Brøndby er startet sæsonen på fremragende vis med to sejre hjemme mod VPS og FCM med en samlet målscore på 6-0. FCM måtte indkassere den største lussing på hele 4-0 i weekenden, hvor Brøndby så skræmmende gode ud, og hvor spillerne efter Zornigers udsagn gjorde “alt rigtigt”.

Den skrappe tysker vil kræve endnu en sejr i Finland trods Brøndby i forvejen fører 2-0 fra første opgør, og ser vi på VPS vs Brøndby odds til kampen torsdag d. 20. juli, er det da også de danske gæster som er storfavoritter. Hvis Brøndby går videre venter enten Hajduk Split fra Kroatien eller Levski Sofia fra Bulgarien i næste kvalifikationsrunde.

Få odds 1.36 på Brøndby-sejr hos bet365, hvor du også kan spille sejr ved halvleg/fuldtid og booste oddset på Brøndby til 2.10. Læs mere om det i vores spilforslag til kampen forneden.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Spilforslag til kampen

Hvis det bliver mere af det samme fra første opgør i returkampen i Finland, kan vi formentlig se frem til en Brøndby-sejr på torsdag. Her skal Brøndby forsvare 2-0 føringen fra hjemmekampen i torsdags hjem, og det bør ske ved at øve angrebsfodbold.

Brøndby kom legende let til sejren mod VPS på Brøndby Stadion, og hvis motivationen ellers er på plads, bør Brøndby vinde endnu en nem sejr i Finland – måske endda større end i hjemmekampen.

Brøndby/Brøndby ved halvleg/fuldtid giver odds 2.10, hvilket er en fin måde at score sig et højere odds på Brøndby-sejren end det klassiske 2-tal i kampen som giver odds 1.36.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

Optakt: Hvem er VPS – Brøndbys finske modstander?

(optakt skrevet før første kamp)

Det blev en god lodtrækning for Brøndby IF til anden runde i Europa League-kvalifikationen, hvor Zorniger og Co. skal op mod upåagtede VPS fra Finland.

Mange Brøndby-fans måtte nok en tur på Google for at finde mere info om VPS, da den finske klub blev trukket op af hatten som Brøndbys modstander i Europa League-kvalifikationens anden runde. Men hvem er det så, finnerne som alle forventer Brøndby lammetæver over to kampe?

VPS har hjemme i byen Vaasa på den finske vestkyst, hvor der bor lige under 70.000 mennesker indenfor bygrænserne. 25% af dem taler primært svensk, så Brøndby-fans som tager turen til returopgøret i Finland d. 20. juli, kan altså være heldige at finde lokale som forstår det danske sprog.

VPS spiller sine hjemmekampe på Hietalahti, som blev bygget i 1935 og huser beskedne 6000 tilskuere – alle siddepladser. Det er også kendt som Elisa Stadium pga. reklamerettigheder.

Klubbens officielle navn er Vaasan Palloseura, men omtales i det daglige blot som VPS. Vaasan Palloseura blev stiftet i 1924, og har blot vundet to finske mesterskaber, som blev hevet hjem i 1945 og 1948. I klubbens mangeårige historie er det også kun blevet til to sølvmedaljer (i slut 90’erne).

 

Millioner til forskel på BIF og VPS

VPS er altså ikke nogen stor traditionsklub i Finland, og bør betragtes som et middelmådigt hold, som har fundet vej til Europa League-kvalifikationen via en fjerdeplads i den bedste finske række, Veikkausliiga.

Holdet er lige nu på andenpladsen i Finland, hvor man er ubesejret i de seneste syv kampe. Generelt spiller VPS nogle ufatteligt målfattige kampe, og der er kun scoret 11 mål i de seneste 9 kampe klubben har spillet. De seneste fem sejre har været 1-0 sejre, og indenfor de seneste par måneder er det også blevet til to gange 0-0 i den finske liga.

Det er tredje år i træk at VPS er med i kvalifikationen, hvor det de første to år blev til exit i 1. runde mod svenske Brommapojkarna og AIK Stockholm. I år lykkedes det dog VPS at besejre slovenske Olimpija Ljubjana med 1-0 i begge kampe i første runde, og dermed avancere med samlet 2-0 til anden runde.

VPS-truppen inkluderer de to jamaicanere Steven Morrissey og Andre Clennon samt gambianeren Ebrima Sohna, men ellers er resten af truppen fra Finland eller Estland. VPS-truppen har iflg. det anerkendte transfermarkt.com en værdi på €2.6 mio., mens Brøndbys til sammenligning vurderes til €17.65 mio.

Der er altså millioner til forskel på BIF og VPS, og det bør komme til udtryk med en overbevisende sejr i hjemmekampen på Brøndby Stadion.

 

Zorniger: – Træningslejren var en succes

Det er dog Brøndbys første kamp af rigtig betydning på denne side af sommeren, hvor det hidtil kun er blevet til træningskampe på et fornuftigt niveau. Brøndby er netop vendt hjem fra deres træningslejr i Salzburg, og det har iflg. Zorniger været en god optakt til den kommende sæson:

“Træningslejren er gået godt og har været en succes. Vi har trænet meget, og vi har samtidig haft tid til at arbejde med en del teambuilding. De nye spillere er blevet inkluderet godt, og der har været muligheder for de gamle spillere, i forhold til at finde nye pladser i truppens hierarki. De spillere, der var her sidste år, skal nemlig også tage skridt fremad og bygge videre på deres spil”, sagde Zorniger til Brøndbys hjemmeside.

Der er som nævnt kick off mellem Brøndby og VPS torsdag d. 13. juli kl. 18.30 på Vestegnen.

Se odds på kampen hos bet365.dk >>