A:

Indlæser...