VM Brasilien 2014 er ved at nå sin ende. De to finalister er netop fundet, og det bliver et brag af en finale, når Tyskland skal møde Argentina på søndag. Kampen spilles på Estadion Journalista Mario Filho Maracana, og vi bringer her en mindre optakt.

Odds på VM Finalen her —>

Finalen

Kampstart: 21:00
World Cup Final
Estadio Jornalista Mario Filho Maracana
Tyskland Argentina

Tyskland: Det er ikke nogen overraskelse, at Tyskland står i finalen. Det er dog en overraskende måde, hvorpå de kom til finalen, da de ikke blot besejrede Brasilien, men decideret ydmygede dem på hjemmebanen med en sejr på 7-1. Det resultat vil næppe blive glemt i fodboldverden, og hvis Tyskland går hen og vinder finalen, så vil det blive et historisk VM, der aldrig vil blive glemt. Tyskland var virkelig stærke mod Brasilien, og de har turneringen igennem været frygtindgydende. De havde en enkelt svipser mod Ghana, hvor de spillede 2-2, og derefter en kamp, som unødvendigt gik i forlænget spilletid, da ingen af tyskerne kunne prikke bolden ind bag Algeriets keeper. Nu står de altså i VM finalen 2014, og de er allerede gjort til favoritter af bookmakerne. Hvis Tyskland spiller på bare 50 % af det, som de gjorde mod Brasilien, så bliver det en let tysk finalesejr.

Argentina: Messi og Co. er nået til finalen. Det er på papiret ikke den store overraskelse, men hvis man kun kigger på det spillemæssige, så er det en kæmpe overraskelse. Argentina har endnu ikke leveret en god kamp ved dette VM, og at de nu står i finalen, er lidt af et røveri. De har haft en utrolig let vej til finalen, hvor de har skulle møde Schweiz og Belgien i deres play-off kampe, og her var de begge gange tæt på at floppe. Det blev en snæver 0-1 sejr mod Belgien, og mod Schweiz skulle de ud i det 118. minut, før Di Maria kunne sende bolden i mål. I aftes vandt de så over Holland i en af de kedeligste kampe ved dette VM. Det skete efter en dødsyg 0-0 kamp, hvor vinderen sidenhen skulle findes i straffesparkskonkurrencen. Her sparkede argentinerne bolden svinesikkert i mål, og så kunne de altså score en billig finale-billet i Brasilien. Hvis Argentina ikke hæver deres niveau, så kan vi ikke se, at de har noget som helst at gøre i den finale. Vi “frygter” en mindre gentagelse af Brasilien kampen, men vi håber på, at vi bliver overraskede.

Kampens to store profiler til denne kamp er:

Thomas Müller: Thomas Müller kickstartede den fest, som Tyskland havde forleden mod Brasilien. Den tyske offensivspiller scorede sikkert på en flugter efter et hjørnespark, og han havde flere gode chancer i løbet af kampen, hvor han altid stod det rette sted. Müller har med en scoring mulighed for at blive turneringens topscorer, og vi kommer derfor til at se en toptændt Thomas Müller, der kan ende med at gøre det onde ved Argentina. Der skal holdes øje med Thomas Müller, og hvis ikke Argentina kan få dækket ordentligt op for ham, så kan han blive rigtig farlig.

Lionel Messi: Den argentinske troldmand har haft et okay VM, dog uden at være prangende. Lionel Messi har scoret de mål han skulle, men det virker til, at han bare ikke kan finde det samme flow, som han har, når han spiller i Barcelona. Om det skyldes hans holdkammerater, er svært at sige, men Messi ligner ikke en af verdens absolut bedste spillere. Han kan dog ting på egen hånd, som kun de færreste kan, og hvis i morgen bliver en Messi dag, så kan det blive usandsynligt svært for Tyskland at holde Messi for fadet. Det ligner en kamp, hvor Müller og Messi bliver de afgørende kræfter, og vi glæder os til at se en hæsblæsende finale på søndag.